Frimodt-Møller: ”Man skal bruge sine talenter til andres bedste”

”Man skal bruge de evner, man nu engang har fået, til bedste for sine medmennesker”.

Sådan lyder slutreplikken fra Cai Frimodt-Møller efter næsten 30 år i bestyrelsen – heraf 21 år som formand – for Det Danske Bibelselskab. Og sine evner har den energiske overlæge brugt til overmål - både fagligt og kirkeligt. Kolleger på sygehusafdelingen betegnede ham som ”en inspirerende ildsjæl, altid innovativ og resultatsøgende” i deres indstilling til Dannebrogsordenen, som Cai Frimodt-Møller modtog i 2003.

Men hvem er mennesket bag det imponerende cv? I dette interview fortæller Cai Frimodt-Møller om sin flerkulturelle opvækst, om nødvendigheden af tolerance i samfundet, om kristendommens kulturgrundlag, om Bibelens betydning og om Bibelselskabets udvikling og fremtidspotentiale.

Hvorfor går du af netop nu efter 21 år?

"Det er på tide, at jeg går af, inden jeg bliver for gammel. Bestyrelsen er kendetegnet ved et meget godt sammenhold og har fungeret som en enhed. Derfor har der været en tendens til at vi lod os genvælge. Men nu er der behov for en udskiftning. Jeg ville være gået af for to år siden, for da passede det med den fireårige valgperiode, men jeg blev bedt om at fortsætte indtil Bibelselskabets 200 års jubilæumsfejring var overstået. Og det skete jo i foråret."

Hvordan kom du ind i Bibelselskabet?

"Et af de daværende bestyrelsesmedlemmer var patient hos mig. Man manglede da et bestyrelsesmedlem, der ikke var præst eller teolog, og så pegede man på mig, hvilket jeg sagde ydmygt tak til. Jeg kendte ikke noget til Bibelselskabet ud over, at jeg naturligvis kendte dets hovedværk, Bibelen."

Hvorfor sagde du ja til at komme ind i hjertet af det kristne arbejde?

"Jeg tog det som en kompliment og en udfordring. Jeg er vokset op med kristendommen fra barnsben. Mine forældre var lægemissionærer, og der var et klart og naturligt forhold til kristendommen fra vi var ganske små. Jeg og mine fem søskende er nærmest født ind i en kristen opfattelse af troen, og det har for mig aldrig været et tvivlsspørgsmål, at det var dér, jeg hørte hjemme.

"Jeg engagerede mig tidligt i KFUM-spejderne og var meget aktiv som fører på flere niveauer. Jeg syntes, det var spændende at forholde mig til Bibelen, for det var jo bl.a. min opgave som spejderfører at holde aftenandagt."

"Jeg var også vokset op med, at forholdet til andre trosretninger var meget ukompliceret i Indien. Forskellene var udviskede. Uanset om vi var baptister, metodister, lutheranere eller noget andet, havde vi jo alle den samme baggrund. Og derfor har der ikke for mig været nogen censur med, hvem jeg omgikkes. Det tror jeg er meget karakteristisk for børn, der som jeg er vokset op i en anden kultur. Man viser respekt for sine omgivelser."

Hvilken betydning fik opvæksten i en fremmed kultur for dit valg af karriere?

"Der er et engelsk begreb, der hedder Third Culture Kid, tredjekultursbarn. Det er jeg et tydeligt eksempel på. Jeg er vokset op i én kultur, nemlig den danske kulturbaggrund, som mine forældre tog med sig til Indien; jeg levede i en indisk kultur, og når jeg så kommer tilbage til Danmark, danner jeg min egen kultur. Denne tredje kultur er en blanding af det, man er født ind i, og det, man er vokset op med.

"Denne tredje kultur kan også mærkes blandt mine fem søskende. Alle har samme opvækst, og efterhånden som vi blev så gamle, at vi ikke længere kunne gå i skole i Indien, blev vi sendt hjem til Danmark. Det har bevirket, at vi har et meget nært familieskab. Vi har et andet forhold til hinanden, end vi har set hos andre søskendeflokke. Vi blev tvunget til at holde sammen, for vores forældre boede titusinde kilometer borte. 

Kan du mærke, at du har noget med dig fra den anden kultur, som du kan bruge herhjemme?

"Man har som tredjekultursbarn et mere åbent sind og en tolerance over for sine medmennesker, det være sig etniske danskere eller etniske indvandrere. Jeg er vokset op i et land, hvor hindureligionen var dominerende, men udviste tolerance og accept af andre religioner."

Og det kunne vi godt bruge her i Danmark?

"Ja, vi kunne godt bruge mere tolerance her i Danmark. Det er meget ubehageligt at opleve de kultursammenstød som ofte sker. Som læge møder jeg mange etniske medborgere, og da er det helt klart, at nogle er integrerede i det danske samfund og viser respekt og taknemmelighed, mens andre har en mere kritisk holdning. Måske har jeg nemmere ved at tackle dem, fordi jeg har flere kulturer i mig, og fordi jeg kan bruge mere tid på hver enkelt patient på et privathospital, end hospitalerne kan i almindelighed. Der er også ofte en sprogbarriere, og det tager tid at nedbryde denne."

Nogle forlader kristendommen efter de er vokset op som missionærbørn, men du følger i dine forældres fodspor, både med kristendom og lægegerning. Hvorfor det?

"Jeg tror, det har stor betydning, hvor man kommer til at bo som 15-årig, når man bliver sendt til Danmark for at fortsætte skolegangen. Vi var så heldige, at vi kunne flytte ind hos familie eller gode venner. De tog os ind i deres hjem, så vi kunne vokse op blandt jævnaldrende. Jeg kom ind i en præstefamilie, som passede til den baggrund, jeg havde. Så det har ikke anfægtet min tro på nogen måde. Men jeg kender da flere af mine jævnaldrende fra min tid i Indien, som nu har en mere ateistisk holdning. Men de fleste af mine søskende har været eller er engagerede i kirkelig tjeneste."

Vores samfund er i stigende grad multireligiøst. Hvor passer Bibelen ind? Er den ved at være uaktuel?

"Jeg synes, Bibelen er højaktuel, ikke mindst fordi kristendomskundskab og religion er gjort til et skolefag i både folkeskole og gymnasium. Derfor er det yderst relevant, at vi fastholder, at Bibelen skal være meget tilgængelig, gerne både digitalt og på tryk. I Bibelselskabet har vi bestræbt os på at udgive bibler og bibelmaterialer til elever på forskellige klassetrin, samt lærervejledninger."

Men mange elever har anden religiøs baggrund …

"Ja, men man kan ikke komme ind i et dansk samfund uden at kende den religion, som vi bygger vores kultur på. Da jeg var barn i Indien, havde vi et vist kendskab til hinduistiske religioner, og hvilke guder og højtider, de fejrede. På samme måde synes jeg da bestemt også, enhver etnisk indvandrer, der kommer her til landet, må være orienteret om det kultursamfund, vi lever i og bygger på. At de så ikke vil dyrke kristendommen er en anden sag. Det respekterer jeg. Men de skal kende den baggrund, de lever i."

Og her kommer Bibelen ind?

"Ja, jeg synes vi har gjort et stort arbejde, dels ved at popularisere udgivelserne med smarte omslag, og dels ved at lave en let tilgængelig oversættelse af Det Nye Testamente i Den Nye Aftale. Vi arbejder på at oversætte Det Gamle Testamente til nudansk, så det er nemmere at forstå for dem, der ikke er så bibelkyndige."

Hvad har været din største oplevelse i alle disse år med Bibelselskabet?

"Først og fremmest oversættelsen af hele Bibelen i 1992. Den gjorde et stort indtryk på os alle. Det var et kæmpe arbejde, der allerede var i gang, da jeg trådte ind i Bibelselskabet, og som jeg fik den store fornøjelse at følge med i."

"Det har også været en stor oplevelse at se Den Nye Aftale blive til i 2007. Og at man begyndte at bruge internettet, hvor vi startede med at lave et interaktivt spil, hvor børnene skulle svare på forskellige bibelspørgsmål for at komme videre. På den måde aktiveredes børnenes fantasi."

"Og så vil jeg i samme åndedrag nævne den nye salmebog. Det er godt nok Vajsenhuset, der udgiver den, men vi er tætte samarbejdspartnere og producenter for Vajsenhuset."

Det er vigtige milepæle – for hvordan skulle danske kirker klare sig uden bibel og salmebog?

"Vi er så heldige i Danmark, at Bibelselskabet har eneret til at udgive en autoriseret oversættelse af Bibelen. Og det lykkedes for daværende generalsekretær Niels Jørgen Cappelørn at få samtlige kirkelige retninger, inklusive katolikkerne, til at acceptere den nye bibeloversættelse i 1992. Det er jo enestående for Danmark, for det er ikke lykkedes i hverken Norge eller Sverige, hvor de har flere bibler. Nogle bruges på universiteter, andre i kirker og atter andre i visse kirkeretninger. Men her har vi én bibel for alle, og det er en meget flot præstation."

Hvordan oplever du så samarbejdet med Bibelselskabets protektor Hendes Majestæt Dronningen?

"Dronningen inviterer alle sine ”protektioner” til nytårskur, og her har jeg hvert år haft lejlighed til at hilse på Dronningen og på Prinsgemalen. Jeg har flere gange haft lejlighed til at tale med Dronningen, og jeg synes, hun er spændende at tale med. Hun er særdeles velorienteret i både bibel og salmebog."

"Jeg var i Grønland, da vi i 2000 skulle overrække den grønlandske bibeloversættelse til den grønlandske biskop. Da spiste jeg frokost med Dronningen. Vi havde en længere samtale på terrassen og så på hvaler ude i fjorden. Hun viser stor interesse og forståelse for, hvad Bibelens budskab går ud på. Jeg er meget imponeret over Dronningens indsigt i Bibelen, og at hun åbent vedkender sig kristendommen."

Hvad har den største udfordring været i alle årene – hvad er det værste?

"Økonomien! Vi levede på en bølge af gaveindtægter i starten af min periode. I dag er det en større udfordring at få frivillige gaver. Det skyldes også den økonomiske krise, vi har været igennem." 

Men Bibelselskabet er jo også gået hen og er blevet en hjælpeorganisation. Du har selv besøgt Østeuropa og Indien og set arbejdet på nærmeste hold …

"Jeg besøgte Det Indiske Bibelselskab i Sydindien i foråret og blev dybt imponeret over dets arbejde. Der er en utrolig arbejdsomhed, en kreativitet, og på typisk indisk vis går man til folk med vajende faner. Det Indiske Bibelselskab benytter sig af den indiske mentalitet, at man gerne får foræret en bibel, Det Nye Testamente eller lignende."

"Det så jeg også i Østeuropa, da jeg var med i en delegation til Bulgarien og Ukraine kort efter murens fald. De kunne simpelthen ikke få litteratur nok. Det havde i Sovjettiden været forbudt overhovedet at sælge eller udlevere bibelsk materiale. De var så sultne, så biblerne blev revet ud af hænderne på os."

"Jeg kan huske en rejse fra Kiev til Lviv, hvor vi alle i delegationen blev udstyret med pjecer, der bestod af Lukasevangeliet. Jeg var ikke vant til at stå på en banegård og udlevere materiale til tilfældigt forbipasserende og tænkte: ”Hvordan kommer jeg af med de hundrede pjecer i min kasse?” Men det var intet problem. I løbet af 10 minutter havde jeg ikke flere tilbage!"

Hvordan ser du Bibelselskabets fremtid? 

"Jeg tror, vi har gjort et godt kup ved at få Morten Thomsen Højsgaard som generalsekretær. Vi har tidligere været velforsynede med fremragende teologer, som jo har været centrale i forbindelse med de nye bibeloversættelser. Men Morten er mediemand og har et stort netværk i medieverdenen. Det synes jeg han spiller fantastisk godt på."

"Bibelselskabet er inde i en virkelig god gænge. Der er et meget større samarbejde med andre bibelselskaber, end vi har haft tidligere. Vi har selvfølgelig hele tiden kontakt til De Forenede Bibelselskaber og har leveret indsamlede midler til fælles indsamlingsprojekter. Da de baltiske lande blev selvstændige omkring 1990 leverede vi både knowhow og ”hardware” til dem. Jeg var for eksempel nede i depotkælderen på mit sygehus for at finde skriveborde og kontorstole, som vi sendte i containere til Estland, Letland og Litauen. Vi har hele tiden støttet andre bibelselskaber, for eksempel Det Armenske Bibelselskab for nogle år siden med direkte etablering og økonomisk hjælp.

Og så er I engagerede i direkte nødhjælpsarbejde …

"Ja, i projekter som ”The Good Samaritan” hjælper vi gerne sammen med Danida i lande, hvor der er store behov i en tid med HIV/AIDS og andre smitsomme sygdomme. Så her giver vi akut hjælp i form af mad, tøj, skolebøger – og bibler."

Hvor kommer behovet for bibler ind?

"Min fornemmelse fra min tid i Indien er, at mangel på litteratur bevirker, at man læser i Bibelen, når man kan få fat i én. Vi havde en højt værdsat indisk chauffør, som altid havde sin bibel med i bilen, og mens vi andre var ude, sad han altid i bilen og læste i den. Jeg oplevede, at Bibelen også var en form for føde, åndelig føde. 

Hvad betyder Bibelen for dig personligt?

"Jeg føler, at der er mange bibelord, man kan holde sig til, for eksempel Johannesevangeliet kapitel 3, vers 16, som er kendt af de fleste: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin søn…”. Bibelen er en bog, jeg kan ty til, når jeg har behov for hjælp. Den giver håb. Den giver også trøst. I situationer, hvor vi mister nogle af vores kære, kan man finde trøst og opmuntring. Der er også lignelser, der er særdeles relevante. Lignelsen om de betroede talenter sætter jeg meget højt."

Hvordan kan det være?

"Det er gribende at vide, at om man har fået en, to eller fem talenter at forvalte, så har man pligt til at investere og forvalte dem på bedst mulige måde. Ikke ”grave” sine evner ned, men søge at yde sit bedste til gavn for medmennesket. Man skal bruge de evner, man nu engang har fået, til bedste for sine medmennesker og sine nærmeste."

Cai Frimodt-Møller indtrådte i Bibelselskabets bestyrelse i 1985 og blev valgt som formand i 1993.