Økologi og klima, rejsedagbøger, computerspil og køn. Forskning i Det Gamle Testamente favner bredt i dag, og for første gang i mange år foreligger nu en fremstilling på skandinaviske sprog af teologierne i Det Gamle Testamente som andet og mere end blot historiske fænomener. Initiativtager til bogen, lektor emerita Else K. Holt fortæller:

”Bogen er præget af vores samtid og de spørgsmål, vi stiller nu, og sådan skal det være. I dag forstår vi, at Det Gamle Testamente ikke udtrykker én teologi, men mange teologier, der er i stadig dialog og diskussion med hinanden. Det er en gave, og bogen giver en mulighed for at dykke ned i mangfoldigheden af måder, hvorpå Det Gamle Testamente kan tale til os i dag.”

En aktuel samtale

Selv om forskningen for længst har forladt idéen om ét centrum i Det Gamle Testamente, én idé, der så at sige styrer alle 39 bøger, mener Else K. Holt, at noget ganske bestemt kendetegner de bibelske tekster:

”De bunder alle sammen i en relation mellem menneske og Gud, der så udfolder sig på mangfoldige måder. Det er det, vi forsøger at udtrykke med titlen Gud og os. For mig er teologi et forsøg på en aktuel samtale om, hvad Gud er i dag. Her kan Det Gamle Testamente i høj grad være med. Og her er det samtidig bogens ambition at turde ikke kun at være deskriptiv, men også normativ: At stille nogle af den systematiske teologis spørgsmål om Guds egenskaber og menneskers forhold til Gud og hinanden og indimellem også svare på dem.”

Bogen er redigeret af Jan Dietrich og Anne Katrine de Hemmer Gudme, der har en fortid på hhv. Aarhus og Københavns Universitet og i dag slår deres folder i hhv. Bonn og Oslo. Forfatterne bag bogens kapitler forsker i Det Gamle Testamente og repræsenterer aktuel bibelforskning i Skandinavien, Tyskland og Nordamerika. Hertil kommer et kapitel af en dogmatiker.

”Vi skal turde stille nye spørgsmål”

Else K. Holt gik egentlig på pension i 2018 efter en årrække som lektor på Aarhus Universitet, men har de senere år været særdeles aktiv som forfatter, foredragsholder og oversætter, blandt andet af dele af Det Gamle Testamente i Bibelen 2020:

”Jeg synes, det er enormt vigtigt at formidle Det Gamle Testamente, og jeg synes, der er et stort behov for det. Teksterne skal have lov at stå i deres egen ret, og der er stadig brug for at udfordre så vel fordomme som fasttømret dogmatik. Vi skal turde stille nye spørgsmål og forfølge nye veje, men selvfølgelig altid på historisk-kritisk og sproglig-litterær grund.”

Som eksempel giver Else K. Holt skabelsesberetningen, hvor mennesket i Bibelen 2020 ”får ansvar” for jorden frem for det tidligere ”herske”:

”Ny forskning viser, at der er fuld dækning for den oversættelse i det hebraiske forlæg, og samtidig aktualiserer den aktuelle diskussioner om, hvordan vi forvalter – eller ikke forvalter – dette ansvar i dag, hvor vi står midt i en økologisk krise. Det gør skabelsesteologien relevant på en ny måde og i ny dialog med den systematiske teologi.”

Det er teksten, der styrer

Else K. Holt har skrevet indledningen i Gud og os, hvor hun bl.a. giver en kort fremstilling af alle bidragene. Selv er hun uddannet i den historiske kritik og har igennem sin karriere særligt fordybet sig i forståelsen af de gammeltestamentlige salmer og profetiske skrifter og deres tilblivelseshistorie. I dag samler den faglige interesse sig omkring forståelsen af de gammeltestamentlige tekster som teologisk udtryk for traumabearbejdelse. Hendes egen faglige udvikling følger på mange måder den udvikling, der er sket i gammeltestamentlig forskning de seneste 40 år:

”I 80’erne skete en litterær vending, hvor vi i højere grad blev optaget af teksterne som litterære produkter i den form, de nu engang er overleveret til os. Det åbnede op for en ny mangfoldighed, og kombineret med den historiske kritiks erkendelse af, at mange af de gammeltestamentlige tekster er yngre, end man hidtil havde antaget, trådte teksternes forskelligartethed frem på nye måder.”

Else K. Holt lægger vægt på, at mangfoldighed ikke betyder, at teksterne kan bøjes i enhver retning:

”Det må stadig altid være teksten, der styrer. Når man for eksempel, som to af bidragene i bogen, gennemfører en feministisk, litterær analyse af Dommerbogens første og sidste kapitler eller analyserer Samuelsbøgernes opfattelse af maskulinitet, sker det med udgangspunkt i, hvad der faktisk står i teksten. Det kræver både sprogkundskaber på højt niveau og undersøgelsesspørgsmål, der ikke råber så højt eller er så skæve, at de begår vold mod teksten.”