Måske Jesus’ mærkeligste lignelse?

Læs lignelsen om den uærlige godsforvalter

Der var en meget, meget forsigtig bankmand, der gennem 20 år ikke havde lavet andet end at sige nej til folk, når de kom for at søge om lån. Men så en dag skete der noget: manden blev gal. Ja, han gik faktisk amok. Til højre og venstre udstedte han kæmpelån på de allerbedste vilkår, og alt sammen på bankens regning. Først efter en lang dag, hvor bankmanden havde gjort utrolig mange kunder meget glade på bankens regning, blev manden stoppet, og så blev han endda smidt på psykiatrisk afdeling, for det var slået helt klik for manden. Bankmanden var gået amok.

Sådan fortæller Johannes Møllehave et sted om en bankmand, som Møllehaves venner var så heldige at have som rådgiver, da de skulle låne til et hus.

Historien kunne være en temmelig præcis gengivelse af den mærkeligste af alle Jesus' lignelser: Lignelsen om den uærlige godsforvalter. Man kan forstå og tolke den på et utal af måder, og det er næsten som om, at hver gang, man synes, at nu har man den, så er der noget nyt i fortællingen, der vælter fortolkningen. Den går ligesom bare ikke op.

Man kunne godt have lyst til at være enig med de forskere, der mener, at lignelsen er udtryk for en historie, folk allerede kendte, og som Jesus så tager op og gør til sin egen. Lidt ligesom lignelsen om den rige mand og Lazarus, som Jesus fortæller lige efter lignelsen om den uærlige godsforvalter. Begge virker de jo så fremmede.

Men måske behøver vi slet ikke at få hver en detalje til at gå op? Mon ikke lignelsen om godsforvalteren i al sin mystik og uorden alligevel kan fortælle os noget ret grundlæggende om vores liv? At vi holder så hårdt fast på vores rigdom, berømmelse, karriere, gode helbred eller livet selv i stor tillid til, at det hele er blevet os til del på grund af vores egen indsats?

Men der er intet i vores liv, vi kan kalde vores, der ikke er blevet os givet. Hvornår har man nogensinde hørt en far på fødeafdelingen udbryde: ”Et sundt og rask barn. Det var da også på sin plads!”. Nej, vel? Vi er blevet givet – alt! Hver eneste dag er det Guds gaver, vi lever af.

Godsforvalteren ruttede med sin herres penge for at redde sig selv, for han vidste, at han ville blive sat fra bestillingen. Du og jeg har en anden slags herre. Hans nåde er ny hver morgen. Og det kan være godt at blive mindet om, når vi igen og igen holder Guds gode gaver for os selv. I dag kan vi begynde på en frisk. Vi får lov til at rutte med det hele. Alt det, der er Guds, men som bliver lagt i vores hænder, for at vi kan dele det ud. Tid, muligheder, tilgivelse, glæde, nåden, evangeliet, nærvær… Og gå bare amok. Vær generøs på Guds bekostning. Rut med det hele!

Og så vil vi sikkert se, at det vigtigste vokser ved at blive delt.

Inge Marie Kirketerp Hansen er sognepræst i Gjellerup Kirke ved Herning.