Her får du fem eksempler på korsveje og skelsættende øjeblikke for nogle af de mennesker, vi møder i Bibelen:

En rejse, der kræver lydighed

”Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse” – Første Mosebog kapitel 12. Sådan lyder Guds ord til Abraham, som må træffe valget om at stole på og adlyde Gud, efterlade det velkendte bag sig og begive sig ud på en rejse, han endnu ikke kender målet for. Abraham, eller Abram, som han stadig hedder her, er lydig over for Gud – og ikke kun én gang, hvilket du kan forvisse dig om i kapitel 22, hvor Gud kræver det største offer, en far kan afkræves …

En busk, der brænder

Moses har drevet sine får langt ud i ørkenen, da Herrens engel pludselig viser sig for ham i en flammende ild fra en tornebusk. Herrens stemme lyder fra tornebusken: ”Jeg er kommet ned for at redde mit folk fra egypterne og føre dem op fra dette land til et land, der flyder med mælk og honning – og du skal føre dem derop.” Moses er overvældet – bange og usikker på, om han er i stand til at løse opgaven. Men han indvilger, måske mest af alt, fordi Gud giver ham en forsikring, han kan leve og handle på: ”Jeg vil være med dig.” Læs, hvordan det går, i Anden Mosebog kapitel 3 – og frem.

En sten, der leder til storhed

Historien om David og Goliat i Første Samuelsbog kapitel 17 betegner et skelsættende øjeblik for David. Som ung hyrde står han over for kæmpen Goliat, en krigsherre blandt filistrene, der har udfordret israelitterne til kamp. Lille, men modige David er trådt frem, selv om hans succes synes usandsynlig. Davids snarrådighed, og måske også hans tillid til Gud, gør, at han besejrer Goliat med en enkelt sten fra sin slynge. En bedrift, der med ét gør ham til en helt blandt israelitterne og markerer begyndelsen på hans berømmelse.

En klippe at bygge på

Tidligt i evangelierne kaldes Peter til at være blandt Jesus’ disciple, og i den bibelske beretning fornemmer man en særlig relation og nærhed imellem de to. I Matthæusevangeliet kapitel 16 spørger Jesus da sine disciple, hvem folk siger, han er, og hvem de mener, han er. Peter svarer: ”Du er Kristus, den levende Guds søn.” Dén bekendelse får Jesus til at proklamere, at han er den klippe, hvorpå Jesus vil bygge sin kirke. Dermed er Peters fremtidige lederskab beseglet i det tidligste fællesskab af Kristustroende – trods sine svigt, fejl og mangler.

Et lys, der omvender

Saulus gik fra at være en forbenet kristenforfølger, der ikke skyede nogen midler, til at være Paulus, den første, største og mest dedikerede missionær for kristendommen. Hans skelsættende øjeblik står at læse i Apostlenes Gerninger kapitel 9, hvor Saulus er på vej til Damaskus. Et kraftigt lys viser sig pludseligt fra himlen, og Jesus’ stemme lyder: ”Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?” Han slås af momentan blindhed – og af en ny tro på Gud og Kristus, der skal gøre ham, Paulus, til den måske mest indflydelsesrige person i den tidlige kristendom.