Til Bibelselskabet

Jeg holder meget af at lytte til Händels Messias. I første sats i tredje del – en arie for sopran – I know that my Redeemer liveth kan jeg imidlertid ikke helt få på plads: Hvem er den løser, som Job omtaler? (Jobs Bog 19,25-26) Og så er der det med, at huden skrælles af legemet og kødet tæres bort? Hvordan passer alt dette ind i den kristne fortælling?

Venlig hilsen

Jens Ole

---------------------------------------------------------------------

Kære Jens Ole.

Jeg deler din glæde ved nævnte musikstykke og vil efter bedste evne besvare dit spørgsmål.

Job ved, at hans løser lever, og ”lever” betyder her ikke bare eksisterer, men lever med, griber ind deltager.

I et tidligere svar til Elifaz (en af vennerne) formulerede Job i kapitel 16 sit håb til Gud som sit vidne og sin forsvarer. Her går han et skridt videre og taler om Gud som sin løser (hebraisk goèl).

Løser er et ord, der oprindeligt hører hjemme i den israelitiske familieret. Det bruges om den person, der er forpligtet på slægtens opretholdelse og bevarelsen af dens værdier. Er et menneske tvunget til at afhænde noget af sin ejendom, må de nærmeste træde til, så slægten, og det den ejer, kan bevares intakt. Lovbestemmelsen om dette findes i Tredje Mosebog kapitel 25 vers 25.

At Gud betragtes som løser både for enkeltpersoner og for hele folket, når ingen andre kan eller vil, er ikke usædvanligt i Det Gamle Testamente. (f.eks. Esajas’ Bog 41,14 og 43,1 og 44,6).

Gud er altså Jobs løser, og ligesom han i sin tid stod frem for Israels folk på Sinai bjerg, skal han ”til sidst” stå frem for Job, som er ved at gå i opløsning af længsel efter, at han med egne øjne skal skue Gud og nu ikke længere som fjende.

”Til sidst” betyder her ikke, hvad vers 26 godt kunne få en til at tro, efter Jobs død. Vers 26 (når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort) betyder, at når Job absolut ikke har flere kræfter tilbage, når hans død er absolut forestående, da vil Gud træde frem for ham.

Der er altså ikke her tale om Guds afsluttende og afgørende fremtræden, når jorden skal gå under!

Jobs kræfter er sluppet op, men hans tro er stærk og derfor klamrer han sig til den Gud, der ellers er hans fjende. Han kan ikke slippe Gud, ikke komme løs af ham. Gud må dog forløse ham!

Linjerne i Jobs Bog har i tidens løb været genstand for forskellige fortolkninger. Fra kirkens allerældste tid har man her ment at finde et gammeltestamentligt vidnesbyrd om de dødes opstandelse. Det gælder ikke mindst den oversættelse af Bibelen til latin, som Hieronimus foretog mellem år 385-405. Den kaldes Vulgata og blev den katolske kirkes officielle bibel. Hans oversættelse af disse vers er særdeles fri og leder direkte tanken hen på Messias og den opvækkelse af de døde på den yderste dag, som han foretager. Denne opfattelse gik videre til Luthers bibeloversættelse til tysk og derfra til en række andre oversættelser.

I nyere tid har nogle ved at se løseren i sammenhæng med Jobs Bog kapitel 16´s vidne og forsvarsadvokat fundet en parallel til Johannesevangeliets ”Talsmand”.

Men den slags tolkninger må siges at være indlægninger i teksten af noget, som ikke findes i teksten selv, men som skyldes de forudsætninger eller holdninger, fortolkeren selv møder med!

Venlig hilsen

Birgit Svendsen

Birgit Svendsen er tidligere sognepræst redaktør for Bibelselskabets brevkasse. Hun er cand.mag. i historie og kristendomskundskab og cand.theol. Desuden Master i sjælesorg. Se hendes brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.