Marstrand-Jørgensen: Bibelen lærer os om, hvor vores rødder har rødder

I Det Gamle Testamente får Dronningen af Saba ikke megen spalteplads. Hun er en fremmed, rig dronning, som besøger Kong Salomon for at beundre ham for hans visdom.

Men selv om dronningen ikke fylder meget i den gammeltestamentlige historie, har forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen kastet sin kærlighed på hende og skrevet den historiske roman Dronningen af Saba og Kong Salomon, som udkom i 2015, og som hun netop har modtaget Bibelselskabets Pris for.

Men hvorfor er dronningen af Saba overhovedet en interessant karakter at give sig i kast med?

”Der er et meget stort frisættende potentiale i at bevæge sig ud af sig egen tid og bruge en anden ramme til at udforske temaer og emner. Jeg ville gerne skrive om magt, religiøs (in)tolerance og statsdannelse, og ved at dykke ned i historien om Dronningen af Saba blev det muligt på en anden måde, end hvis det havde været en nutidig historie,” fortæller Anne Lise Marstrand-Jørgensen, der også har en mere personlig motivation for at skrive om dronningen.

Som barn stiftede hun nemlig bekendtskab med historien om dronningen af Saba i en anden version end den bibelske, nemlig gennem et maleri baseret på den etiopiske kongebog Kebra Nagast, som etiopiske venner forærede hendes familie.

I den etiopiske version opstår der et kærlighedsforhold mellem dronningen og Kong Salomon, og selv om hun forlader ham for at tage hjem til sit eget rige i Etiopien, så kommer der et barn ud af mødet, og Menelik, sønnen, bliver den første konge i det etiopiske kongehus, der slutter med Kejser Haile Selassie i midten af 1970’erne.

Historien om Dronningen af Saba findes også i Koranen, og det tiltaler Anne Lise Marstrand-Jørgensen, at den optræder på tværs af kulturer og tro:

”Det er smukt, at denne historie peger på de fælleskulturelle rødder, vi har, men som vi er tilbøjelige til nogle gange at glemme.”

Arketypiske fortællinger

Forfatteren har brugt de forskellige versioner af historien samt arkæologiske og historiske kilder i sin research. Hun har vægtet at skabe en så historisk troværdig ramme som muligt.

Men hvorfor er det egentlig væsentligt at formidle religiøse, herunder bibelske tekster til mennesker i dag?

”Det Gamle Testamente er jo i virkeligheden fuld af skandaløse historier om vold og mord – personligt ville jeg ikke bruge det som moralsk rettesnor. Men samtidig rummer det nogle historier, som er levedygtige, fordi de er så grundmenneskelige og behandler væsentlige etiske og eksistentielle spørgsmål.”

Anne Lise Martrand-Jørgensen bruger i sin roman også fortællingen om Davids Hus, hvor søskende slår hinanden ihjel.

”Det er en ekstrem historie, der også fortæller, hvor vigtig magt synes at være for mennesker. Om, hvor langt man kan være parat til at gå for at dominere.”

Ifølge forfatteren bliver de bibelske historier et spejl, som viser os vores egen menneskelighed og fejlbarlighed. Vores egen misundelse, trang til at bestemme, følelse af bliver overset eller være udvalgt.

”Det er netop det – at de bibelske historier er arketypiske – der gør, at man kan hive dem frem igen og igen.”

Sprækker ind til menneskeligheden

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har i arbejdet med Dronningen af Saba og Kong Salomon vægtet at skabe komplekse og menneskelige karakterer og placere dem i de arketypiske historier, som kommer fra de religiøse og mytologiske kilder.

”Min teknik har været: Hvis jeg var Kong Salomon, hvordan ville det så være for mig at vokse op i et magtdynasti? Hvordan kan jeg opbygge en sandsynlig psykologi omkring ham, som ikke er entydig, men som gør fortællingen levende og vedkommende for mennesker i dag? Hvordan kan vi sætte os i hans sted?”

I udgangspunktet var Anne Lise Marstrand-Jørgensen mest interesseret i dronningen og ikke i Salomon. Men mødet mellem de to, som det bliver foldet ud i den etiopiske kongebog, rørte hende, og derfor blev kongen også hovedperson i hendes roman.

”Jeg var optaget af mødet mellem de to mennesker, men også mellem de to kulturer. Han er født til magt og privilegier, det er hun ikke. Deres trosmæssige udgangspunkt er vidt forskelligt. Det er en interessant dynamik.”

Men hvorfor overhovedet genfortælle historien, når vi kan læse den i de religiøse og mytologiske skrifter?

”Når jeg tager historierne ud af eksempelvis Bibelen, så tjener de et nyt formål. I Bibelen er de en kontekst, hvor det er svært at gå til historierne, hvis man ikke abonnerer på deres sandhed. Min indgangsvinkel har været at tage fat i det menneskelige og skabe troværdige personer, som taler til nutidige læsere om eviggyldige spørgsmål.”

Og uanset, om man er kristen eller ej, så kan historierne fra Bibelen have noget at sige os, fortæller Anne Lise Marstrand-Jørgensen:

”De repræsenterer en kulturel og historisk arv, som vi slet ikke kan komme uden om. Og de giver os en bevidsthed om, hvilken tradition vi er skabt af, og hvor vores rødder har rødder.”

Bibelselskabet har siden 2005 årligt uddelt en pris til en person, der på særlig fremragende vis har gjort Bibelen nærværende for samfundet. Prisen består af 10.000 kroner og et indrammet originalblad fra Christian III’s bibel fra 1550.