Maraton på lyd: Hør hele Det Nye Testamente
Luk øjnene og lyt. Bibelen er som skabt til at blive læst op. Seks skuespillere har indtalt Det Nye Testamente på lydbog, så man overalt kan høre Bibelen læst op
Bibelselskabet har udgivet Det Nye Testamente som lydbog indtalt af seks kendte skuespillere. Samme indhold kan også købes på en smart lille USB samt som cd-boks med 22 cd'er. Det giver mange muligheder for at tage Bibelen med i din hverdag: I bussen, på cyklen, til opvasken og bibelstudiegruppen. Som en hjælp til struktur over bibel-lytningen har Bibelselskabet lavet lytteplaner, sådan at du får hørt hele Det Nye Testamente i løbet af enten 40 eller 60 dage.
- Lytteplan til 40 dage (pdf)
- Lytteplan til 60 dage (pdf)
Det Nye Testamente er indtalt af skuespillerne Sofie Gråbøl, Lars Mikkelsen, Henrik Koefoed, Ellen Hillingsø, Paul Hüttel og Lotte Andersen.
Skuespillerne er udvalgt på grund af deres fabelagtige formidlingsevner og gode stemmer. Stemmernes forskellighed afspejler Det Nye Testamentes forskellighed; det består selv af flere stemmer, der er fælles om at fortælle historien om Jesus Kristus.
Det er også oplagt at bruge indtalingerne af Det Nye Testamentes tekster i kirken. Eksempelvis som en slags 'Bibelmaraton gennem ørerne' for dem, som foretrækker at lytte frem for at læse.
Lav en "lytte-gruppe"
Du kan selv lave en studiegruppe, hvor I i fællesskab lytter til Bibelens fantastiske budskab og hjælper hinanden til at lytte videre derhjemme.