Generalsekretærens årsberetning for 2023

Jeg har fået en ny ven. Han hedder Halldor, Halldor Elias Gudmundsson, og han er islænding. Halldor er et både varmt og lattermildt menneske, og så er han generalsekretær på Island. Eller … Det er egentlig ikke helt rigtigt. Han er generalsekretær for Det Islandske Bibelselskab. Men faktisk er det kun på halv tid. Og faktisk er det ikke på Island. Halldor har taget det med pendlerarbejde til et helt nyt niveau: Hans kone er eliteforsker, og derfor har familien de seneste mange år boet i Cleveland i Ohio, hvor Halldor bruger sin anden halve arbejdstid som metodistpræst.

Halldor er helt sin egen, og han arbejder i det bibelselskab, jeg kender til, med færrest ansatte. Der er nemlig kun den halve Halldor. På den modsatte side af jordkloden har han og jeg en generalsekretærkollega, der hedder Perry Cartera. Hun leder det filippinske bibelselskab, der har et par hundrede ansatte i det katolsk dominerede land, hvor præsidenten hvert år annoncerer en bibeldag, en bibeluge, ja, sågar en bibelmåned. Selv er Perry medlem af en uafhængig kirke med anglikanske rødder. Jeg mødte i efteråret hende og nogle af hendes kolleger til en kongres under United Bible Societies, der forbinder 150 bibelselskaber verden over. Vi skulle tale om, hvad der særligt optog os i arbejdet. Jeg tænkte på at nævne den kommende bibeloversættelse, men kom fra det, da jeg hørte om arbejdet på Filippinerne. Der er cirka 185 anerkendte sprog i landet, og de har oversat dele af Bibelen til cirka 140 af disse. Så er en ny bibeloversættelse jo bare ”endnu en mandag”.

Mellem Island og Filippinerne ligger vi i Det Danske Bibelselskab. Vi har to sprog – dansk og grønlandsk – 22 ansatte og er en del af to store familier: Den ene er den globale familie i United Bible Societies, der repræsenterer de allerfleste folkeslag og de allerfleste kirkeretninger. Og så har vi vores hjemlige familie, hvor folkekirken, de allerfleste andre kirker og en lang række kirkelige organisationer igennem Bibelselskabet har et stærkt fællesskab om Bibelen. 

Jeg har hørt antropologer beskrive begrebet familie som de mennesker, man ikke selv har valgt at være sammen med. Men man kan også vende det om og sige, at familie er de mennesker, der er blevet os givet. Sådan oplever jeg fællesskabet med både Bibelselskabets globale og hjemlige familie. Der er noget smukt ved på den måde at være henvist – eller: vist hen – til hinanden, så almindelige, særlige og forskellige vi nu hver især er. 

At det er sådan, ved vi ikke kun fra egne erfaringer, men også fra Bibelen. Paulus bruger løbende familiære fraser som brødre og søstre, når han skriver til menighederne eller omtaler andre kristne. Men han bruger også et andet billede, nemlig tanken om de kristne som et legeme. Det er et fantastisk billede! Her kan ingen undværes. Ingen kan tale andre – eller sig selv – ned, men enhver kan gøre en dyd af at udfylde netop sin rolle. Vi bliver jo ikke kønnere af at have to næser, tre ører eller otte fingre, men fungerer bedst, når vi supplerer hinanden. 

Og vi får på en særlig måde brug for at supplere hinanden i de næste mange år, hvor arbejdet frem mod en ny autoriseret bibeloversættelse skal udføres. Vi skal gøre hinanden klogere, opmuntre hinanden, bruge hinanden, støtte hinanden, udfordre hinanden, vise tillid til hinanden, som man gør i enhver familie, alt sammen med den grundlæggende forståelse, at vi hører sammen. Så strækker man sig længere, optager tingene i en positiv ånd, forstår, at vi kan gøre hinanden bedre.

Oversættelsesprojektet er sin egen historie, og ved kickoffseminaret i Vartov i morgen begynder vi på et nyt, stort kapitel. Men det er kun en del af Bibelselskabets virke. For de fleste ansatte har det ikke fyldt så meget i det forgangne år, hvor planlægningsfasen har været i gang. 

Det har til gengæld alt muligt andet, som jeg har lyst til at dele med jer: 

Vi har udsendt mere end et halvt hundrede nyhedsbreve med op mod et par hundrede artikler. Vi har øget aktiviteterne på sociale medier og udviklet nye videoformater. Vi har besvaret snesevis af brevkassespørgsmål. Vi har udgivet flere bøger, end vi plejer – blandt andet af Sørine Gotfredsen, Kim Fupz Aakeson og Anne Lise Marstrand-Jørgensen – og vi har haft fornøjelsen af at genoptrykke både nye og gamle titler. Vi har styrket annonceniveauet markant. Vi har besøgt massevis af kirker og messer og boghandlere. Vi har tjent vores grønlandske venner med oversættelser af både ”Den lille bibel” og ”Bibelen i baglommen”, og vi har fået lov at høre rørende historier om, hvad ”Bibelen i baglommen” på grønlandsk betød for nogle beboere på Sundholm, bare et par kilometer herfra. Vi har lavet flotte, varierede og ”kloge” indsamlingskampagner – i den forstand, at vi på en helt ny måde eksperimenterer, analyserer og evaluerer løbende – samlet millioner af kroner ind og sendt dem ud i verden, hvor de gør stor gavn, for eksempel til bibeluddeling og bibelsk sjælesorg i Ukraine, oversættelsesarbejde i Vietnam, bibeltrykning i Usbekistan og meget, meget mere: Samlet støttede vi sidste år 38 projekter gennem 22 forskellige bibelselskaber. Syv af dem er oversættelsesprojekter, seks er projekter målrettet traumebehandling, og støtten er gået til forfulgte kristne i mindst fem lande. Derudover henvender ni af projekterne sig særligt til børn og unge.  

Og så er der alt det ”usynlige” arbejde, alt det, der ikke påkalder sig så meget opmærksomhed, men uden hvilket intet fungerer: Vi har ekspederet hundred-, nej, tusindvis af kunder og givere, hjulpet dem med deres køb og registreret deres gaver. Vi har holdt hus med pengene og orden i pennalhuset. Vi har arbejdet ihærdigt med den meget omfattende udskiftning af ERP-system, som afsluttes i efteråret. Vi har annonceret en ny bibeloversættelse, fået dækket 2/3 af budgettet for bibeloversættelsen, skabt en langtidsholdbar organisering af projektet, nedsat en chefredaktion og arbejdet intenst med de principper for oversættelsen, som vi offentliggør i morgen, hvor vi også fortæller om de første 28 deltagere i projektet og om de skrifter, vi begynder med at oversætte. 

Vi har tilmed trivedes med arbejdet og, ikke mindst, med hinanden undervejs. Vi er jo, som vores strategi for disse år hedder, ”ét hus med én mission – og forskellige opgaver”.

Forskellige er opgaverne i huset, og forskellige er alle vi i og rundt om Bibelskabet. Jeg har lyst til at sige tak til alle jer kolleger for fællesskab og humør og virkelyst. Der er mange gode grin, og der er meget godt arbejde i vores fine selskab. Jeg vil også sige tak til bestyrelsen og forretningsudvalget for et tillidsfuldt samarbejde og til bestyrelsesformanden for et givende fællesskab. Og, ikke mindst, tak til alle jer frivillige, der løfter bibelsagen frem ude i landet og ofte viser et smittende engagement i arbejdet, som vi kan mærke helt inde i Frederiksborggade. Tak til jer i det kirkelige bagland for at leve med, tale med, være med – det er præcis, sådan det er i de bedste familier.

Apropos familier: Når man hører om Halldor, Perry, indland og udland, frivillige og ansatte, kan man et kort øjeblik måske få tanken: Er de virkelig i familie allesammen?

Selvfølgelig, vil svaret lyde. Hvordan kan vi vide det? Fordi vi har den samme far! I det rigtige, nådige lys tror jeg ligefrem, vi kan se ligheden hos hinanden.

Se årsregnskabet for 2023