Julesøndag

Salmisten skriver: 

Herren er mit lys og min frelse,

hvem skal jeg da frygte?

Herren er værn for mit liv,

hvem skal jeg da være bange for?

Når de onde nærmer sig

for at fortære mig,

de, som er mine fjender og modstandere,

skal de snuble og falde.

Selv om en hær belejrer mig,

er mit hjerte uden frygt;

selv om der føres krig imod mig,

er jeg dog tryg.

Kun ét ønsker jeg fra Herren,

kun det længes jeg efter:

At bo i Herrens hus,

så længe jeg lever,

så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed

og søge svar fra ham i hans tempel.

Han gemmer mig i sin hytte

på ulykkens dag,

han skjuler mig i sit telt

og løfter mig op på klippen.

 

Denne hellige lektie skriver profeten Jeremias:

Dette siger Herren:

      I Rama høres klageråb,

      bitter gråd;

      Rakel græder over sine børn,

      hun lader sig ikke trøste

      over sine børn, for de er borte.

       Dette siger Herren:

      Græd ikke mere,

      stands dine tårer!

      For du får løn for din møje,

      siger Herren;

      de skal vende tilbage fra fjendens land.

       Der er håb for dine efterkommere,

      siger Herren.

      Dine børn skal vende tilbage til deres land.

 

Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne: Vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud. For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham; det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse. Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror.

Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og flygt til Egypten, og bliv dér, indtil jeg siger til. For Herodes vil søge efter barnet for at slå det ihjel.« Og han stod op, og mens det endnu var nat, tog han barnet og dets mor med sig og drog til Egypten. Og dér blev han, indtil Herodes var død, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: »Fra Egypten kaldte jeg min søn.« Da Herodes nu indså, at han var blevet narret af de vise mænd, blev han rasende; og i Betlehem og i hele dens omegn lod han alle drenge på to år og derunder myrde, ud fra den tid, han havde fået opgivet af de vise mænd. Da opfyldtes det, som var talt ved profeten Jeremias, der siger:



I Rama høres råb,

gråd og megen klage;

Rakel græder over sine børn,

hun vil ikke lade sig trøste,

for de er ikke mere. 



Da Herodes var død, se, da viser Herrens engel sig i en drøm for Josef i Egypten og siger: »Stå op, tag barnet og dets mor med dig og drag til Israels land. For de, der stræbte barnet efter livet, er døde.« Og han stod op, tog barnet og dets mor med sig og kom til Israels land. Da han hørte, at Arkelaos var blevet konge i Judæa efter sin far Herodes, turde han ikke tage dertil. Men han fik i drømme en åbenbaring om at rejse til Galilæa, og dér bosatte han sig i en by, der hedder Nazaret, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer.