Kender du lignelsen om jordbærplukkerne i Jonnas jordbærmark? Eller har du hørt om Malthe, der blev væk på en udflugt til Naturhistorisk Museum sammen med de 26 andre børn i 1. klasse? 

Det har du nok ikke. Men nu kan du læse disse to fortællinger – og endda en tredje, der handler om en lånehaj og en taxachauffør. For Bibelselskabet er klar med tre nye bøger i serien med Fupz’ke lignelser, gendigtninger af lignelser fra Det Nye Testamente, turneret af den anmelderroste børnebogsforfatter, manuskriptforfatter med mere Kim Fupz Aakeson og den anerkendte illustrator Lilian Brøgger. 

De to har tidligere samarbejdet om en gendigtning af tre bibelske lignelser, og nu kommer så tre mere. Denne gang er det lignelsen om arbejderne i vingården, der i den Fupz’ke modernisering i børnehøjde er blevet til fortællingen om Jonnas jordbærmark, lignelsen om det vildfarne får, der er blevet til en historie om en skoleudflugt til Naturhistorisk Museum og klasselæreren Vibeke, der må hele museet rundt for at finde Malthe, og endelig lignelsen om den gældbundne tjener, hvor hovedpersonerne er blevet opdateret til en lånehaj og en taxachauffør. 

Genkendelse og mysterium

”Da vi blev spurgt om at lave tre bøger med lignelser mere, var jeg i tvivl, om der var flere lignelser, som var til at gendigte til børn. Mange lignelser er jo ret korte og mærkelige, og de mest oplagte – bl.a. lignelsen om den barmhjertige samaritaner – havde jeg gendigtet. Men vi fik nogle forslag, og så kunne jeg godt se, at der stadig var masser af stof, der kunne gøres moderne og genkendeligt,” siger Kim Fupz Aakeson. 

Når han gendigter bibelske lignelser, vægter han genkendeligheden højt. 

”Der skal være noget, som børn kan relatere til, så det giver mening for dem. Når Bibelen stadig lever, er det jo fordi fortællingerne stadig har noget at sige os om udfordringer og problemer, vi kan genkende. Min opgave er at gøre dem genkendelige i et børneunivers,” siger han. 

Illustrator Lilian Brøgger supplerer:  

”Bibelens historier, også lignelserne, siger noget universelt og eviggyldigt, og derfor kan de tale til både børn og voksne i dag. Men selv om de taler til os, og der er noget, vi genkender, er der også en rest af noget andet – et mysterium, som bliver ved med at rumstere i én, og det har vi også forsøgt at bevare. Jeg håber meget, at man som læser sidder tilbage med et spørgsmål, for spørgsmålene husker man, svarene glemmer man.”

De arbejdsløse foran SuperBrugsen

De tre lignelser er omsat til genkendelige nutidige universer, hvor arbejderne i vingården fx er blevet til arbejdsløse, der sidder foran SuperBrugsen og Netto, og som Jonna henter i sin Toyota Hilux med firehjulstræk og kører ud til sin jordbærmark, hvor de skal arbejde resten af dagen for 1000 kr. – med kaffepause med småkager til og tomatsuppe til frokost.  

Arbejderne, hun henter foran Netto om eftermiddagen, når dog ikke at få frokosten med. Til gengæld får de, ligesom de arbejdsløse, der blev hentet ved SuperBrugsen om formiddagen, 1000 kr. udbetalt.  

Meget forståeligt gør det arbejderne fra SuperBrugsen vrede og forurettede, da de opdager, at de arbejdere, der først kom til om eftermiddagen, får samme løn som dem. Men som Jonna siger: “Tag nu det, der er jeres og gå hjem,” siger Jonna. “Og lad være med at blive misundelige og sure, bare fordi jeg behandler andre jordbærplukkere godt og er søde ved dem. Det ændrer jo ikke noget for jer!”. 

Det siger arbejderne ikke rigtig noget til, men Jonna tilføjer: “Det sker jo en gang imellem, at de sidste bliver de første, og de første bliver de sidste.” Og så går arbejderne hjemad og håber, at de bliver de sidste, næste gang der skal plukkes noget. 

”Jeg forstod først rigtigt lignelsen, da jeg arbejdede med den i denne omgang. At det handler om, at man skal få øje på det, man har fået, og være glad for det – i stedet for at være så fokuseret på, hvad andre får. Den pointe forsøger jeg at få frem. Men jeg tror da stadig, at børnene, der læser om Jonnas Jordbærmark, vil synes, at det er vildt uretfærdigt,” siger Kim Fupz Aakeson. 

Skæve vinkler og en samtale i enden af bogen

Kim Fupz Aakeson tilføjer, at han netop håber, at bøgerne efterlader læserne med noget, de undrer sig over og har lyst til at tale om.  

”Hvis der i enden af hver bog opstår en samtale, bliver det ikke større,” siger han.   

Hverken Lilian Brøgger eller Kim Fupz Aakeson vil kalde sig troende kristne. Men Lilian Brøgger har fra barnsben fået genfortalt bibelhistorier, og de har lagret sig i hende som vigtige og inspirerende fortællinger, som hun netop håber, at hun med sine illustrationer kan være med til at holde i live, netop ved at tilføje nuancer og ’skæve’ vinkler.  

”Jeg vil som sagt gerne fastholde mysteriet – det, der vækker til eftertanke, og så håber jeg, at vi kan hjælpe med at integrere fortællingerne i børnenes liv og selvforståelse, for jeg tror, at vi er mere gennemsyret af Bibelen og kristendommen, end vi gør os klart.” siger hun. 

Om lignelsens særlige karakter og det at gendigte dem siger Kim Fupz Aakeson: 

”Historier er vigtige, fordi de får os til at huske. Hvis vi hører, at 14 % af alle søskendepar oplever problemer i relationen, husker vi det ikke. Men historien om Kain og Abel derimod …!” 

Han tilføjer, at han først med tiden har fået øjnene op for, hvor meget kristendommen fylder i den vestlige kultur, og at ikke mindst Det Nye Testamente i hans øjne afspejler nogle væsentlige værdier, som præger det danske samfund. 

”Når Danmark er smukkest, er det, når vi gør, som vi ser beskrevet i Det Nye Testamente. Vi tager os af de svage, gamle og syge og af dem, der ikke har noget sted at være i verden. Det kunne måske fortælles helt kort med de ti bud, men fortællingerne, herunder lignelserne, får os til at huske det på en helt anden måde. Derfor ville jeg også synes, at det var virkelig mærkeligt, hvis mine egne børn ikke kendte de bibelske historier som en fælles reference.”

Se alle Fupz'ke lignelser her