Brevkassen: Skal man være bange for Gud?

Kære panel

Skal man gå rundt og være bange for Gud i det daglige?

Med venlig hilsen

Henrik

*****************************

Kære Henrik,

For Guds skyld: nej! Det er spild af tid og tro.

Når du skriver, som du gør, tror jeg, du tænker på, om Gud straffer dig for det, du har gjort forkert, om han kommer efter dig med sygdom, død og al mulig elendighed som svar på dine fejl og mangler. For dem har du - som alle andre - sikkert ikke så få af. I hvert eneste menneskes liv er der rigeligt at give sig i kast med for en Gud, der kun kan eksercere sin autoritet ved at straffe sine skabninger ud fra et detaljeret bogholderi. Et bogholderi, som føres efter en konstant overvågning, der evidensbaserer samtlige overtrædelser.

Dit spørgsmål lægger op til overvejelser om gudsbilleder. Forestiller vores billede af Gud den straffende, vrede og onde Gud, eller er vores gudsbillede den barmhjertige, tilgivende og kærlige Gud? Min erfaring er, at mange mennesker holder fast i det straffende gudsbillede. Straf er logisk og til at forstå. Man ved, hvad man skal gøre for at undgå den. Det skaber tryghed. Hvorimod barmhjertighed er en ulogisk og derfor lidt utroværdig aktør. Man ved ikke, hvad man skal gøre for at opnå den. Det skaber utryghed.

Det straffende gudsbillede er velkendt og udbredt. Dette gudsbillede bruger vreden og straffen til at få sat det genstridige skaberværk på plads. Gud er den store skaber af himmel og jord. Han har magt. Han har overmagt. Han er almægtig. Derfor fristes vi til at gå ham bange og bævende i møde samtidig med, at vi tillægger ham motiver, som vi henter fra vort eget menneskelige liv, hvor vi har god erfaring for, hvordan overmagten behandler afmagten.

Det er altså ikke Gud, vi skal gå og være bange for i det daglige. Der er så meget andet i vore liv, vi kan og skal være bange for. Midt i vores bange og angstfyldte verden er Gud nærværende. Derfor er den store mening med vort liv kærligheden. Aldrig frygten.

I Det Gamle Testamente straffer Jahve primært sit folks fjender. Men heller ikke hans udvalgte folk går fri. Det udsættes dog for særbehandling efter devisen: den, man elsker, tugter man. ‘Kun jer kendes jeg ved blandt alle jordens folk, derfor straffer jeg jer for alle jeres synder’ lyder det i Amos' Bog, kap. 3, v. 2. Den kærlige, guddommelige tugtelse forsynes med et ufortjent privilegium: det udvalgte folk går ikke fortabt! Det udryddes ikke af jordens overflade. Jahve er fortsat sit udvalgte folks Gud. Det vil altid have en fremtid uanset dets umulige fortid.

Hermed nærmer vi os Det Nye Testamentes glædelige budskab og dets gudsbillede. Gud er fortsat fremtidens Gud. Han flytter sit folk ud af fortidens synder og ind i fremtidens liv med tro, håb og kærlighed. Metoderne har dog ændret sig. Straffen træder tilbage til fordel for barmhjertighed, tilgivelse og nåde. Det sker, da Gud åbenbarer sig og gør sig synlig og til at tage og føle på. Han bliver menneske. Gud viser sin suveræne modmagt ved at gå med ned i syndens, dødens og ondskabens menneskelige verden med en hidtil ukendt, uforståelig og altopslugende kærlighed. Han bliver i verden. Tager den til sig. Tager den med sig helt ud i yderste led.

”Frygt ikke”, lyder det fra den engel, der om natten viser sig for hyrderne på marken. ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren” (Luk 2,10-11). Grunden er lagt til et gudsbillede, hvor gudstroen ikke kan leve af angst, men udelukkende af glæde. Det hele kulminerer, da selv døden må give op og lade sig fange på korset sammen med Guds søn, og bagefter følge med ham ud i opstandelsen.

Det er altså ikke Gud, vi skal gå og være bange for i det daglige. Der er så meget andet i vore liv, vi kan og skal være bange for. Midt i vores bange og angstfyldte verden er Gud nærværende. Derfor er den store mening med vort liv kærligheden. Aldrig frygten.

Johannesevangeliet kap. 3,16-21 forkynder entydigt, at Guds kærlighed til verden er ubegrænset: han gav verden sin søn, for at enhver som tror, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Alt i alt er du dækket rigeligt ind med Guds tilgivelse, nåde og barmhjertighed og skal derfor ikke gå og være bange for ham i det daglige.

Med venlig hilsen

Bjarne Lenau Henriksen

Bjarne Lenau Henriksen er cand.theol., tidligere chef for Kirkens Korshær og frivillig fængselspræst i Horserød. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.