SAT-7's programmer er gratis tilgængeligt for enhver seer med adgang til et fjernsyn og parabol. Med mere end 50 millioner husstande i Mellemøsten og Nordafrika med satellitadgang, kan SAT-7 ACADEMY ændre livet for millioner af børn. Foto: SAT-7
Børnefjernsynskanalen SAT-7 KIDS præger den næste generation. Familierne til de mange børn, der ser programmerne, siger, at det er den eneste tv-kanal, de helt trygge ved at lade børnene tænde for. Foto: SAT-7

12.12.2017 Terence Ascott, TV-direktør SAT-7

Kristent børnefjernsyn i 10 år: SAT-7 KIDS fejrer jubilæum

Børnefjernsynskanalen SAT-7 KIDS fejrer tiårsjubilæum. Mere end 125 millioner arabiske børn under 16 år ser programmerne, der har til formål at videreformidle Bibelen på en kreativ og lærerig måde i øjenhøjde med børnene

Børn har altid været et vigtigt publikum for SAT-7. Og at skabe programmer målrettet børn har været en del af vores planlægning lige fra begyndelsen. Men efterhånden som SAT-7 voksede sig større, og vi begyndte at køre efter en 24-timers plan, blev det mere og mere vanskeligt at planlægge vores børneprogrammer til et voksende antal seere, fordi de befinder sig i fem forskellige tidszoner – fra Marokko til Den Persiske Golf. For eksempel kommer børnene i Marokko hjem fra skole, når børnene i Bahrain er gået i seng.

Visionen om at få en kanal kun for børn blev til virkelighed i december 2007 med lanceringen af SAT-7 KIDS. I dag er der 125 millioner arabiske børn under 16 år, og mange af dem er trofaste SAT-7-seere. Samtidig er det ikke bare børnene, men også mødre, fædre, onkler og bedstemødre, der ser med. Deres mest almindelige kompliment til kanalen er, at SAT-7 KIDS er den eneste kanal, de er helt trygge ved at lade børnene tænde for.

Når børnene ser SAT-7, ved deres familiemedlemmer, at børnene ikke bliver udsat for ekstremistiske ideologer og voldshandlinger, hvilket ellers er et almindeligt syn på mange arabisksprogede tv-kanaler. Børnenes familier oplever også, at deres børn opfører sig bedre, er mere kreative og glade og lader til at have det bedre med sig selv – selv børn i konfliktzoner i Syrien og Irak.



Holdet bag SAT-7 KIDS bliver motiveret, fordi de ved at: ”Vi opdrager børn til at gå den rette vej, så de ikke bliver vildledt” (Tilskynd drengen til at følge den vej, han skal gå, selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den. Ordsprogenes Bog kapitel 22, vers 6.) 

På tv-kanalen SAT-7 KIDS er der masser af plads til leg og glæde. Her interviewer børnene for eksempel hinanden. Foto: SAT-7
På tv-kanalen SAT-7 KIDS er der masser af plads til leg og glæde. Her interviewer børnene for eksempel hinanden. Foto: SAT-7

I anledning af vores tiårsjubilæum vil jeg benytte lejligheden til at ønske, at vores unge publikum i den arabiske verden får et personligt forhold til Gud og tror på, at Gud er hos dem. Jeg beder også for, at nogle af disse børn, når de vokser op og indtager deres plads i samfundet, vil kunne forandre de lande, de bor i, og måske en dag blive morgendagens ledere af den arabiske kirke.

Terence Ascott
Foto: SAT-7

Terence Ascott, tv-direktør SAT-7

"I anledning af vores tiårsjubilæum vil jeg benytte lejligheden til at ønske, at vores unge publikum i den arabiske verden får et personligt forhold til Gud og tror på, at Gud er hos dem."