"Enhver kan hjælpes til at se, at Gud er i verden"

Vi er på døgntilbuddet Egebo på den selvejende institution Filadelfia. Det er en varm sensommerdag. Maren Pitter Poulsen er hoppet i præstekjolen, og nu går hun rundt og hilsner på beboerne. ”Det er godt at se dig igen, Karsten, og hvordan går det med dig, Grete?” Kort efter er omtrent ti beboere samlet rundt om et langt bord i opholdsstuen, klar til andagt.

Emnet er høst, og vi synger ”Du gav mig, o Herre, en lod af din jord”. Tre, måske fire, synger det bedste, de kan. Andre lytter, sidder stille. Maren går langsomt rundt om bordet, mens vi synger. Lægger hånden på en skulder, en arm, en kort øjenkontakt, synger måske en strofe sammen med en, og så videre til næste.

Maren fortæller historien om Ruth og Naomi, mens hun står med en kornaks. Alle skal mærke, hvordan akset føles – det stikker! – endnu en tur rundt om bordet, og alle har nu en kornaks i hånden. Maren fortæller videre, vi synger, så bærer hun en skål med korn rundt. Alle rører. Alle gode gaver, og fuglen og den fattige skal også være mæt. Fadervor følger, dernæst velsignelsen og en sang at slutte på. Bagefter bliver der hilst af, salmebøgerne samles sammen, af med præstekjolen. Maren hjælper en beboer ind i dagligstuen, og der lyder et ”kom godt hjem” på vej ud ad døren.

Sanserne skal i spil

Beboerne på Egebo er ældre mennesker med epilepsi og erhvervet hjerneskade, og de fleste har meget lidt sprog. De kognitive evner er for nogle stærkt svækkede:

”Da kommer det taktile til at spille en enorm vigtig rolle,” fortæller Maren mig bagefter. ”Det handler om reminiscens, altså at jeg skal få dem til at huske noget, de troede, de havde glemt, og ad dén vej skabe en kontakt. Det sker også, når jeg genfortæller bibelhistorier, eller når vi synger salmer sammen, som de måske har sunget, da de var yngre.”

Beboergruppen har forskellige udfordringer, og derfor forsøger Maren Pitter Poulsen at aktivere så mange sanser som muligt, når hun holder andagt på Filadelfia:

”Hos nogle kan jeg se, at der sker en ændring i deres bevidsthed, de bliver mere opmærksomme, når de får noget i hænderne. Andre gange har jeg haft noget med, vi kan spise. Brombær, jordbær eller små chokoladeæg til påske. Eller jeg har noget med, der dufter. En rose eller hyldeblomster. For ofte er lugtesansen intakt hos mennesker med hjerneskade. Dét kan skabe en kontakt, hvor vi deler et øjebliks opmærksomhed på rosens duft, og hvor dejligt det er, at Gud har skabt rosen, der dufter for os.”

Bibelens fortællinger giver håb

”Jeg tror på, at Gudserfaringen er almen, hvis vi hjælper hinanden med at få den. Og det har ikke noget at gøre med, hvor klog man er, eller hvor meget man kan. Enhver kan hjælpes til at se, at Gud er i verden. Det er det, jeg ser som min opgave. Og jeg skal være præst for alle de forskellige mennesker, jeg møder,” fortæller Maren Pitter Poulsen.

Hun fungerer også som sygehuspræst i psykiatrien i Slagelse, og her har hun ofte andre ting med i præstekufferten til gudstjenester eller i samtaler med patienter:

”Hvis vi taler bibeltekster, så forsøger jeg altid at finde nogle, der kan tale ind i den enkeltes virkelighed. Til mennesker, der er ramt af psykisk lidelse, fortæller jeg altid, at Gud også er i mørket. Det gør jeg for eksempel med tekster fra Salmernes Bog, og det kan også være Jobs Bog, jeg tager frem. Påskefortællingen er også stærk, for den store opstandelsesfortælling kan tale ind i den lille opstandelsesfortælling: at der er håb om et nyt liv, selv når alt håb synes ude.”

I samtalerne med psykiatriske patienter sker det gerne, at Maren Pitter Poulsen forærer dem en bibel doneret af Bibelselskabet:

”Der er en kæmpe glæde i at opleve et menneske, der kan spejle sin livssituation i en bibelfortælling, og så kunne forære dem en bibel, så de kan læse mere. Jeg møder stor taknemmelighed, når det sker. Og jeg bliver selv slået af forundring over, hvordan disse tudsegamle tekster igen og igen taler til mig – og til de mennesker, jeg får lov til at virke som præst for. Uanset, om jeg må forkynde med ord eller med sang, berøring, dufte, farver eller smage.”