”Foreningsdanmark kan lære meget af Venligboerne”

Hos Venligboerne er det at hjælpe hinanden et fælles projekt. Bibelselskabet har talt med forfatteren bag bogen Venligboerne – historien om en bevægelse om, hvad det egentlig er, Venligboerne kan.

Alle er medskabere

Medlemmer af Venligboerne, der er flygtet til Danmark har også et medansvar for bevægelsen. Lige præcis denne ligeværdighed, mener Malene Fenger-Grøndahl, er Venligboernes styrke og der, hvor de for alvor skiller sig ud fra andre hjælpeorganisationer:

”Da jeg lavede research til bogen blev jeg overrasket over mangfoldigheden i organisationen. Jeg blev overrasket over, hvor mange forskellige mennesker med flere forskellige baggrunde, der var en del af Venligboerne, og at flygtningene selv var med til at drive organisationen. Venligboerne gjorde flygtningene til medskabere og de fik sammen et fælles projekt. I stedet for at forsøge at regne ud, hvad folk havde brug for, tog de tingene, som de kom. Det kunne hele foreningsdanmark nok lære lidt af,” siger Malene Fenger-Grøndahl.

Venligboerne tog deres begyndelse i Hjørring, da sygeplejerske Merete Bonde Pilgaard – inspireret af sit arbejde med et lokalt sundhedsfremmende projekt – udviklede et enkelt koncept for, hvordan man kan sprede mere venlighed i hverdagen. Siden fandt hun sammen med en gruppe veninder på navnet Venligboerne, og da der kom en stor gruppe asylsøgere til Hjørring, blev konceptet afprøvet i større stil og lokale borgere og asylsøgere blev inviteret til at mødes i asylcentret Hyttebyen. Hurtigt blev Venligboerne indbegrebet af imødekommenhed, venlighed og alternativ integration for de mange flygtninge.

Venlighed og ligeværdighed

Som et led i sin research til bogen har Malene Fenger-Grøndahl interviewet flere Venligboere. Heriblandt stifteren af Venligboerne i Hjørring, hvor det hele startede, og stifterne af lokalforeningerne i blandt andet København, Hobro og Ballerup. Her gik det op for Malene Fenger-Grøndahl, at Venligboerne var meget mere end bare én ting:

”I Venligboerne kan man finde folk, som har en politisk dagsorden og folk, der ser Venligboerne som et alternativ til det politiske. Fælles er det dog, at det er fællesskabet, der er i højsædet. Det handler altså ikke om at samle op et sted, hvor staten har svigtet, men om at skabe en måde at være sammen på lokalt, hvor alle er med til at tage et medansvar. På den måde er Venligboerne med til at skabe en ligeværdighed, som andre hjælpeorganisationer kan have svært ved at skabe,” fortæller Malene Fenger Grøndah.

Historien og skabelsen

Det var ikke kun i Danmark, at græsrodsbevægelser som Venligboerne opstod. Hele Europa blev berørt af den store flygtningestrøm i sommeren 2015. Græsrodsbevægelsen Venligboerne spredte først sine budskaber på Facebook, men fik også hurtigt manifesteret sig i lokalsamfundene, hvor de i dag er en væsentlig stemme i samfundsdebatten.

For Malene Fenger-Grøndahl var det vigtigt at fremstille Venligboerne som en nyopstartet bevægelse, der lige som alt nyt har været nødt til at skabe og definere sig selv, sine tanker og ikke mindst blive enige om sine fælles målsætninger:

”I den offentlige fremstilling af Venligboerne har der været særligt fokus på splittelsen mellem de politiskengagerede Venligboere og de apolitiske. Det var vigtigt for mig, at denne splittelse i Venligboernes historie blev fortalt, men uden at det overtog den egentlige historie. For i virkeligheden er det meget karakteristisk for brede bevægelser, at sådanne diskussioner opstår.”