I fasten giver man afkald på noget for at give plads til andet

På onsdag er det askeonsdag, og her starter de 40 dages faste frem mod påsken. I dag er der mange måder at faste på og vi har derfor spurgt to præster, en fra folkekirken og en fra den katolske kirke, om hvad det er, man faster fra og hvad det vigtigste i fasten er.

Vend opmærksomheden mod Gud

”At faste handler om at give afkald på noget for at gøre plads til noget andet.”

Sådan beskriver Kasper Baadsgaard-Jensen, der er katolsk præst, den grundlæggende tanke i fasten. I fastetiden skal man vende sig væk fra de ting, som optager ens tid og tanker, og i stedet vende sin opmærksomhed mod Gud. I den katolske kirke har man tradition for, at man i fastetiden faster fra kød askeonsdag og langfredag. Disse kaldes for abstinensdage. Derudover er alle fredage bodsdage, og her faster man fra madvarer eller andre fornøjelser, der kan fjerne fokus fra Gud.

I folkekirken er det ikke ligeså udbredt at faste fra bestemte madvarer i fastetiden. Poul Joachim Stender, der er sognepræst i folkekirken, mener dog stadig at der er mange ting i ens dagligdag, der kan spærre for udsigten til Gud og medmennesket, og som man derfor kan give afkald på i fastetiden:

”Det kan være mobiltelefonen eller fjernsynet eller for meget mad eller drikke. Men det kan også være ens løbeture eller træningen i fitnesscentret. I fasten kan man i stedet bruge tiden på sit åndelige liv, og de mennesker, som man ved længes efter ens nærvær.”

Bryd med vanerne i fasten

For Kasper Baadsgaard-Jensen er løbeturene eller gåturen med hunden ikke nødvendigvis noget, man skal give afkald på i fastetiden, men derimod noget, der kan indbyde til at udforske nye aspekter af sin bøn og tro:

”Fastetiden er en god mulighed for at udvide sin horisont for, hvordan man beder. For bøn er ikke kun at sidde stille i en kirke. Man kan løbe, svømme, køre bil eller gå tur med hunden, mens man beder.”

Poul Joachim Stender ser også fastetiden som en tid, hvor man kan udvide sin horisont og ændre sine dagligdags vaner:

”Ved at sætte vore vaner på spil for en kortere og længere periode, kan vi måske finde ud af, hvad der er væsentlig og uvæsentlig i livet. Hvis man aldrig går i kirke, kunne man prøve at gøre det i fastetiden. Det ville være en faste fra søndagsmorgenerne i sengen.”

Fasten handler også om at give

I Matthæusevangeliet kapitel 6 vers 1-18, står Jesus’ praktiske anvisninger for fasten. Her er et af nøgleordene ’almisse’.

For de to præster, handler fastetiden da også i lige så høj grad om at give som om at give afkald. For Poul Joachim Stender kan dette blandt andet være ved at skære ned for sit forbrug i fastetiden, og bruge de penge, man sparer, på at hjælpe de mennesker, der sulter og tørster.

I fastetiden faster man fra sig selv

I folkekirken er det ikke påbudt, at man skal faste fra bestemte madvarer op til påske, og det skyldes især Martin Luthers kritik af fasten under reformationen. Ifølge Poul Joachim Stender var Luthers kritik et opgør med et fromhedsideal, som var blevet for dominerende på den tid. Her handlede fasten om at fremstille sig selv som en bedre kristen frem for egentligt at vende sin opmærksomhed mod Gud.

For Poul Joachim Stender er det derfor vigtigt, at man i dag husker at holde fokus på det vigtige i fastetiden, nemlig at vende sin opmærksomhed mod Gud:

”Det vigtigste i fasten er, at den ikke bliver et egoflip. Blikket skal i fasten vendes mod Gud og den kommende påskefest og dermed også mod sine medmennesker. Man skal faste fra sig selv.”