Venner er den familie, du selv vælger

Venskabet mellem Jonatan og David, som vi læser om i Første Samuelsbog kapitel 19-20, er historien om et venskab, der trodser familiebånd. Jonatan er kong Sauls søn, og kong Saul stræber David efter livet. Jonatan advarer David om sin fars hensigter og lægger tilmed et godt ord ind for David, der i første omgang skaffer David nåde.

Men en ond ånd kommer over Saul, og jagten går på ny. Jonatan aflægger en ed på sin kærlighed til David og redder ham fra Sauls soldater. Scenen slutter med, at vennerne falder hinanden om halsen til afsked: ”så kyssede de hinanden og græd sammen.”

Pennevenner i Kristi tjeneste

Paulus er Timotheus’ mentor. Paulus omtaler Timotheus som sit ”kære og trofaste barn i Herren” i Paulus’ Første Brev til Korintherne kapitel 4, når han sender Timotheus afsted for at retlede og opbygge menighederne. Timotheus’ navn dukker op flere steder i Det Nye Testamente – flest gange i brevlitteraturen, men også fem gange i Apostlenes Gerninger. Paulus og Timotheus er fælles om at ville udbrede evangeliet i tillid til Kristus, og deres venskab synes at bygge på gensidig respekt.

To breve bærer deres navne, nemlig Paulus’ breve til Timotheus. Det første brev synes primært at handle om problemet med at få kvalificerede personer til at påtage sig det besværlige arbejde som menighedsledere, mens det andet brev er mere personligt og nærmest har karakter af et testamente.

Venner på tværs af generationer

I Ruths Bog læser vi om No'omi, der først mister sin mand og siden sine to sønner. Hun er efterladt med de to svigerdøtre Orpa og Ruth, som hun vil sende bort med sine bedste ønsker, mens hun selv drager mod hjembyen Betlehem.

Orpa rejser, ”men Ruth klyngede sig til hende”, som det hedder i kapitel 1, vers 14. Ruth vælger at følge No'omi med ordene, ”hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud.” På den måde knyttes et venskab på tværs af generationer og familiebånd og i fællesskabet med Gud. Den hebraiske glose for ’klynge’, דָּבַק, betyder ’at holde sig til og forblive tæt på’. Ruth vælger at følge No'omi på trods af modgang. Deres venskab viser, hvordan venner sammen kan stå ved hinandens side og overvinde det, der dårligt kan bæres alene.

Rigtige venner?

Da Job er allerlængst nede i støvet, får han besøg af vennerne Elifaz, Bildad og Sofar. Job har mistet alt, og de kommer for at sørge med ham. I Jobs Bog kapitel 4-25 leverer de en tirade af taler til deres lidende ven, der mest af alt opleves som en slags moralprædiken – budskabet er, at Job jo nok må forstå, at han har forbrudt sig mod Gud, siden det nu er gået ham så skidt.

”I er lige elendige til at trøste,” udbryder Job undervejs. Og det kan han have en pointe i. I hvert fald slutter det hele med, at også Gud undsiger vennerne. De har ikke ”talt sandt om mig, sådan som min tjener Job har gjort,” som Gud siger i kapitel 42, og hele balladen slutter med, at Job får alt igen – og mere til.

Og vennerne? De må bringe et brændoffer, og Job må gå i forbøn for dem, så de ikke bringes i vanære.

Venner trods svigt

Ofte får vi nye venner gennem ’gamle’. Således også for et af de vigtigste venskaber i Bibelen, nemlig venskabet mellem Jesus og Peter. Peter bliver præsenteret for Jesus af sin bror Andreas (Joh 1,41), og snart kalder Jesus Peter til at opgive fiskegarnene og blive menneskefisker sammen med ham (Mark 1,17). Peter bliver én blandt de tolv disciple, der rejser rundt med Jesus, lytter til hans ord, ser hans undergerninger og deler alt med ham. Og sammen med Jakob og Johannes får Peter lov til at følge Jesus, hvor ingen andre får lov. Men det er også Peter, der får hårde ord med på vejen, da han søger at hindre, at Jesus skal gå til Jerusalem for at møde sin lidelse og død. Og det er Peter, der leverer det endegyldige svigt, da han ikke vil kendes ved Jesus, mens Jesus står under anklage.

Vi ved, hvad der derefter skete med Jesus; han blev pisket, korsfæstet, hånet, spottet, forladt, han døde og blev lagt i graven. Og han opstod.

Vennerne mødes igen, og tre gange spørger Jesus Peter, der fornægtede ham tre gange, om han stadig har ham kær (Joh 21,15-19). Det er, som om Jesus ønsker, at Peter ikke længere skal skamme sig, men at der er tilgivelse for selv det alvorligste svigt. Jesus ønsker stadig en god relation til Peter – og til os. Vi kan da erindre os ordene fra Johannesevangeliet kapitel 15, vers 13: ”Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.”