Johannes Møllehave er død i en alder af 84 år

Der er en glad og skægget sædemand på en af Charlotte Pardis illustrationer til Møllehaves Børnebibelen. Fugle flakser omkring sædemandens hoved på en rosa-orange aftenhimmel, mens han generøst strør om sig med korn. Han smiler og sætter trygt det ene ben foran det andet, selv om der er både stengrund og tidsler på marken.

Sædemanden kunne godt være Johannes Møllehave. Han har gennem et langt liv storladent delt ud af sit overskud og sin optagethed som præst, foredragsholder og forfatter. Han var i ordets egentlige forstand begejstret, og begejstringen kom til i den grad til udtryk - både i erindringer, tolkninger og genfortællinger, men også helt konkret i hans nærvær og engagement, når man mødte ham og når han holdt et af sine mange foredrag, hurtigt talende og hurtig i replikken. Det var svært at få et ord indført i samtale med Møllehave, men ikke desto mindre var han også et i den grad lyttende og opmærksomt menneske. Hvordan skulle han ellers have fået alt det med, som han også huskede så imponerende?

Johannes Møllehave har som en anden sædemand delt ud af sit engagement, sit enorme vid og sin overrumplende humor. Han har skrevet erindringsbøger og revytekster, udgivet replikker og genfortalt Bibelen for store og små og tolket Storm P. og Shakespeare og Dostojevskij, så ingen kunne være i tvivl om, at han vidste, hvad han talte om. Mere end 60 bøger er det blevet til. Han har endda et par salmer med i Den Danske Salmebog, som – selvfølgelig – handler om opstandelse og nåde. ”Det ender godt” er da også titlen på den interviewbog om døden, som Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager skrev i 2009 på basis af interviews med Johannes Møllehave. Er døden en god slutning? Den er et faktum - ”som kristen tror jeg, at du er i Guds hånd, både når du sover og når du vågner, når du lever og når du dør”, som Møllehave formulerede det.

Han kunne en hel masse, men der er næppe nogen, der har været i tvivl om, at Johannes Møllehave var præst. Hele Danmarks præst. Ikke sådan at sætte i bås, og slet ikke til at proppe ned i en særlig kasse, men helt sikkert præst. Ud over sin store, offentlige menighed har han også fungeret som fængsels- og sognepræst og som præst ved den danske kirke i Bruxelles.

Selv om det gik hurtigt, meget hurtigt, så var der både bund og dybde, når Johannes Møllehave foldede sig ud. Eller som han selv så karakteristisk formulerede det: ”Min overfladiskhed stikker ikke så dybt”. Han har uden tvivl skabt enorm goodwill for kristendommen i kulturen i sin tid. Selv hedninger måtte indrømme, at det med Møllehave gik vældig godt med at forene kristendom, humor og et lysende engagement, og man kan næppe overvurdere den rolle, som Johannes Møllehave har haft som formidler af kristendom i Danmark. Flere generationer af børn er vokset op med hans bibelske genfortællinger. For netop dette har han da også fået Bibelselskabets pris i 2007 – foruden en masse andre priser, heriblandt Rosenkjærprisen for sin formidable evne for formidling og Boghandlernes Gyldne Laurbær, hvilket siger noget om hans store popularitet.

Johannes Møllehave er ikke mere. Men vi kan glæde os over alt det, han har givet – alt det, han har sået, mens tid var. Noget er uden tvivl faldet i god jord.

Johannes Møllehave blev 84 år.