Fem stærke kvinder

Den første, vi vil fortælle om, er faktisk hele fem kvinder: Makla, Noa, Hogla, Milka og Tirsa. De er døtre af Selofkad, som er ”søn af Hefer, søn af Gilead, søn af Makir, søn af Manasse, af Josefs søn Manasses slægt”, som det hedder i Fjerde Mosebog, der er overordentlig optaget af drengebørnenes fædrene ophav. Men ind på scenen træder altså disse fem kvinder, og de har en mission, efter deres far er død uden sønner: De henvender sig til Moses, og beder ham om at give dem ejendom på linje med farens brødre.

Moses spørger Herren til råds, som giver kvinderne medhold: faderens arvelod skal overdrages til dem. Tilmed forordnes det, at det i al fremtid skal være sådan, at kvinder kan arve – godt nok kun i de tilfælde, hvor der ikke lige er en mandlig arving. Og der er endnu en lille tilføjelse, som følger til sidst i Fjerde Mosebog, efter vi har hørt om, hvordan kvinder skal underlægge sig først deres fædres og siden deres ægtemænds viljer: For de fem døtre må ganske vist gifte sig med hvem, de vil – bare det er inden for gileaditternes slægt, som de tilhører, for ellers vil deres arvelod jo overgå til en anden fædrenestamme …

Uanset hvad, udviser de fem kvinder stort mod. De træder frem for Moses og præsten Eleazar, alle overhovederne, hele menigheden, og det hele endda foran Åbenbaringsteltet. Og deres mission lykkes! Kvinderne var måske de første kvinderettighedsforkæmpere, vi kender til – men dog ikke det eneste eksempel på arv til kvinder i Det Gamle Testamente: I Jobs Bog kapitel 42, vers 15, hører vi, at døtrene får arvelod på linje med deres brødre, og i Dommerbogen kapitel 1, vers 14-15, hører vi om Aksa, der kræver – og får – et stykke jord af sin far.

Rahab

Rahab er en bemærkelsesværdig kvinde i Det Gamle Testamente, hvis historie står at læse i Josvabogen kapitel 2. Hun er prostitueret og bor i Jeriko. Da Josva sender to israelitiske spejdere for at udforske Jeriko, tager de til Rahabs hus.

Rahab har hørt om israelitternes sejre og Guds magt, og hun tror på, at deres Gud er den sande Gud. Hun gemmer spejderne og hjælper dem med at undgå at blive opdaget ved at lade dem klatre ned fra bymuren i et reb. Før spejderne forlader Rahab, beder de hende binde en rød snor i vinduet som tegn, så israelitterne kan skåne hendes hus og familie, når de angriber Jeriko.

Da israelitterne senere angriber og knuser Jeriko, bliver Rahab og hendes families skånet, ganske som aftalt. Derpå hedder det i Josvabogen kapitel 6, vers 25b: ”Hun kom til at bo blandt israelitterne og gør det den dag i dag, fordi hun skjulte de mænd, Josva havde sendt ud for at udspionere Jeriko.” Hun gifter sig senere med israelitten Salmon, og de får en søn ved navn Boaz, der senere blev en vigtig figur i Ruths bog.

Rahab optræder også i Det Nye Testamente i Matthæusevangeliets slægtstavle over Jesus. Ved på denne måde at inkludere en ikke-israelitisk kvinde, der tilmed har et ugleset erhverv, viser Matthæusevangeliet, at Jesus knytter sig til hele menneskeheden. I Brevet til Hebræerne kapitel 11 nævnes Rahab som en kvinde, der gennem sine handlinger demonstrerer en stor tro på Gud, der fører til hendes egen – og hendes families – frelse.

Den syrisk-fønikiske kvinde

Den tredje kvinde, vi skal høre om, har ikke et navn, men omtales i Markusevangeliet kapitel 7, vers 25-30, som en hedning af syrisk-fønikisk herkomst. Hun er altså ikke en del af det jødiske samfund. Hun har hørt om Jesus’ store gerninger, og af omsorg for sin datter, der har ”en uren ånd”, beder hun ham om at drive dæmonen ud af datteren.

Jesus synes først at afvise hende, måske fordi hun ikke er jøde. Men kvinden holder fast, for også hun har brug for Jesus’ ord og undergerninger. Hun svarer ydmygt, men insisterende: ”Herre, de små hunde under bordet æder da af de smuler, børnene taber.” Dét får Jesus til at svare: ”Fordi du svarede sådan, så gå hjem, dæmonen er faret ud af din datter.” Kvinden går hjem og finder sin datter helbredt.

Igen er det en fortælling om en upåagtet eller ligefrem ugleset kvindes handlinger, der viser os, at Gud kommer alle mennesker i møde, der søger ham. Den syrisk-fønikiske kvinde fortæller os, at selv når konventionelle barrierer eller hindringer synes at stå i vejen, kan en ydmyg bøn blive hørt og besvaret.