FDF uddeler 350 aktivitetsbøger. Foto: Thomas Heie Nielsen.
Hos FDF var der blandt andet brug for en bog, som greb fat i flere bibelfortællinger end blot de ti, som ofte bruges. Foto: Thomas Heie Nielsen.

29.11.2022

FDF uddeler 350 bøger, som styrker arbejdet med Bibelen

FDF har investeret i 350 eksemplarer af aktivitetsbogen Kom og vær med, som blev uddelt på det nyligt afholdte landsmøde. Bogen kan være et konkret redskab til at arbejde med bibeltekster i FDF-kredsene 

Formand for FDF's Trosudvalg, Kathrine Fischer, var på talerstolen, hvor hun fortalte de mange FDF’ere om den nye aktivitetsbog om tro for børn og voksne.

”Jeg ser den ny aktivitetsbog som et konkret redskab til, hvordan vi i FDF-kredsene kan lave aktiviteter, som tager udgangspunkt i forkyndelse og bibeltekster. I FDF har vi en god tradition for at forkynde med børn og unge, men i samtaler med ledere har jeg fornemt, at der til dels var behov for en ny andagtsbog, men også til dels en bog som greb fat i flere bibelfortællinger end blot de ti, vi ofte bruger i FDF. Og jeg synes virkelig at Kom og vær med er et stjerneredskab til at komme rundt i kirkeåret. Den har nærværende refleksioner, bibelfortællinger som er relevante samt let tilgængelige aktiviteter.”

Ud over blot at høre lidt om bogen, prøvede de 450 FDF’ere også en af aktiviteterne af midt under deres Landsmøde. Kathrine Fischer fortalte kort om sit arbejde med kapitlet om Kristi Himmelfart, hvorefter FDF’erne fik lov til at sende en papirsflyver afsted.

”At lave en papirsflyver kan de fleste af os. Det er en meget simpel aktivitet, som spredte grin igennem hele salen, men aktiviteten havde også en væsentlig pointe i forhold til Kristi Himmelfart og hvad FDF’ere gør hver gang, de forkynder. For i Kristi Himmelfart bliver vi sat fri til at forkynde, og så sker forkyndelsen på en masse forskellige måder, ligesom at der findes en masse forskellige måder at lave en papirsflyver – nogle gange bliver de bygget vældig godt, andre gange mindre godt. Men i Kristi Himmelfart bliver vi bl.a. sat fri til at prøve, og så må vi bare håbe, at der kommer vind under vingerne.”

Kom og vær med blev modtaget med glæde i kredsene.

Se en smagsprøve fra Kom og vær med

Kom og vær med

En aktivitetsbog om tro for børn og voksne
kom, og vær
199,95

Forfatter: Sarah Krøger Ziethen m. fl. (red.)
Illustrator: Jesper Rais (fotos)
Sidetal: 120 sider
Indbinding: indbundet
Forlag: Bibelselskabets Forlag
Varenummer: 978-87-7232-215-5
Mål: 21 x 26 cm.