Når der sker tegn i sol og måne vil rædslerne vælte ind over verden. Men midt i mørket kommer Jesus, og han er ikke undergangen, men overvindelsen af undergangen.
”Winter is coming”. Vinteren er på vej. Sådan siger de igen og igen i fantasyserien Game of Thrones. Hver gang, det siges, er det med en dyster tone og med en fornemmelse af, at der med vinteren ikke menes hygge, lys og julepynt men kulde, mørke, is og død.
Når vi læser bibelske tekster, der fortæller om den dag, alting får ende, og jorden vil forsvinde og alt liv, som vi kender det, vil ophøre, så kunne man få lyst til at opsummere det i de samme, dystre ord: ”Winter is coming”.
Der skal ske tegn i sol og måne, og så vil rædsler vælte ind over vores verden, og det mest uhyggelige er måske, at vi ikke ved hvornår. Men ”Winter is coming”.
Fra dét og så til nyhedsstrømmens påmindelse om global opvarmning og klimakriser, krige og atombombetrusler er der ikke langt. Vores ene datter kom ind en aften, efter at være blevet puttet, og sagde med tårer i øjnene: ”Er det rigtigt, at når solen dør, så dør vi også?”, og i lillesøsterens biblioteksbog om alle planeterne i vores solsystem, stod der under et billede af en dinosaurus, at de uddøde efter en meteornedslag, og at det – som der stod – ”kan ske igen”.
”Winter is coming”.
Sådan kunne vi også have det, når vi læser teksten, der hører til 2. søndag i advent. Rædsel, undergang og mørke. Men der er en stor forskel, og det er, at det er Jesus, der taler. Han smider ikke bare en trussel på bordet og går sin vej. Han gør noget ganske andet. Han siger: ”Når alt dette sker, så ret jer op – kryb ikke sammen i frygt og mismod og rædsel. Midt i mørket kommer jeg”.
Og han kommer ikke med vinter og kulde. Nej, Jesus er ikke undergangen. Han er overvindelsen af undergangen. Vi ser det hvert år i det små, minder han os om. Når livet kommer frem efter vinteren. Og så fortæller han en ganske kort lignelse om et figentræ.
”Se på figentræet og alle de andre træer. Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær”.
Meningen er helt enkel: Kristus kommer aldrig til os med døden, mørket og kulden. Når han kommer, er der ikke noget ”Winter is coming” over det. Nej, han kommer med livet og sommeren, varmen og blomster, frodigheden og frugterne kærlighed og evighed. ”Summer is coming”.
Jeg kender mennesker, der har travlt med at gøre mig opmærksom på, at der er mange tegn på, at vi nærmer os de sidste tider. Jeg plejer at svare noget i retningen af: ”Ja, vi har nok aldrig været tættere på!”. Hvad skal man ellers sige? Siden kirkens allerførste tid har mennesker kunnet bekræfte hinanden i, at nu var det da ved at være et godt tidspunkt for Herren at komme igen. Det fortælles endda om stiftsprovst Henry Ussing, at han hver morgen bad til Gud og spurgte: "Herre, kommer du i dag?". Og hver aften bad han tilsvarende og spurgte: "Herre, kommer du i morgen?"
Men jeg tror ikke, det er sådan, vi skal leve. Vi skal ikke tælle ned. Men vi får lov til – i decemberdage og alle andre dage – at leve i adventens tegn: Med troen på at en dag vil Kristus komme igen, og så skal hans kærlighed sætte overskriften, men alle andre dage kan vi minde os selv og hinanden om, at ingen rædsel og intet mørke kan skille os fra Guds kærlighed. Intet mørke, ingen død eller rædsel kan rive os ud af hans hånd.
Vi hører denne tekst i kirken midt i kolde og mørke adventsdage, hvor vi ser frem til julen. Og julen er netop forkyndelsen af det fantastiske under og evangelium, at Gud ikke er fjern og ukendt for os, men at Gud ved Jesus Kristus er kommet os nær. Blevet menneske. Ja, har taget hele vores liv og død på sig. Kædet sig sammen med os med en uløselig, gordisk knude. Nu og i al evighed.
Så løft dit hoved! For julen kommer med solhverv for hjerterne bange. ”Summer is coming”.
Inge Marie Kirketerp Hansen er sognepræst i Gjellerup Kirke ved Herning.
