Hvor eller hvornår læser du i Bibelen?

I øjeblikket arbejder jeg for Forlaget Boedal og oversætter og redigerer flere bøger, hvor der er mange bibelcitater og referencer. Jeg er også ved at skrive en roman, hvor tekster fra Bibelen spiller en rolle. Så i den forbindelse læser jeg mange bibelvers online på Bibelselskabets hjemmeside. Ellers har jeg også en fysisk bibel, som jeg læser i indimellem. Jeg har haft den i mange år, og den er fuld af understregninger, datoer og stikord, så det er også lidt ligesom at slå op i en slags gammel dagbog. I perioder har jeg brugt den meget. I andre har jeg haft brug for at lægge den helt væk for at kunne få lidt afstand til teksterne, som har fyldt meget i min opvækst. Mit bibelsyn har ændret sig en del over årene, og jeg synes, det er spændende, hvor mange forskellige måder man kan læse Bibelen på.

Hvem er din favoritperson fra Bibelen? 

Det er oplagt at svare Jesus. Men ellers tror jeg ikke, jeg har én favoritperson i Bibelen. Faktisk synes jeg, det er en af Bibelens styrker, at der er så mange forskellige personligheder i spil, som erfarer Gud på forskellige måder og forholder sig forskelligt til det, de erfarer. Der er så ikke så mange kvinder, man kan spejle sig i, men de få, der er, er jeg særligt optaget af i de her år.

Hvad er dit yndlingsvers eller -skrift?

Det skifter, og igen kan jeg godt lide variationen i Bibelen. I perioder har Esajas’ Bog sagt mig meget. I andre har jeg været optaget af Højsangen, Salmernes Bog, Jobs Bog eller evangelierne. Lige for tiden er der nogle få ord fra Jesu møde med den samaritanske kvinde ved brønden i Johannesevangeliet, der bliver ved med at vende tilbage i mine tanker: ”Hvis du kendte gaven …”. Jeg synes, der er en stor dybde i de fire ord – og jeg tror, de vender tilbage til mig hele tiden, fordi der er en fin samklang mellem dem og det, jeg er optaget af hos mystikeren og forfatteren Julian af Norwich, der levede i 1300-tallets England. At menneskets ”hovedproblem” er vores ”åndelige blindhed”. At vi ikke kender gaven. Ved, hvor elskede vi er. Julian skriver også meget om Kristi tørst og om tørsten efter kærlighed i det hele taget, som også er et tema i Jesu samtale med kvinden.

Hvorfor skal vi læse i Bibelen?

Det ved jeg heller ikke, om vi skal. Og jeg kan sagtens forstå, at visse dele af Bibelen virker totalt afskrækkende for nogle – at man for eksempel kan blive frustreret over, hvor patriarkalsk den er, eller blive skræmt væk af det gudsbillede, der dominerer i store dele af Det Gamle Testamente. Men hvis man husker på, at Bibelen er skrevet af forskellige mennesker i en bestemt historisk kontekst, kan det være spændende og inspirerende at gå på opdagelse i Bibelens tekster. Ord skaber, og det kan man erfare, når man læser teksterne. At et enkelt vers eller en passage er særligt vedkommende – som jeg fx har det med kvinden ved brønden lige nu. Er man litteraturinteresseret, er Bibelen også rig på litterære genrer og fuldstændig uomgængelig i forhold til at forstå referencer i meget andet litteratur. 

Hvilken fortælling vil du anbefale til en ny bibellæser?

Som nævnt er jeg lige nu optaget af Jesu møde med den samaritanske kvinde i Johannesevangeliet kapitel 4, og dén fortælling kunne faktisk også være en god smagsprøve på Bibelen. Her møder vi den Jesus, som sprænger datidens normer, som er fuldstændig nærværende overfor det menneske, han møder og samtidig taler et sprog, der på en måde rækker ud over sproget. Kvinden bliver ved med at tage hans ord bogstaveligt, men da hun erfarer, at han ser hende, gør det forskellen.