Krisen i Ukraine: Hvad skete der?

Da Ukraines præsident Viktor Janukovitj i november 2013 besluttede at trække sig ud af en handelsaftale med EU, gik tusinder af ukrainere på Majdan-pladsen i Kiev og protesterede. Det endte med, at præsidenten blev afsat. I marts 2014 reagerede Rusland ved at annektere den ukrainske region Krim, og pro-russiske separatister udråbte to republikker i Donetsk og Luhansk og valgte deres egne politiske ledere. 



Separatisterne vil forene de to selvudråbte republikker i staten Novorossiya. Mere end 1,350.000 mennesker har måttet flygte på grund af krigen. Mange har søgt tilflugt i Ukraines kirker.

Kampen om Donetsk lufthavn mellem pro-russiske separatister og ukrainske soldater har været hårde. Synne Garff mødte bl.a. i hovedstaden Kiev flygtninge, der havde boet lige ved siden af det berømte byggeri, som nu er ødelagt.

Tidslinje for de vigtigste begivenheder

NOVEMBER 2013

Daværende præsident Viktor Janukovitj vil ikke underskrive en handelsaftale med EU, men vil i stedet samarbejde med Rusland. Flere hundrede tusinde mennesker demonstrerer i hovedstaden Kiev.



22. JANUAR 2014

Demonstrationerne i Kiev eskalerer. Tre personer dør.

21. FEBRUAR

Oppositionslederen Julia Timosjenko, som har siddet fængslet i flere år, løslades. Samtidig udskriver Janukovitj sammen med oppositionen valg. Sidst i februar går Viktor Janukovitj under jorden, da han eftersøges for massemord på civile i forbindelse med optøjerne i Ukraine. 



Arsenij Jatsenjuk bliver premierminister for overgangsregeringen indtil valget i maj.

28. FEBRUAR

Russisk militær omringer lufthavne og regeringsbygninger på Krimhalvøen i Ukraine. Den russiske præsident Putin får den russiske regerings tilladelse til at anvende militærmagt i Ukraine den 1. marts.

3. MARTS

Verdens førende industrinationer, inklusive USA, Tyskland og Storbritannien, aflyser alle forberedelser frem mod G8-topmødet i juni, som Rusland skulle være vært ved.

17. MARTS

EU og USA indfører sanktioner (såsom indrejseforbud i EU) mod flere russiske embedsmænd efter en folkeafstemning på Krim-halvøen, hvor 97 procent af vælgerne støtter at gå under russisk flag.

I starten af april besættes regeringsbygninger i de ukrainske byer Donetsk, Luhansk og Kharkiv af demonstranter og prorussiske aktivister.

Efter et mislykket forsøg på at indføre en anti-terroroperation forsøger Ukraines fungerende præsident, Oleksander Turtjinov, den 22. april at genstarte en anti-terroroperation i det østlige Ukraine.

25. APRIL

En dansker og 12 andre i en OSCE-gruppe (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) bliver taget som gidsler i det østlige Ukraine og beskyldes for spionage.

Den internationale valutafond IMF giver den 30. april Ukraine en hjælpende hånd på 17 milliarder dollars over de næste to år.

2. MAJ

To ukrainske helikoptere bliver skudt ned, og ukrainsk militær overtager ni prorussiske checkpoints nær den østlige by Slavjansk.

4. MAJ

I den sydlige by Odessa omkommer 40 prorussere i en formodet ”mordbrand” i en bygning. Dagen efter går hundredvis af prorussiske aktivister til angreb på en politi- station i samme by.

7. MAJ

Ruslands præsident Vladimir Putin beder de prorussiske separatister i Østukraine om at udskyde en kontroversiel folkeafstemning om uafhængighed. Samme dag udtaler Putin, at han har trukket de 40.000 russiske soldater tilbage, som var udstationeret på grænsen til Ukraine. NATO oplyser dog, at de ikke har set noget tegn på tilbagetrækning.

25. MAJ

Petro ”Chokoladekongen” Porosjenko vinder præsidentvalget i Ukraine. Porosjenko’s tilnavn kommer af, at han har tjent en formue i chokoladeindustrien. Han har tidligere sagt, at han vil modarbejde Ruslands annektering af Krim-halvøen.

26. MAJ

Det ukrainske militær sender kamphelikoptere og faldskærmstropper ind imod separatiser, der har overtaget lufthavnen i Donetsk. Kampene bliver nogle af de hårdeste hidtil i konflikten. 

SIDST I MAJ

Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) melder flere hold af ubevæbnede observatører forsvundet. En dansker er iblandt de tilbageholdte.

16. JUNI

Det russiske gasselskab Gazprom bekendtgør, at de har lukket for tilførsel af gas til Ukraine. Med de indeværende 14 mia. kubikmeter gas vil Ukraine kunne holde sig forsynet indtil december. Ukraines premierminister Arsenij Jatsenjuk udtaler, at det er et led i en generel russisk plan at ødelægge Ukraine.

Kilder: Kristeligt Dagblad og dr.dk