Ydmyg over for de berømte vers

– Højsangens billedsprog voldte mig problemer flere steder. Hvordan kan øjne være mørkebrune duer badet i mælk, og på samme tid siddende på bredden af en skinnende sø? Billedet bryder simpelthen sammen rent logisk. Men samtidig fandt jeg det utroligt smukt, og derfor bevarede jeg metaforikken hér og mange andre steder i teksten, fortæller Caroline Minor. Hun har hen over efteråret i samarbejde med oversætter Else Kragelund Holt givet Højsangen en ny, nudansk sprogdragt. I ydmyghed, som hun siger, over for indholdet i de berømte vers, som de elskende, Salomon og Sulamit, siger til hinanden om kærlighed, nydelse og lidenskab.

Hans øjne er som mørkebrune duer badet i mælk, siddende på bredden af en skinnende sø.

- Fra Kærlighedssangen.

Et klart, men poetisk sprog

– For en nutidig læser af Højsangen, som vi oversætter til Kærlighedssangen, er det et meget svulstigt og eksalteret sprog. I Danmark anno 2019 holder vi gerne lidt igen med de helt store ord for kærligheden og begæret. Dét gør Salomon og Sulamit ikke – de er fuldstændigt oppe at køre! Det er forfriskende, ja, det er det, der gør teksten så fantastisk.

Caroline Albertine Minor arbejdede særligt med at ramme den erotiske metaforik, der gennemsyrer Kærlighedssangen: – Faktisk synes jeg ikke, det er kærlighed som sådan, digtet handler om. Det er mere erotisk begær, den der fase, hvor den andens krop er en besættelse for en. Og for bedst at beskrive, hvor smuk den andens krop er, inddrager de naturen, omgivelserne. Det er, som om deres begær er for stort til at rummes i den der ene krop, det flyder ligesom ud i landskaberne og materialerne. Det spreder sig, så Salomon og Sulamit også bliver til dyrene, frugterne, ja, hele haven og bygningsværker gjort af de ædleste materialer– Der er også steder i teksten, hvor man ikke er i tvivl om, at det handler om elskovsakten, og så er der de mere subtile hentydninger. Det var vigtigt for mig at få det med over i den danske tekst, uden at det blev plat og grinagtigt, men også uden at gå på kompromis med indholdet i den hebraiske tekst. Det arbejdede vi en del med at finde en balance i.

I Danmark anno 2019 holder vi gerne lidt igen med de helt store ord for kærligheden og begæret. Dét gør Salomon og Sulamit ikke – de er fuldstændigt oppe at køre! Det er forfriskende, ja, det er det, der gør teksten så fantastisk.

Ned i den enkelte sætning, det enkelte ord 

Som skønlitterær forfatter er Caroline Albertine Minor vant til at arbejde med sproget helt ned til den enkelte sætning og det enkelte ord, og for at støtte arbejdet med at ramme et klart, men samtidig poetisk sprog, brugte hun og Else Kragelund Holt fiktive mållæsere: – Under arbejdet forestillede vi os nogle læsere, som skulle kunne forstå, hvad vi skrev. Ved en 15-årig Patrick, der går i 9. klasse, for eksempel, hvad ’åg’ betyder? Gør en 22-årig sygeplejestuderende? Det gjaldt hele tiden om at si de sværeste ord eller formuleringer bort, som ville få folk længere væk fra indholdet.

Læsernes afgørelse

Caroline Albertine Minor har også arbejdet med nyoversættelserne af Esters Bog og Klagesangene. Hun er ikke, fortæller hun, vokset op med bibellæsning, og på den måde er hun heller ikke forudindtaget i mødet med teksterne: – Faktisk læste jeg – med vilje – først den autoriserede udgave af Højsangen (bibeloversættelsen fra 1992, red.), efter jeg havde afsluttet vores tekst. Og dér tænkte jeg, okay, jeg kan godt se meningen med en sproglig opdatering. Jeg synes, vi har fået lavet en rigtig god tekst, hvor endnu flere kan glæde sig over det fantastiske kærlighedsdigt. Nu må læserne så afgøre, om jeg har ret.

Den nye oversættelse af Højsangen indgår desuden i Bibelen 2020.