Jeg tror, du er her. Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix.
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

03.10.2019 Pressemeddelelse

Henrik Højlund er aktuel med en personlig bog om tro og tvivl

Jeg tror, du er her er en afvæbnende og indsigtsfuldt bog om at tro på Gud. Et vedkommende og personligt portræt af, hvordan kampen med troen kan se ud i dag – i Danmark i år 2019

En spontan fællesbøn i Københavns Lufthavn og siden mødet med en fremmed kultur og meget umiddelbar trospraksis i Etiopien får teolog og forfatter Henrik Højlund til at stoppe op. Han mærker en uro – næsten et ubehag – i sin egen køligere tro, der får ham til at stille spørgsmålet: Er det muligt at tro på Gud med større overbevisning og mindre blufærdighed? Også i en helt almindelig dansk hverdag?

Jeg tror, du er her er Højlunds forsøg på at komme det ”dobbelte regnskab” med gudstroen til livs. Fra sig selv kender han til blufærdighed og forlegenhed, en lyst til næsten ikke at stå ved sin tro, selvom han – også offentligt – bekender sig som et troende menneske. I bogen sætter han sin tøven i perspektiv ved give et bud på, hvordan man kan lade sig inspirere af impulser fra fremmede egne og i højere grad vove troen.

Jeg tror, du er her er en afvæbnende og indsigtsfuldt bog om at tro på Gud. Et vedkommende portræt af, hvordan kampen med troen kan se ud i dag – i Danmark i år 2019.

Jeg tror, du er her

Henrik Højlunds personlige bog om at slippe blufærdigheden og vove troen
jeg tror du er her
199,95

Forfatter: Henrik Højlund
Sidetal: 176 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-982-5
Mål: 13,5 x 19,8 cm.