Hvor eller hvornår læser du i Bibelen?

Jeg læser jo først og fremmest i Bibelen som forberedelse til søndagens gudstjeneste. Det er altid spændende at forsøge at finde en rød tråd i søndagens tekster og bønner og få det til at indgå i samtale med det, der kommer til udtryk i salmer og prædiken. Og så tager jeg indimellem og læser et af de bibelske skrifter i sin helhed. Det kan være nogle af brevene eller senest Prædikerens Bog. Det er en anden måde at læse på, der giver en bedre fornemmelse af helheden og sammenhængen. Og så har jeg med jævne mellemrum lavet studiekredse over et af de bibelske skrifter. Senest Johannesevangeliet, som jeg læste med en gruppe mennesker fra sognet over fire aftener. Det har hver gang været en virkelig god og givende oplevelse. Både det at skulle forberede sig, men også at få alle de spændende samtaler om liv og tro, som teksten giver anledning til.

Hvem er din favoritperson fra Bibelen? Hvorfor?

Min første indskydelse er nok min navnebror, Peter. Han er så sammensat. Han personificerer meget af det, vi kender fra os selv. Iveren efter at være med, hvor det sker, men også de hurtige stemningsskift, hvor det pludselig er frygten, der får overtaget og vi stikker halen mellem benene. Og dog kan Peter og alle de andre uperfekte disciple bruges. Jeg synes det er meget opbyggeligt, at vi i vores bibel har en så central figur som Peter, der viser, at troens fællesskab ikke bygger på menneskelig heroisme, men på, at vi bliver inviteret til at være med trods alle vores fejl og mangler. Og at vi igen og igen får at vide, at vi kan bruges, fordi Gud vil, at troen, håbet og kærligheden skal slå rod i menneskehjerter. Min anden indskydelse er Paulus. Han er hele tiden i samtale med menighederne og sin samtid, lidenskabeligt optaget af, hvad det vil sige at leve i Kristus. Det er dybt fascinerende, at vi har breve fra ham som en del af vores bibel. Så bundet de er til en bestemt sammenhæng, vidner de om, at den kristne tro hele tiden udfolder sig i livet, i de konkrete fællesskaber, i verden og ikke fx som en indre rejse.

Hvad er dit yndlingsvers eller -skrift?

Jeg har altid holdt meget af Lukasevangeliet pga. Lukas’ eminente evne til at fortælle. Nogle af de mest kendte lignelser finder vi i Lukasevangeliet; Den fortabte søn, den barmhjertige samaritaner – og juleevangeliet ikke at forglemme, som i Lukas’ version er mættet med stemning og detaljer, som gør det uomgængeligt i julen. Men hos Lukas finder vi jo også fortællingen om de to disciple, der efter Jesus' lidelse og død forlader Jerusalem og begiver sig mod Emmaus. Den bliver jeg aldrig træt af at høre! Tænk også, hvor mange kunstnere, der har ladet sig inspirere af den beretning. Der, hvor de to var allermest fortvivlede og jo i virkeligheden på flugt, bliver de inviteret ind i håbet af et menneske, der følger dem og sætter sig til bords med dem. Da han bryder brødet, indser de, at Kristus er opstået, har overvundet fornedrelse og død. Deres liv bliver genopladet i den tro.

Hvorfor skal vi læse i Bibelen?

Jeg opfatter de bibelske skrifter som vores fælles, forpligtende kilde til tro. Jeg tror ikke på en ufejlbarlig bibel, den er skrevet af mennesker, men den udspringer af Guds åbenbaring og menneskers erfaringer med Guds åbenbaring. Men Bibelen er tidligt blevet defineret som fælles for alle kristne og mange af skrifterne er tæt på de begivenheder, der knytter sig til åbenbaringen i Kristus. Det er et særkende ved vores kristne tro, at det ikke handler om, at troen har sit udspring i vores indre, i ’vores religiøsitet’, men at troen udspringer af det, der høres, af det ord, der kommer os i møde. Af Guds handlen. Derfor skal vi høre de bibelske beretninger og begivenheder, der har næret troen på, at Gud er kommet os nær i historien, i vores verden og vores liv. Det er en historie, der ikke er afsluttet og det understreger Bibelen så smukt ved at den på den allersidste side munder ud i en bøn: Kom, Herre Jesus! For Guds virkelighed er ikke bundet til en bog, han virker fortsat i vores liv som ånd og nærvær, og vores liv og tid er i hans hånd. Historien – forstået som Guds vej i verden – er ikke slut, men vi går på vejen.

Hvilken bibeltekst il du anbefale til en ny bibellæser?

Lukas er som allerede nævnt en eminent fortæller. Mange af Lukasevangeliets lignelser hører af samme grund til blandt de mest kendte og elskede. Så Lukasevangeliet vil jeg klart anbefale som et godt sted at begynde. Og så kan man jo fortsætte med Apostlenes Gerninger, der er Lukas’ fortsættelse – beretningen om den første menighed og den kristne tros udbredelse. Det spændende ved Lukas er, at han gør meget ud af at vise, at evangeliet udfolder sig i verden og udgør et historisk vendepunkt. Et før og et efter.

Peter Birch er biskop i Helsingør Stift. Han er tidligere provst i Gentofte Provsti og tidligere forlagschef hos Bibelselskabet.