Læs lignelsen om den rige bonde

'Rigtige venner kan ej købes for penge', sang Jodle Birge ud af min farfars radio. 'Hvorfor skal vi gå og lave den million', synger Rasmus Seebach ud fra min datters Spotify-playliste.

Vi ved det godt: Der er ikke lommer i ligklæder.

Alligevel er det som om, vi har meget svært ved at lære det. Den hollandske præst Henri Nouwen sagde engang, at det spørgsmål, som vi mennesker er allermest optagede af, er: Hvem er jeg? Ifølge Nouwen besvarer vi det spørgsmål med disse tre:

• Jeg er, hvad jeg gør (herunder mit arbejde)
• Jeg er, hvad andre siger om mig
• Jeg er, hvad jeg ejer

Jesus punkterer den tanke og slutter da også lignelsen om den rige bonde af med at understrege dette: "Et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det har, selvom det har overflod". Det er da også en god og nødvendig påmindelse for os at få. Særligt hvis vi bare en smule ligner manden i lignelsen.

Han lyder lidt som en af dem, der har haft lidt for mange citatplakater derhjemme med ord som: ”Skab din vej og gå den”, "Du er stjernen i dit eget liv" eller den gale klassiker: ”Du er din egen lykkes smed". I hvert fald er der kun en, han takker for sin velstand og succes, og der er også kun en, han vil dele den med: sig selv. Elleve gange i løbet af den lille lignelse står der jeg, mig, mig selv. Den rige mands verden er temmelig lukket for omverdenen og for næsten.

Men vi må ikke lukke os om os selv. Mennesket er ikke skabt til at være alene, som vi læser det på nogle af Bibelens første sider. Og materiel eller social velstand er ikke alt. Det er fine påmindelser at få. Men hvorfor fortæller Jesus lignelsen?

Når Jesus fortæller lignelser, er det for, at vi kan lære Gud bedre at kende. Ofte begynder lignelsen med 'Himmeriget ligner'. Det gælder for eksempel i lignelsen om vingårdejeren, om den skjulte skat og om den kostbare perle. Men sådan lyder det ikke i lignelsen om den rige bonde.

Manden, der samler i egen lade, er da også et modbillede på den Gud, der i sin store generøsitet aldrig holder noget tilbage. For lignelsens hovedperson har kun sig selv og sit for øje. Her burde lignelsen måske i stedet begynde "Menneskeriget ligner...". Er det da ikke ofte sådan, det går for os?

Med Gud er det anderledes. Gud samler ikke i lade. Se blot på Kristus. Hans liv, gerning, død. Kristus giver og giver. Og til sidst giver han ultimativt: Han giver sig selv.  

Vi er ikke kaldet til at lukke os om os selv og hver især skabe overflod til os selv. Hverken økonomisk, socialt eller trosmæssigt for den sags skyld. Som mennesker bærer vi Guds billede med. Som kristne bærer vi Kristi kærlighed som forbillede.

Så verden kan sige:

• Du er, hvad du laver
• Du er, hvad andre siger om dig
• Du er, hvad du ejer.

Men Kristus kalder os til at spejle os i ham. Ham, der gav slip på alt sit eget, for at vi skulle gives i overflod. Ikke penge og velstand, men håb, liv, nåde og evighed. Det kan aldrig lægges og gemmes i en lade. Så dør det. Det må rækkes, deles, gives. Ganske gratis. Der er mere end nok til alle.

Inge Marie Kirketerp Hansen er sognepræst i Gjellerup Kirke ved Herning.