Kristi himmelfart gør Jesus nærværende overalt

Hvad skete der egentlig efter påskedagene, hvor Jesus opstod fra de døde? Det kan man blandt andet få svar på torsdag 40 dage efter påske, hvor det er Kristi himmelfarts dag.

Man kan læse om begivenhederne i Apostlenes Gerninger 1,1-11: Efter Jesus var opstået fra de døde, gik han rundt på jorden i 40 dage. Her var han sammen med sine disciple, fortalte dem om Guds rige og gav dem utallige beviser på, at han var levende og ikke et spøgelse eller en ånd. Det var vigtigt for de første kristne at få slået fast, at Jesus virkelig var stået op fra de døde, og Bibelen beskriver da også for eksempel, at Jesus spiser med sine disciple, og at de kan røre ved ham.

Himmelfarten

Efter de 40 dage samler Jesus disciplene, som i Apostlenes Gerninger også kaldes apostle. På græsk betyder apostle 'nogen, der bliver sendt ud.' Han lover dem, at Helligånden skal komme til dem og give dem kraft. Herefter bliver han løftet op i en sky og forsvinder til himmels.

I Markusevangeliet 16,19 og i Lukasevangeliet 24,51 er der tilsvarende, men kortere beskrivelser af, hvordan Jesus efter sin opstandelse bliver taget op til himlen.

Kristi himmelfart giver plads til Helligånden

Hvis man skal se på betydningen af Kristi himmelfarts dag, er svaret først og fremmest, at Jesus dermed giver plads for, at Helligånden kan komme til jorden. Apostlenes Gerninger fortsætter netop med fortællingen om, hvordan Helligånden pinsedag kommer til disciplene og gør dem brændende og levende og i stand til at udbrede troen på Kristus. Det fortælles videre, hvordan de ved Helligåndens hjælp arbejder for at udbrede budskabet om Jesus’ liv, død og opstandelse. Det er det, der bliver åbnet for, da Jesus stiger til himmels.

Kristus alle steder til alle tider

Samtidig rummer Kristi himmelfart også det aspekt, at Jesus nu får del i Guds magt – han er ikke længere begrænset af tid og rum, som man er som menneske.

Og endelig kan man i forlængelse heraf pege på, at Jesus på Kristi himmelfarts dag netop ved at fare til himmels bliver allestedsnærværende. Han er ikke længere bundet til en bestemt lokalitet eller en bestemt tid. Himlen er tæt på alle mennesker alle steder og til alle tider. Den er både det fjerne – hvælvingen, rammen, vilkåret, man lever under - og det nære. Himlen begynder jo ikke først tre kilometer ude i rummet, men også tre meter oppe i luften og i en vis forstand lige ud for ens næsetip.

I kirken er den liturgiske farve for Kristi himmelfarts dag hvid eller guld, farverne for fest og glæde. Dagen falder nemlig i påsketiden, som er hvid. Men den er også i sig selv er en festdag, fordi Jesus stiger op til himlen og indtager sin plads ved ”Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd,” som der står i trosbekendelsen.