Bageingredienser
Denne kageopskrift kombinerer både bibeljagt og bagelyst. Foto: Pixabay.

Kageopskrift: Gå på jagt i Bibelen – og få en sød belønning

Hvis du både er lækkersulten og har planer om at læse mere i Bibelen i 2018, har vi i Bibelselskabet fundet den perfekte opskrift til dig

Opskriften på bedstemors bibelkage er ikke helt let at læse. Den er krypteret med bibelkoder, som skal knækkes, for at finde frem til kagens ingredienser. Alt, hvad du skal gøre, er at slå op i Bibelen på de angivne tekststeder og læse dig frem til det, du skal bruge. Har du ikke en bibel ved hånden, kan du bruge Bibelen Online.

Kagen kan nydes sammen med dine ... Jak 1,16 (2. sidste ord.)

God bibeljagt og bagelyst!

Ingredienser:

1) 150 g.     Hebr 8,8 

2) 1 dl.     1 Mos 24,13 

3) 350 g.     Luk 13,21 

4) 1-2 tsk.     Åb 18,13 (første ord) 

5) 150 g.     Sl 55,22

6) 1 dl.     Ordsp 16,24 eller

7) 200 g.     Es 43,24

8) 2 stk      Job 39,14

9) 2 stk     Højs 7,9 (sidste ord)

10) 50 g.     4 Mos 17,23 (sidste ord)

11) 50 g.     1 Mos 43,11 (tredje sidste ord)

12) 1 tsk     af den hemmelige ingrediens

Den hemmelige ingrediens:

Findes ved at sammensætte det første bogstav i:

4 Mos 23,27

1 Krøn 9

Job 34,21

Sl 62,12

1 Mos 7,15

Sl 54,7

ApG 9,38

Rom 7,14

Gal 6,4

og Ordsp 25,12

Fremgangsmåde:

1) hakkes og overhældes med kogende 2).

3) blandes godt med 4) og 12).

5) smuldres i, til blandingen ligner revet ost.    

6) eller 7) piskes skummende med 8).     

9), 10) og 11) hakkes, og det hele røres sammen.

Hæld dejen i en velsmurt springform (22 cm.)

Kagen bages i 50-60 minutter ved 175 grader.

Velbekomme! 



Hvis det lykkes at komme i mål, så send os meget gerne et billede af kagen på bibelselskabet@bibelselskabet.dk