01.12.2020 SAT-7 / Oversat og bearbejdet af Thomas Godsk Larsen
Iran: Kristne kvinder fængsles
Mindst fire kristne kvinder, der er ledere i lokale husmenigheder, blev for nylig arresteret i Iran.
Kristne i Iran lever med en daglig risiko for at blive arresteret, alene, fordi de er kristne. Og kvinderne er særligt udsatte. Alligevel fortæller Mojdeh, som netop har været 40 dage i fængsel, om Guds nærvær midt i krisen.
”Jeg tjente i en husmenighed i Iran, og to gange om måneden tog jeg til Teheran for at deltage i et møde for ledere af husmenigheder,” fortæller hun til vært på SAT-7-programmet Insiders, Hangameh Borji.
Kvindelige menighedsledere som Mojdeh er ikke et særsyn i Iran. Selv om de formelt ikke har stor magt i familierne og i det offentlige liv, spiller de en vigtig rolle i husmenighederne og får ofte lederopgaver. Mange af de vidnesbyrd, som den kristne tv-station SAT-7, der sender i hele Mellemøsten og Nordafrika, modtager, fortæller om, hvordan kvindernes tro ofte får stor betydning for deres ægtemænd, børn, søskende og forældre.
”Kvinder er rygraden i den kirke, der ofte må leve skjult,” fortæller Panayiotis Keenan, kanalchef for SAT-7 PARS, der sender i Iran.
Kvinder er rygraden i den kirke, der ofte må leve skjult.
”Du ved, hvad du har gjort – er du ikke kristen?”
Via den indsats, de gør i deres familier, lokalsamfund og husmenigheder, vidner kvinderne om Kristus’ kærlighed. For kvinder som Mojdeh betyder troen også en risiko for vilkårlige fængslinger:
”Sidste gang, jeg tog til Teheran, var jeg meget træt, og jeg valgte at tage tidligere af sted og overnatte hos en ven,” fortæller hun. Det var under det ophold, hun blev arresteret:
”Klokken var 9 om morgenen, og vi sov stadig, da fire eller fem mænd og en kvinde tiltvang sig adgang til værelset. Jeg slog øjnene op og så de fremmede, der stod over mig og beordrede mig til at tage en hijab på. Det føltes uvirkeligt, som om jeg var med i en film. De bad mig følge med. Jeg spurgte, hvor vi skulle hen, og en mand sagde, at de havde en arrestordre på mig, og jeg måtte vente og se.”
Mojdeh spurgte, hvorfor hun blev arresteret: ”Han svarede: ’Ved du ikke det? Du ved, hvad du har gjort – er du ikke kristen?’ Det bekræftede jeg, at jeg var. Vi fik at vide, at vores aktiviteter udgjorde en sikkerhedsrisiko, men i virkeligheden blev vi arresteret pga. vores tro på Jesus Kristus. Blandt de sære ting, de anklagede mig for, var bl.a., at jeg var evangelisk-kristen.”
Vi fik at vide, at vores aktiviteter udgjorde en sikkerhedsrisiko, men i virkeligheden blev vi arresteret pga. vores tro på Jesus Kristus.
Bag tremmer
”Opholdet i fængslet var hårdt,” fortæller Mojdeh, som blev sat i Lakan-fængslet i Rasht, en by 300 km nordvest for Teheran. Blandt de fængslede er der dødsdømte, andre afsoner eller afventer intern forvisning. De sidder fængslet for alt muligt forskelligt, fra prostitution til mord.
”Der var beskidt over det hele, jeg følte mig meget sårbar og utryg. Kl. 6.30 hver morgen lød der en høj fløjte, og uanset vejret skulle vi gå ud i en lille gård, hvor vi blev tvunget til at lave øvelser og synge revolutionssange. De senest ankomne skulle også rengøre toiletterne, hvilket var en forfærdelig oplevelse,” fortæller hun.
Kvindelige menighedsledere som Mojdeh er ikke et særsyn i Iran. Selv om de formelt ikke har stor magt i familierne og i det offentlige liv, spiller de en vigtig rolle i husmenighederne og får ofte lederopgaver.
”Jeg følte Guds nærvær”
Det værste var dog afhøringerne: ”Det var frygteligt ydmygende. Én gang havde de allerede kropsvisiteret mig inden afhøringen, og da de ville visitere mig igen, begyndte jeg at græde. Igennem tårerne spurgte jeg, hvad jeg var anklaget for, jeg havde ikke brudt nogen love eller begået noget kriminelt, det var alene for min kristne tro, de havde fængslet mig. Den kvindelige fængselsvagt, der var hos mig, blev også rørt til tårer.”
Mojdeh frygtede, hvad der ville ske i retten, og hvor lang hendes fængselsdom ville blive:
”Alligevel følte jeg hele vejen igennem Guds nærvær, hans nådige, trofaste og kærlige tilstedeværelse, uanset hvor jeg var; i forhør, alene eller i gården. Jeg tilbragte meget tid med tanker og bøn, især, når jeg fik lov til at være ude i gården. Jeg fik ikke lov til at have en bibel, men jeg delte evangeliet med mange af mine medfanger.”
Mojdeh blev løsladt efter 40 dage i fængslet. Men andre kristne er fortsat fængslet i Iran, og styret strammer grebet om de kristne, som i dag kun udgør 0,2 procent af den iranske befolkning. Ifølge USA’s Report on International Religious Freedom er Iran et af de lande i verden, hvor kristne er mest forfulgte.
Navnet Mojdeh er opdigtet af sikkerhedsgrunde.