Spejl

06.11.2024 Pressemeddelelse

Hvad kan Bibelens største idioter lære os i dag?

Ny bog til unge: Skyld, skam, sårbarhed og frygt. Det er følelser, som mennesker kender på tværs af tid og sted – også i Bibelen. Og netop i mødet med Bibelens skæbner kan unge spejle sig og blive klogere på sig selv. Det har psykolog Krista Korsholm Bojesen skrevet en særdeles vedkommende bog om

Bibelens mennesker var ikke altid for kloge. Alligevel fik de alle sammen lov til at være med, og derfor kan vi i dag læse om dem og spejle os i dem. I bogen Spejl sætter psykolog Krista Korsholm Bojesen fokus på en række fænomener og følelser, som alle mennesker kender til på tværs af tid og sted, og som findes i Bibelen: skyld, skam, sårbarhed og frygt for eksempel, men også svigt og forandring. Det er følelser, vi i dag kan spejle os i, og som historierne fra Bibelen kan hjælpe os med at håndtere.

Forfatteren bruger en psykologisk metode til at undersøge en række skæbnehistorier fra Bibelen for så at sætte dem i et nutidigt perspektiv. Resultatet er en livlig, underholdende og uhøjtidelig gennemgang af bibelhistorier, som er særdeles vedkommende for unge mennesker i dag. Spejl er en relevant bog for unge mennesker på vej ud i livet, og den er oplagt læsestof til både studenter og konfirmander, der i mødet med nogle af Bibelens mennesker kan blive klogere på sig selv.

Om forfatteren

Krista Korsholm Bojesen er psykolog, forfatter og foredragsholder med speciale i skam. De seneste ni år har hun arbejdet som selvstændig i sit firma Skamfri Zone og driver samtidig den populære Instagramkonto @skamfrizone. Privat er hun gift med Lars og har to børn. Hendes motto i både liv såvel som arbejde er: Nåde På!

Spejl

Skamfri zone - hvad Bibelens største idioter kan lære os i dag
spejl
229,95

Forfatter: Krista Korsholm Bojesen
Forlag: Bibelselskabets Forlag
Varenummer: 978-87-7232-342-8
Mål: 14,8 x 21 cm.