10.02.2018 Af Bernt G. Olsen / Synne Garff
Kærligheden i vinden
I kristendommen behandles kvinder og mænd lige. Det tiltrækker mange unge, kirgisiske kvinder, som finder fornyet livsmod i kristendommen
Byen Kyzyl Kiya ligger i Kirgisistan på grænsen til Usbekistan. Den kristne menighed er her blandet med russere. Kirken blev grundlagt af missionærer fra Korea, som arbejdede blandt de mange koreanere i landet. Ud over kirken indeholder bygningerne et rehabiliteringscenter for misbrugere og tidligere indsatte. Problemerne begynder, når muslimer bliver kristne og begynder at gå i kirke.
Kvinden Aikus har det praktiske ledelsesansvar i den kirke, vi besøger. Aikus kommer fra en landsby, en såkaldt ”keslak”.
”Jeg er en pige og kommer ovenikøbet fra en keslak – længere nede ad rangstigen kan man næsten ikke komme,” forklarer hun. ”Som kvinder er vi ikke noget værd. Jeg var den eneste pige blandt fem brødre og levede som slave for alle de andre. Det førte mig ind i et så dybt mørke, at jeg overvejede at tage mit eget liv.” Jeg er forbløffet – hun er den tredje stærke kvinde, som på to dage har fortalt mig, at hun overvejede selvmord for at komme ud af mørket.
Jeg er en pige og kommer ovenikøbet fra en keslak – længere nede ad rangstigen kan man næsten ikke komme
Hvad gør selvmordet så almindeligt blandt unge kvinder?
Aikus begynder at fortælle sin egen historie, men det falder hende ikke let. Hun bliver bevæget og tør ikke løfte sløret for alle de mørke kapitler i fortiden. Men hun fortæller, at livet dengang kun bestod i at arbejde og var en uendelig kamp for at overleve. Der var aldrig så meget som et venligt ord derhjemme.
Da hun var 11 år, havde hun en oplevelse, der gjorde indtryk og lagde kimen til noget større. Som muslim havde hun aldrig fejret jul, men i december 1994 rullede filmen Jesus hen over skærmen på kirgisisk tv. Hen mod slutningen blev det vist og forklaret, hvordan man beder til Jesus, og det glemte hun aldrig. Da hun senere stødte på et kors, købte hun det og hængte det om halsen. Det måtte hun dog fjerne igen, da forældrene opdagede det. Men hun kunne ikke slette de religiøse spor.
Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig
En dag da hun vandrede ude på markerne, oplevede hun pludselig vinden blæse på en helt særlig måde. Og hun fik en dyb og stærk oplevelse af Guds nærvær. Da hun et par år senere kom til en kristen menighed, blev hun opfyldt af ordene i Jeremias' Bog: Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig.
”Jeg oplevede igen det, jeg havde følt i vinden den dag på markerne. For mig blev det en forelskelse – jeg har simpelthen ikke bedre ord for den følelse.”
Aikus følte sig elsket på en helt ny måde, og hun endte med at flygte hjemmefra over til en tante, der også var blevet kristen. Hun havde det faktisk så elendigt, at hun havde besluttet sig for at smide sig ud foran en lastbil, men hos tanten intensiveredes den religiøse oplevelse. Med fornyet håb vendte hun tilbage til sin landsby, hvor hun fik øje på sin far, der sad og læste intet mindre end Bibelen – en mand var kommet forbi med et eksemplar. De mange oplevelser begyndte at bundfælde sig. Og en ny tid begyndte for familien med en helt anden ånd til huset.
For at beskytte de kristne har vi anonymiseret navnene.
