Halloween og allehelgen på mellemtrinnet

LYS OG MØRKE

Bange for mørke

Mange (både børn og voksne) har oplevet at være bange for mørke. Nogle er ligefrem mørkeræde. Andre har enkelte gange oplevet et kort ubehag på en mørk vej eller lignende. Ofte er man mere tryg ved mørket, når man er sammen med andre. Tal med eleverne om:

• Hvem har prøvet at være bange/utryg ved mørke? Hvornår og i hvilken situation var det?
• Hvad er det, man bliver bange for? 
• Hvordan kan man undgå at blive bange for mørke?

Læreren kan evt. indlede samtalen ved at fortælle om engang han/hun selv var bange for mørke. 

Hvad gør mørket ved os?

Hvis skolen har et mørkelagt rum (for eksempel et filmlokale, et kælderrum eller andet) så prøv at gå derind og gennemfør en helt almindelig samtale med klassen.

• Kan det lade sig gøre, og hvad gør mørket ved situationen?
• Hvis nogle fniser/griner så grib tråden og tal om, hvordan humor gør kål på det uhyggelige.

Læs en uhyggelig historie for eleverne. For eksempel historien om Stingy Jack. Først læses historien med gardinerne trykket for vinduerne, lyset slukket og kun et enkelt stearinlys tændt. Bagefter læses den samme historie med lyset tændt. Tal om:

• hvordan mørket påvirker historien. Hvornår og hvorfor er den mest uhyggelig? 

Hvorfor bliver det mørkt om natten

Det er solen, der giver både lys og varme på jorden. Når Jorden drejer sig væk fra solen, bliver det derfor mørkt. Tal om:

• hvordan solen og Jordens rotation er årsag til nat og dag.
• hvordan farver ændrer sig, når lyset forandres. 
• hvorfor man kan blive utryg, når det bliver mørkt og vante ting ser ud til at ændre sig 

Forskellen mellem lys og mørke i Bibelen

Læs: 1. Mos 1,1-5 Skabelsen, Johs 8,12 "Jeg er verdens lys." Matt 5,14-16 "I er verdens lys."

• Tal sammen om skriftsteders betydning af brugen af lys – mørke

Tegn lys og mørke

Halvdelen af klassen maler/ tegner et billede sort på hvidt, resten hvidt på sort. I skal tegne det samme motiv eller tegne over det samme tema. Hvilken forskel gør det, om baggrunden er sort eller hvid? 

HALLOWEEN 

Halloween indeholder dels en fascination af døden og det uforklarlige, men det er samtidig en måde at konkretisere det uhyggelige på. Når uhyggen får en konkret - og trods alt ikke særligt farlig - fremtoning, bliver den lettere at håndtere. Det gælder også døden. Når vi gør grin med døden, virker den ikke så farlig.

• Læreren indleder med at fortælle eleverne om baggrunden for Halloween, og læser historien om Stingy Jack for klassen.
• Lav herefter en brainstorm i klassen omkring Halloween og skriv alle de ting på tavlen, som eleverne forbinder med Halloween, for eksempel zombie, kirkegård, spøgelse, græskar, flagermus, spindelvæv med mere 
• Tal om, hvorfor de enkelte ting forbindes med Halloween og hvor de stammer fra. (En zombie stammer for eksempel oprindeligt fra den haitianske folkereligion voodoo, græskarlygten kommer fra fortællingen om Stingy Jack, mens flagermus forbindes med vampyrer og spindelvæv med gamle ubeboede huse osv.) 
• Leg en uhyggelig leg, for eksempel zombie-fanger: En elev udpeges til zombie og tæller til 50. De andre stiller sig i passende afstand fra zombien. Zombien laver nye zombier ved at lægge armene rundt om livet på et menneske. Nye zombier fortsætter med at skabe nye zombier. Vinderen er det sidste menneske, der ikke er blevet til zombie. 

ALLEHELGEN

Fortæl eleverne om forskellen på halloween og allehelgen, og hvad den danske allehelgen-tradition handler om. 

• Hvad sker der, når man dør? Tal med eleverne om de fysiske og praktiske ting. Besøg evt. den lokale kirkegård eller et krematorium. 
• De fleste religioner har et bud på, hvad der sker, når vi dør. Hvad siger kristendommen? 
• Allehelgen handler om at mindes dem, der er døde i det forgangne år. Lad eleverne undersøge, hvilke kendte mennesker, der døde i 2013. Lad i grupper eleverne vælge en person, som de vil holde en mindetale for i klassen.