Snart skal vi genhøre juleevangeliets fortælling om stjernen, der lyste over stalden i Betlehem. Derfor får du her den første ud af fire skabeloner med stjerner, som du kan lave af papir. Se vejledende billeder her, og download frit skabelonen nedenfor
Her er stjernen, som alle kan lave, og som du hurtigt kan sætte dit eget præg på.
Stjernen kan klippes i mange forskellige typer papir. Du kan også vælge selv at dekorere papiret. Dekorer enten før du har klippet stjernen eller efter stjernen er klippet ud. Du kan for eksempel dekorere med maling, glimmer eller farveblyanter.
Det er kun fantasien, der sætter grænser!
********************
Vejledning:
Alt, du skal bruge, er den printede skabelon, en saks, en blyant, papir og pynt efter eget valg samt en snor til ophæng.
1. Klip den stjerne ud af skabelonen som du gerne vil lave. Læg skabelonen på det papir du gerne vil klippe din stjerne i.
2. Tegn efter skabelonen.
3. Fjern skabelonen og klip din stjerne ud. Du kan nu dekorere din stjerne, hvis du ønsker det. Papiret her er blevet dekoreret af et barn, før det blev klippet af en voksen.
4. Lav et hul i din stjerne og sæt en snor i. Nu er du klar til at hænge stjernen op.
Skabelonen nedenfor rummer forskellige stjerner, så du selv kan vælge den form du synes bedst om.
Download skabelonen her