07.08.2015 Af Synne Garff, international chef
Forskning viser: Bibelsk sjælesorg virker
En undersøgelse i Den Demokratiske Republik Congo viser, at kirkerne har taget bibelsk sjælesorg til sig. Og resultaterne er opløftende
En forsker fra forskningsenheden Global Scripture Impact tilbragte to uger med at rejse til fire forskellige steder. Han gennemførte dybdegående interviews med 40 præster, mellemledere, militære feltpræster, og embedsmænd samt 16 kirkelige fokusgrupper. Han opdagede en betydelig aktivitet, der ikke tidligere var blevet dokumenteret eller rapporteret.
Et forsigtigt skøn viser, at næsten 600.000 mennesker blev direkte påvirket af sjælesorgsprogrammet over tre år i Den Demokratiske Republik Congo alene. Programmet har spredt sig til lokale regeringer, hospitaler, fængsler og militæret.
- 91,5% af respondenterne bemærker ændrede liv hos dem, der deltager i bibelsk sjælesorg, herunder fornyet interesse i livet og en ende på følelser af isolation.
- 93,6% af respondenterne har gjort bibelsk sjælesorg til en del af deres fortsatte virke.
- 85- 85% siger, at bibelsk sjælesorg har ført til øget kirkegang, og at folk er blevet mere beskæftiget med lokale menigheder og Bibelen.
- 67,7% har startet helbredende eller støttegrupper.
- 96 - 95,7% af de adspurgte siger, at det bibelske sjælesorgsprogram indvarslede en ny økumenisk enhed i kirken. Katolske, anglikanske, evangeliske, pinsebevægelsen og uafhængige kirker arbejder sammen for første gang for at løse problemerne med traumer.
Kirker i hver by har igangsat omfattende og populære ugentlige sjælesorgsprogrammer i radioen.
Mange organisationer har tilbudt traume- og forsoningstræning i årevis. Kirkerne siger, at Bibelselskabets tilgang er enestående, når det handler om at blive forankret i bibelske tekster, som folk kan forholde sig til. Derfor er Bibelselskabets sjælesorgsprogram kirkernes primære sociale tilbud i Den Demokratiske Republik Congo.
Kort om bibelsk sjælesorg
Bygger på sorggrupper med fortælling, sang, bøn, rollespil, tegning, betroelse, bibelstudier og skriftemål.
Kurset tilpasses det enkelte land og bruges af katolikker, ortodokse, anglikanske, evangeliske, pinsebevægelsen og uafhængige kirker.
Kursets udvikler, oversætter og ph.d. Harriet Hill er begyndt at undervise i bibelsk sjælesorg i USA, hendes eget hjemland, hvor områder plages af høj kriminalitet, og traumer trives.
Kilde: Global Scripture Impact og Det Amerikanske Bibelselskab
Gennem De Forenede Bibelselskaber støtter Det Danske Bibelselskab arbejdet med bibelsk sjælesorg i blandt andet Libanon, Swaziland og Jordan.
Bibelsk sjælesorg
Den amerikanske forsker Bryan Gouge fremhæver metodens positive virkning i Uganda med sin PhD-afhandling:
A Dissertation Submitted to the Faculty of The Chicago School of Professional Psychology. In Partial Fulfillment of the Requirements. For the Defree of Doctor of Philosophy: The Lived Experiences of Trauma Counselors in Uganda Implementing Scripture Based Trauma Healing.
Afhandlingen kan rekvireres i sin helhed fra Synne Garff: sg@bibelselskabet.dk