Synne Garff, international chef i Bibelselskabet
Har vi glemt krigen i Ukraine?
Krigen i Ukraine lader til at være glemt. Den er simpelthen forsvundet fra mediebilledet herhjemme. Men mødrene og enkerne har intet glemt. Mange er knust, fordi de har mistet en søn eller ægtefælle i de blodige kampe. Nogle hensættes i mørke, lammende ensomhed, føler sig forladt og mister troen
Hvor var Gud, da jeg mistede min kæreste? Præsterne er udfordrede og har travlt. Over to millioner mennesker er på flugt fra krigszonen – og Krim.
Da jeg rejste rundt i Ukraine, oplevede jeg, hvordan nogle martrede mennesker fandt ro og trøst i Bibelens fortællinger. Det er lykkedes mine kolleger at udbrede den trosbaserede metode, bibelsk sjælesorg, igennem kirkerne. Metoden er med til at forløse traumer og inddrager aktivt Bibelen til refleksion. Hver dag oplever mine kolleger også, at mennesker kommer ind på kontoret for at bede om bibler. Nogle kan betale, men mange har mistet alt og har ikke råd.
Jeg tror vi kan gøre mere med Bibelen, end vi kan med våben eller andre virkemidler i denne situation.
Samtidig har vi fået mulighed for at bringe bibler ud til landets udsatte. Tiderne har virkelig ændret sig. Under Den Kolde Krig led de kristne under forfølgelse. I dag kan man opleve, at en general i sikkerhedstjenesten siger: ”Jeg tror vi kan gøre mere med Bibelen, end vi kan med våben eller andre virkemidler i denne situation.”
Hjælp med at tørre tårerne bort hos de sørgende
For medarbejdere hos Bibelselskabet i Ukraine var denne udmelding næsten ufattelig. For det var selvsamme sikkerhedstjeneste, der forfulgte de kristne og ødelagde kirker under Den Kolde Krig. Det var dengang sikkerhedstjenesten hed KGB. Samme general tilføjer: ”Mange af de unge mænd jeg så her i krigszonen, da krigen begyndte i 2014, var ateister. Men nu er de aktivt troende mennesker, fordi I har givet dem bibler. Jeg beder jer, hjælp os med at tørre tårerne bort hos de sørgende mødre og hustruer til de mange soldater, som lige nu er taget til fange.”
Generalen bad mine kolleger om at skaffe en bibel til hver af de 800 officerer, som er sendt til fronten, og om en børnebibel til dem, som er kommet hjem til deres familie. Baggrunden for generalens engagement i bibelsagen er, at missionærer under Den Kolde Krig sendte bibler til tilfældige adresser i Kiev. Nogle af biblerne kom retur med påskriften ”ulovligt indhold”. Men nogle af biblerne landede hos private. En af dem var generalen, som også dengang var ansat hos KGB. Han tog et par stykker med hjem, og sådan blev hans børn kristne.
Min erfaring er, at nogle sorgramte mennesker oplever, at Gud er med dem i deres lidelse. Det giver mening for dem at høre, at Guds søn selv har været i mørket. At Gud er villig til at følge os, når vi bliver afmægtige over for livet.
Brug for bibler
Vi har brug for bibler til officerer og soldater ved fronten, til deres familier, og til dem som er sårede og ligger på sygehuset. Vi har brug for bibler til de mange flygtningene, som befinder sig i en vanskelig situation. Min erfaring er, at nogle sorgramte mennesker oplever, at Gud er med dem i deres lidelse. Det giver mening for dem at høre, at Guds søn selv har været i mørket. At Gud er villig til at følge os, når vi bliver afmægtige over for livet. Evangeliernes stærke fortællinger om, at Gud ofrede sin egen søn på korset som en ultimativ kærlighedsgerning, er livgivende. Korset et tegn på Guds forsonlighed med os mennesker.
Som Paulus skriver: ”Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset.” Jesus’ død på korset betaler vores gæld og skyld over for Gud. Jesus døde for at tage vores synder på sig; det er en stedfortrædende død, for Jesus dør i stedet for os mennesker.
På forhånd tusind tak, fordi du vil give Ukraines hårdt prøvede befolkning mulighed for at læse evangelierne!
