Læs generalsekretærens årsberetning for 2025

Nogle af os går en hård tid i møde. Når man har en vigtig sag, når man elsker fællesskabet omkring den, når man er ”del af noget større” – ja, så er det svært, hvis man pludselig ikke længere kan være med. Men sådan bliver det denne sommer. Vi får ikke lov til at være med til VM i fodbold.

Dansk Boldspil-Union har et slogan, som enhver kirkelig organisation bør misunde dem: ”Del af noget større”. Det er jo lige præcis det, vi er: Del af noget større. Vi får lov at arbejde lige her, hvor himmel og jord mødes. Og i Bibelselskabet gør vi det som del af et lokalt, nationalt og globalt fællesskab.

Den strategi, der ligger for Bibelselskabets arbejde i de her år, kunne have heddet ”Del af noget større”. Men dels var titlen taget, dels har vi gjort den mere præcis: ”Sammen om Bibelen”. For det er det, vi er i det daglige arbejde, og det er det, vi er lokalt, nationalt og globalt.

Ved repræsentantskabsmødet sidste år tog vi i fællesskab hul på samtalen om, hvad det betyder at være sammen om Bibelen. Meget af det, vi talte om den dag, er siden blevet integreret i strategien for de kommende års arbejde. Det gælder satsningen på at involvere mange, ikke mindst unge, i samtaler om bibeloversættelsen. Det gælder en øget tilstedeværelse i det kirkelige Danmark i forhold til både oversættelsesarbejdet og det internationale arbejde. Det gælder indsamlingssamarbejder på tværs af organisationer. Det gælder en styrket relation til vores givere. Og meget, meget mere.

For os i Bibelselskabet er det værdifuldt og opmuntrende at arbejde ud fra tanker, der så tydeligt forbinder os med andre, også her i repræsentantskabet. For så er vi virkelig en del af noget større, så er vi virkelig sammen om Bibelen.

Det fællesskab var meget tydeligt for de af os, der var med til Himmelske Dage i Silkeborg sidste år. Her kunne Bibelselskabet afholde ”premiere på Bibelen”, hvor man kunne komme og høre, ”hvordan Bibelen begynder”. Det var en skøn oplevelse. Efter flere års planlægning og organisering og et intenst år med oversættelse og redigering var det fantastisk at kunne dele de fire første prøveoversættelser med offentligheden. Og siden da har det været stærkt opmuntrende at se, hvordan de bliver modtaget, læst, diskuteret og kommenteret. Mange har givet udtryk for glæde og taknemlighed og fortalt om øget læselyst, aha-oplevelser og et nyt syn på, hvad bibelteksterne kan både i og uden for kirkerummet.

Andre har skrevet til den indbakke, vi har oprettet til respons. Nogle med et enkelt ønske, andre med omfattende gennemgange af oversættelsesvalg. Min personlige favorit handler om Første Mosebog 32,16 og fangede det samlede oversætterteam på udebane. Mailen gik lige på og hårdt: ”I skriver ’30 hunkameler med føl’, men ifølge Henrik Møller, der ejer Dronningmølle æsel- og kameludlejning, hedder det kamelkøer og kamelkalve. Jeg har googlet det, og diverse zoos, der har fået kamelunger, skriver også kamelkalve. Med venlig hilsen …”

Det er jo ikke et spørgsmål, man kan afgøre med hverken kildesprog, målsprog, tradition eller anvendelsesmuligheder i hånden. Så jeg skrev til en zoolog, der på lex.dk har skrevet en artikel om alle verdens hovdyr. Han svarede (efter at have involveret en kollega i Dansk Pattedyrnavnegruppe): ”Man kan faktisk finde både kamelkalv og kamelføl i litteraturen, men sidstnævnte lader til at være ældre og mindre brugt i dag. Vi stemmer for kamelkalv. Føl bruges normalt om hestefamiliens unger.” 

Så langt, så godt, kamelføllene skulle være kamelkalve; nu var vi bragt på sikker grund. 

Men kun kortvarigt, for zoologen fortsatte: ”Vær så for øvrigt opmærksom på, at arten, der forekommer i Mellemøsten, er dromedar (som har én pukkel og blev tæmmet for tusindvis af år siden); kamelen har to pukler og lever i Asien.”

Det måtte vi helt sikkert have undersøgt nærmere – red man i Nærorienten for 4000 år siden på dromedarer eller kameler? ”Det her kan omkalfatre dansk bibeloversættelsestradition,” skrev jeg til zoologen.

Han svarede venligt, at hans tanke om, at der måtte være tale om en dromedar, ”var baseret på vildkamelens historiske udbredelse. Jeg har fundet omtale af – dog ikke i primær videnskabelig litteratur – at der på den tid også kunne have været tamkameler i regionen.” Han er stadig på sagen.

Eksemplet er illustrativt på flere måder. Dels viser det læsernes oprigtige og dybe interesse i oversættelsesprojektets krinkelkroge. Dels demonstrerer det behovet for en bred, tværfaglig indsats for at opnå den bedst mulige oversættelse. Og endelig illustrerer det, hvorfor vi ikke kan afslutte arbejdet med de enkelte skrifter lige foreløbig. Der indløber til stadighed respons, som kræver undersøgelser og overvejelser, ligesom der kan komme respons på senere prøveoversættelser, som har betydning for bearbejdningen af de første.

Endelig har der været en bred offentlig debat om oversættelserne. Mere end 100 artikler og indslag er det i løbet af det seneste år blevet til på tværs af skrevne og elektroniske medier. Naturligt nok har en del været kritisk vinklet – det er den offentlige debats natur – men vi har på lange stræk oplevet det som frugtbare diskussioner af noget, der betyder meget for mange. Noget af kritikken har direkte eller indirekte handlet om principperne for oversættelsen. Der har vi efter et langt og grundigt forarbejde lagt os i forlængelse af oversættelserne fra det 20. århundrede, mens flere kritikere har ønsket nogle andre principper, der i højere grad afspejler den ord for ord-tilgang, der dominerede i 1600-tallet og de næste par hundrede år. 

På det rent principielle har vi stået ret fast, for vi tror ikke, det er den rigtige vej at gå. Men når det gælder forståelsen af konkrete vers og oversættelser af enkelte ord stritter ørerne nysgerrigt, for naturligvis kan der være grund til at overveje, om vi har ramt betydningen bedst muligt. Det er hele ideen med prøveoversættelser, at vi på den måde får en anledning til at genoverveje de valg, der er truffet, og derfor er vi også taknemlige over for alle, der har bidraget til de overvejelser.

Med efterårets prøveoversættelser af Anden Mosebog, Tredje Mosebog og Matthæusevangeliet får vi nye oversættelser af blandt andet De ti bud og fadervor, og det skal nok holde opmærksomheden oppe. En opmærksomhed, vi i øvrigt også oplever omkring podcasten ”Hvad i himlens navn?”, hvor komiker Jakob Svendsen i første sæsons otte afsnit taler med nogle af folkene i projektet om de mest nørdede detaljer i oversættelsen. Det er bred formidling af komplekst stof, og vi er virkelig glade for at se, hvordan det er slået an. Med et lyttertal på cirka 10.000 og en aldersprofil, der viser, at to tredjedele af lytterne er 18-44 år, tror vi, at vi når nogle af dem, der ikke følger avisskriverierne på nært hold. Det er også en måde at være ”sammen om Bibelen” på!

Som sagt giver det at være ”sammen om Bibelen” mening både lokalt, nationalt og globalt. Det sidste oplever vi meget stærkt i vores samarbejde med United Bible Societies. Det er vores internationale familie af bibelselskaber, og båndene er stærke. 

Paulus skriver i Andet Korintherbrev om en indsamling: ”For øjeblikket må jeres overflod afhjælpe de andres mangel, for at deres overflod til gengæld kan afhjælpe jeres mangel. Så bliver der ligevægt – som der står skrevet: ’Den, der havde samlet meget, havde ikke for meget, og den, der havde samlet lidt, havde ikke for lidt.’” 

Det er i den ånd, vi samler ind og sidste år for første gang siden 2019 nåede over 10 millioner kroner. Midlerne har hjulpet bibelselskaber i mere end 20 lande med oversættelsesprojekter, distribution af bibler, bibelsk traumehjælp og meget andet – for eksempel generatorer til Det Ukrainske Bibelselskab, så de kan arbejde under meget ustabile forhold. Jeg mødtes for et par uger siden med deres generalsekretær, Oleksandr Babijchuk, og kommunikationsmedarbejder Jurij Petrenko, og I drømmer ikke om, hvilken forskel hjælpen gør, både konkret og mentalt. 

Jurij fortalte, hvordan han nogle gange er med til bibeluddelinger. Folk er udmattede efter fire års krig og siger til ham, at verden har glemt dem. Nej, svarer han så og fortæller, at den bibel, han giver dem, kommer, fordi mennesker i andre lande beder for Ukraine og giver af deres penge, så biblerne kan trykkes og deles gratis ud. ”Dét giver folk lys i øjnene igen,” fortæller han.

At vi er ”sammen om Bibelen” lokalt inde på kontoret i Frederiksborggade har mange udtryk. Et af dem er vores udgivelser. Sidste år bød på så forskellige nyheder som en bog om sorg, et essay om Første Mosebog, romaner om både Det Gamle Testamente og Paulus, undervisningsmateriale til konfirmander, et par børnebøger og de prøveoversættelser, jeg allerede har været inde på. Men lige så forskellige udgivelserne er, lige så meget centrerer de sig omkring Bibelen. For det er jo vores grundlæggende mission: at gøre Bibelen nærværende i samfundet, i kirken og for den enkelte. 

Det synes at virke. Ganske vist er det næppe Bibelselskabets skyld alene, at der er en fornyet interesse for tro og kristendom, men med den spritnye undersøgelse ”Gud og danskerne – trosanalysen 2026” har vi nu tal på, hvordan interessen i tro, bibel, gudstjeneste osv. ser ud. Undersøgelsen har vi i den grad lavet sammen med andre – dels det britiske bibelselskab, der har leveret design til den globale udgave af undersøgelsen, dels med strategikonsulent Jacob Holst Mouritzen, der har gennemført undersøgelsen, og dels med de 13 kirker og kirkelige organisationer, der økonomisk har muliggjort en dansk version. Tanken er da også, at den skal blive til glæde og gavn for hele det kirkelige Danmark ved at give svar på centrale spørgsmål: Hvem arbejder vi blandt, hvordan ser de på alt det med troen og Bibelen, hvordan præger det dem, hvordan vil de gerne mødes? 

Undersøgelsens resultater er, især når det gælder de unge, enormt opmuntrende. Der er så megen interesse og nysgerrighed, så megen lyst til at lære mere. Så meget at bygge på. Mange af de unge vil gerne være ”sammen om Bibelen”. Det ligner fast arbejde for os i Bibelselskabet – og for alle jer i det kirkelige landskab. 

Så lad os tage den udfordring på os der, hvor vi er, med de muligheder, vi har, og med den glæde og de kræfter, der kommer af at være ”del af noget større”.

Se årsregnskabet for 2025