Velsignelse vs. livsstyrke. Foto: Bibelselskabet.
I 2014-oversættelsen af Første Mosebog 5,2 står der "gav dem sin livsstyrke". I den autoriserede oversættelse fra 1992 står der "velsignede dem". Foto: Bibelselskabet.

17.10.2018 Cecilie Ahlmann Raaberg, cand.theol. og medlem af redaktionsgruppen for Bibelen 2020

Frivillige læsegrupper har fået velsignelse tilbage i Det Gamle Testamente

I 2014 udkom Første Mosebog i nudansk oversættelse, og med det samme var der taget hul på en ny samtale om bibelsprog i den danske offentlighed

I den første nudanske udgave var der flere nye oversættelsesvalg, som virkelig fik sindene i kog. At Noa sejlede i en båd, og at Guds udsendinge gik op og ned ad Jakobsstigen, er blandt de mest kontroversielle eksempler. Og så at Gud gav livsstyrke, der hvor man traditionelt ville oversætte den hebraiske tekst sådan, at Gud velsignede.

På nudansk bruges det ’at give sin velsignelse’ mest i betydningen ’at give sin tilladelse’, men i Bibelen betyder det noget helt andet. Og det skulle vi jo gerne have formidlet i en bibeloversættelse, der har som sit erklærede mål at være forståelig, uden at man behøver at have fast plads på kirkebænken. I Det Gamle Testamente giver Gud det velsignede menneske uendeligt gode livsmuligheder, ja overflod og styrke i livet. Og derfor fokuserede oversættelsen i 2014 på netop dette og endte med varianter over styrke – mest prægnant livsstyrke eller styrke, lykke og held.

Som en af vores læsegrupper formulerede det, så er fordelen ved velsigne, at hvis man ikke forstår det, kan man slå det op i en ordbog eller google det.

Siden har vi i oversættelsesarbejdet med resten af Det Gamle Testamente haft livsstyrke oppe at vende i flere omgange, og billedet forblev det samme: Både vores hebraiskoversættere og vores danskoversættere var glade for disse varianter over livsstyrke og styrke. Men der var en slange i paradis. For vores læsere var overordnet set … utilfredse med oversættelsen. Det oplevede vi i henvendelser til Bibelselskabet og i den offentlige debat. Og det oplevede vi især, da vi gav den nudanske oversættelse af Første Mosebog og en lang række andre skrifter i hænderne på de knap 500 frivillige deltagere i mere end 60 læsegrupper nedsat til lejligheden og bad dem om hjælp til at gøre den nudanske oversættelse så forståelig som muligt.

Livsstyrke giver ikke sig selv

Læserne var overordnet set ikke tilfredse med valget af livsstyrke, og modstanden havde ikke kun rent sprogkonservative grunde, men handlede bl.a. om, at den nye oversættelse, livsstyrke, simpelthen ikke var selvforklarende. Og så var vi pludselig i den pudsige situation, at det ord, vi havde valgt, for bedre at forklare betydningen, stod direkte i vejen for forståelsen. Som en af vores læsegrupper formulerede det, så er fordelen ved velsigne, at hvis man ikke forstår det, kan man slå det op i en ordbog eller google det. Det kan man til gengæld ikke, hvis man ikke forstår udtrykket at give livsstyrke. For det findes ikke i ordbogen, men er konstrueret i et forsøg på at udtrykke det konkrete indhold af velsignelse i Første Mosebog.

Hvad gør man så? Ja, det første, man gør, når man spørger om noget, er selvfølgelig at lytte til svaret. Og argumenterne fra vores læsere var simpelthen så overbevisende, at det førte til, at vi i øjeblikket er ved at gennemarbejde oversættelsen af begrebet i hele Det Gamle Testamente på nudansk.

Læserne var overordnet set ikke tilfredse med valget af livsstyrke, og modstanden havde ikke kun rent sprogkonservative grunde, men handlede bl.a. om, at den nye oversættelse, livsstyrke, simpelthen ikke var selvforklarende

Jeg kan allerede nu løfte sløret for, at velsignelsen i et eller andet omfang kommer tilbage, men gerne i kombination med en sætning, der uddyber, hvad det betyder det konkrete sted i bibelteksten. I Det Gamle Testamente handler velsignelse typisk om trivsel, og derfor kunne det i Første Mosebog kapitel 1, hvor Gud velsigner mennesket, som han netop har skabt for eksempel blive til: ”Gud velsignede dem, så de ville få mange børn og et langt liv.” Andre steder er det Guds hjælp eller Guds udvælgelse, der er det centrale i velsignelsen, og så vil netop det afspejle sig i oversættelsen.

I den autoriserede 1992-oversættelse af Det Gamle Testamente finder man velsigne eller velsignelse tæt på 300 gange, så opgaven er ikke løst med et fingerknips. Men vi er dog ved at være i mål med et af de mest betydningsfulde steder i hele Bibelen, som for mange kirkegængere er højdepunktet i enhver gudstjeneste, nemlig den aronitiske velsignelse. Samtalen om bibelsproget slutter til gengæld – og heldigvis – aldrig.

Den aronitiske velsignelse, Fjerde Mosebog kapitel 6, vers 22-27



Den autoriserede oversættelse fra 1992:

v 22 Herren talte til Moses og sagde:

v 23 Sig til Aron og hans sønner:

Sådan skal I velsigne israelitterne.

Sig til dem:

v 24 Herren velsigne dig og bevare dig,

v 25 Herren lade sit ansigt lyse over dig

og være dig nådig,

v 26 Herren løfte sit ansigt mod dig

og give dig fred.

v 27 Sæt mit navn på israelitterne,

så vil jeg velsigne dem.

Den nudanske bibeloversættelse bliver et supplement, og skal ikke erstatte den autoriserede oversættelse.

Nudansk oversættelse:

v 22-23 Nu fortalte Gud Moses, hvordan

det skulle lyde, når Aron og hans sønner

velsignede israelitterne:

v 24 »Må Gud velsigne dig og passe på dig!

v 25 Må Gud se dig og holde hånden

under dig!

v 26 Må Gud glæde sig over dig og give

dig fred.«

v 27 »Når præsten velsigner israelitterne

på den måde, vil jeg sørge for, at det går

dem godt,« sagde Gud.

Bibelen 2020 - softcover

Hele Danmarks nye bibel: En mundret og nudansk oversættelse
Bibelen 2020. Foto: Carsten Lundager.
399,95

Sidetal: 1672 sider
Indbinding: Hæftet softcover med flapper
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-228-5
Mål: 15 x 22 x 4 cm.
Udgave: 3. udgave
Andet: Vægt ca. 1,3 kg.