Generalsekretærens årsberetning for 2024

Det begyndte egentlig lidt underligt. Man havde inviteret folk fra alle verdens bibelselskaber til Toronto, det var en virkelig, virkelig stor fætterkusinefest. Der blev hilst og krammet og nikket til ”slægtninge”, man ikke havde set i årevis. Men der var også lidt stille, da folk satte sig ved bordene i den store mødesal. Der var mange, man ikke kendte, og så er det jo altid godt, hvis værten sørger for en varm velkomst, får lidt liv i kludene, lidt glød i kinderne.

Men oppe på scenen sad der en enkelt mand helt alene. Der var kun ham og en enormt stor tromme, som han slog på i en monoton rytme. Pludselig brød han ud i en slags hyl. En velkomst? Nej, viste det sig. Snarere en slags lovsang på mohikansk.

Der er cirka 30.000 mohikanere i Canada. De fik de fire evangelier på deres eget sprog for først gang i midten af 1800-tallet, da den mohikanske præst Sosé Onasakenra oversatte dem til kanienkeha. Siden gik der i den grad sprogpolitik i den. De indianske sprog blev fortrængt, alle skulle tale engelsk og fransk, og først mere end 100 år senere, i 1974, tog den gamle præsts oldebarn fat på ny. Harvey Satewas Gabriel oversatte stort set ene mand resten af Bibelen, og den udkom i 2023, da han var 83 år gammel. 

Det er det længste oversættelsesprojekt, jeg kender til, mere end 150 år undervejs. Men det er ikke atypisk. Mange steder støder bibelselskaber også i dag på modstand. Der er stadig sprogtyranner, der dømmer indfødte sprog ude, og skolelærere, der får børn til at angive deres kammerater, hvis de taler indfødte sprog derhjemme.

Og så er der vores kolleger i Colombia. De har en lidt anderledes udfordring: Narkobaroner! Det Colombianske Bibelselskab har projekter rettet mod det oprindelige nasa-folk i det sydvestlige Colombia, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer og udbredt analfabetisme. Bibelselskabet vil gerne hjælpe dem med både læsefærdigheder og bibeloversættelse. Men narkobaroner rekrutterer skolebørn, som aldrig får lært at læse, og lukker derudover for adgangen til nasa-folkets område for omverdenen – og holder dermed i dobbelt forstand den nye bibeloversættelse, der kom sidste år, ude. 

Når vi takket være vores mange givere støtter bibelselskaber verden rundt, er det her nogle af de udfordringer, de slås med. Men der er også mange skønne historier. Om mennesker, der får en bibel i hånden for første gang. Om børn, der lærer om Gud. Om forfulgte, der finder håb, og om sørgende, der finder trøst. Om folk, der finder hjem. 

Det er en gave at være med i. Og det åbner Bibelen på ny for os, der har haft den i 500 år. I hvert fald har jeg fået et nyt forhold til salmistens ord om at prise Gud med pauker efter at have mødt vores mohikanske ven.

For os i Bibelselskabet er det også en gave at være med i arbejdet med den kommende bibeloversættelse. At oversætte Bibelen er den kirkelige verdens svar på at bygge Storebæltsbroen. Det er et enormt omfattende arbejde, tager virkelig lang tid og vil blive livligt diskuteret undervejs – og til sidst har det potentiale til at forbinde os med den historie, vi er formet af, med hinanden og med Gud.

Oversættelsesarbejdet tager afsæt i fire centrale hensyn: trofasthed mod kildeteksterne, et klart og moderne dansk, respekt for traditionen – både den, vi er formet af, og den, vi er med til at forme – samt bevidsthed om, hvordan Bibelen bruges i gudstjeneste, undervisning og hverdagsliv.

De fire hensyn er som hjørnerne i en trampolin. De holder hinanden i en frugtbar spænding, og de skal alle sammen i spil, for at vi får en god oversættelse. Vi prøver derfor at forene præcision, nutidighed, respekt og anvendelighed så godt, som det overhovedet er muligt.

Nu siger jeg ”vi”. Dermed mener jeg de første 28 mennesker, der siden det store kickoffseminar i slutningen af maj sidste år har knoklet i oversætter- og redaktionsgrupperne med at oversætte Første Mosebog, Højsangen, Markusevangeliet og Filipperbrevet. Jeg vil gerne understrege ordet ”oversætte”. Vi er ikke i gang med at revidere tidligere oversættelser, og vi ”ændrer” ikke 92’eren. Vi oversætter på ny.

De fire første skrifter udkommer som prøveoversættelser om en uges tid i forbindelse med Himmelske Dage. Der kan man komme til ”Premiere på Bibelen” og få at vide, hvordan Bibelen begynder! Af samme grund kan jeg i dag ikke sige ret meget om, hvordan den lyder. Men nu lægger vi prøveoversættelserne frem for offentligheden og glæder os til at få respons. Faktisk inviterer vi direkte læserne til at respondere, for vi er sikre på, at der venter mange værdifulde input, der kan hjælpe os i det videre arbejde. 

Det kan sagtens være, at der kommer liv i kludene i forbindelse med udgivelsen, og jeg vil tro, at vi her i begyndelsen vil få at vide, at vi er både gale og geniale. Det tager vi ikke så tungt. Sådan plejer det at være med bibeloversættelser. Mere interessant bliver det, når folk har haft tid til rent faktisk at læse oversættelsen, meget gerne højt, og reflektere over den. Mange kender ordene og lyden af 92-oversættelsen, men hvordan virker de nye ord og lyde? Hvordan kan de bære bibelteksterne videre til kommende generationer? Det er jo det, der er opgaven.

Apropos ”kommende generationer” er der godt nyt. Vores britiske kolleger har lavet en global undersøgelse, hvor de har fået Gallup til at spørge 91.000 mennesker i 85 lande om deres syn på og erfaringer med Bibelen. Patmos-undersøgelsen, som den hedder, opdeler verdens lande i syv grupper. Danmark er desværre ikke med i undersøgelsen, men det er 17 af de 24 lande, der sammen med os udgør gruppe 5, herunder Norge og Sverige. Vi kan derfor sagtens finde os selv afspejlet i undersøgelsen. Gruppe 5 består af velstående, gammelkristne vestlige lande, hvor kristendommen er i tilbagegang. Kun 40 % finder, at religion er en vigtig del af deres liv – globalt er andelen dobbelt så høj – mens 62 % tror på Gud eller højere magter. Går man længere ned i tallene, kan man se, at omtrent en tredjedel overhovedet ingen interesse har i Bibelen. En tredjedel føler sig ikke personligt berørt af den, men glæder sig over de værdier, den har præget os med. Og så er der en tredjedel, der sætter pris på den og enten kender den godt eller ønsker at lære den bedre at kende. Blandt dem, der kender den godt, er de fleste fra midten af halvtredserne og opad. Men blandt dem, der ønsker at lære mere om Bibelen, er der en meget, meget markant overrepræsentation af 18-34-årige. Det er den generation, der er vokset op under den liberale verdens sejrsrus og nu er vågnet op med en betydelig hovedpine. Ikke kun i mødet med alverdens krige, kriser og magtfuldkomne politiske ledere, men også eksistentielt. For hvad er meningen med det hele? 

Den her generation – og dem, der følger efter – vil vi rigtig gerne dele Bibelen med, for her er der virkelig mening at finde. Vi gør det ved at arbejde med den kommende oversættelse og ved hele tiden at udgive Bibelen på nye måder, senest en konfirmandudgave af Bibelen 2020. Og så gør vi det gennem vores mange andre udgivelser. Hvordan får man de alleryngste med? Babybibelen. Hvad med de bogdroppende drenge? Bibelen for sjov. Og de usikre teenagere? Spejl – hvad Bibelens største idioter kan lære os i dag. Og selvfølgelig har vi også noget for de granvoksne. De litteraturinteresserede? Maria Hellebergs Paulus-roman Ramt af lyset. De intellektuelle? Marilynne Robinsons Fra begyndelsen.

Udgivelserne fylder en del hos os, men vi har i det hele taget og på kryds og tværs af hele huset haft et livligt år. Meget har handlet om noget meget dagligdags: IT. Vi har skiftet både ERP- og CRM-system og IT-infrastruktur. Det kan jeg kun anbefale at gøre, hvis man både har gode samarbejdspartnere og vildt dygtige folk. På indsamlingssiden har vi forbundet vores givere med vores internationale kolleger og set, hvor stor en forskel det gør mange steder. Vi har formidlet om Bibelen på alle mulige platforme. Og vi har fået oversættelsesprocessen sat godt i gang.

Det er alt sammen godt nok. Ja, det synes jeg faktisk. Vi arbejder hver eneste dag samvittighedsfuldt med det, som vi har fået betroet. Men vi må også sige det, som det er: At opfylde missionen om at gøre Bibelen nærværende i samfundet, kirken og for den enkelte, ja, det kan vi ikke gøre alene. 

Det er derfor, vi kalder vores kommende strategi ”Sammen om Bibelen” og inviterer jer med ind i arbejdet med den. Der er så meget, vi kan – sammen. Vi har brug for jer til at bære bibelsagen ud i jeres omgivelser. Til at række ud til en ungdomsgeneration, der er langt mere åben og interesseret i tro end forgængerne. Til at fastholde kristendommen på dagsordenen i offentligheden. Til at minde danskerne om alt det, vi har fået givet. Så lad det være ønsket for det kommende år: Meget mere af det hele – sammen!

Se Bibelselskabets årsregnskab 2024