Luther og Rigsdagen i Worms
Rigsdagen i Worms var af stor betydning for den protestantiske tro og var samtidigt et intenst og dramatisk øjeblik i tysk og europæisk historie. Rigsdagen var et møde hvor Tysklands mægtigste mænd, med kejseren i spidsen, diskuterede presserende emner. Luther og hans tekster hørte i højeste grad ind under presserende sager og derfor blev der indkaldt til et særligt møde i byen Worms
Det afgørende brud med kirken
Luther nød større og større opbakning blandt Tysklands højbårne fyrster, men den nyslåede kejser, ville på ingen måde bryde kontakten til Paven. Han var Europas mægtigste mand, med kontrol over blandt andet Tyskland og Spanien. Men kejseren var også ung og hans riges sammenhængskraft skrøbelig. Han så den katolske kirke og Paven som en garanti for stabilitet i en tid hvor der var større problemer end små kirkelige uenigheder, såsom osmannernes fremfærd ved rigets sydøstlige grænse.
Djævelske tiggermunke
Luther nærede heller ikke de store forhåbninger til den nykronede kejser Karl d. V og mente at hans hof var gennemsyret af ”tyranniske tiggermunke” og at han nok ikke i Kristus navn ville angribe ”djævlene” fra Rom. Personificeringen af disse ”djævle” har været den pavelige gesandt i Worms, Aleandro, der overdrev reformationens succes og Luthers ord i sine breve til Rom. Han skrev blandt andet, at ni tiendedele af alle tyskere, begejstret støttede Luther og resten blot manede til krig mod romerkirken. Selvom Luther opbakning var stor, var det trods alt ikke alle der tilsluttede sig hans ideer som Aleandro beskrev det.
Blev modtaget som en rockstjerne
Da Luther mødte op i Worms blev han modtaget af jublende tilråb, og da han skulle prædike i kirken var der stuvende fuldt og den blev nedskrevet og delt i hele Tyskland. I hans værelse lovede flere respekterede riddere at de ville beskytte ham i mod romerkirken gesandter, og sværgede ham derved troskab
Da Luther endeligt fik lov at forsvare sig overfor sine modstandere holdt han en tale der den dag i dag spiller en central rolle for den protestantiske tro. Alle hans støtter, såvel som hans modstandere var imponeret og munkens forsvar. Han nægtede at trække sine angreb mod kirken tilbage og skulle have sagt ”Her står jeg/jeg kan ikke andet/Gud hjælpe mig/Amen”. Disse ord blev (Uanset hvornår og hvordan han udtalte dem), med rette, tolket som det ultimative trods og en cementering af at Luther og de reformerte ikke ville opgive deres reformation. Igennem tiden er ordene blevet et protestantisk slogan.
Men Karl 5. lod sig ikke overbevise af Luthers tale, da han frygtede et åbent oprør. Kejseren underskrev et edikt der erklærede Luther for kætter og opfordrede til at man burde brænde alle hans tekster. Men en direkte dødsdom udstedte han ikke mod Luther og han greb ikke ind overfor de fyrster der skjulte ham. Luther var nemlig straks efter sin tale i rigsdagen begivet sig i eksil i den stærke fæstning Wartburg.
Smerter i bagpartiet
Ved Rigsdagen i Worms var Luther præget af store smerter i sit bagparti. Han skrev ”Herren har slået mig i bagpartiet med store smerter”. Han troede at det var en test fra Gud, men den besværlige endetarm var nok et biprodukt af en stresset og nervøs Luther der potentielt kunne blive dømt til døden som kætter.
