Brevkassen: Lader Jesus følelsen vinde over fornuften?

Hejsa

Jeg er en lærerstuderende, der arbejder med fornuft sat overfor følelse, hvilket jeg meget gerne vil understøtte med et uddrag fra Bibelen.

Det ville især være fint, hvis der fandtes passager, hvor Jesus går imod lovgivning og fornuft, da følelsen og barmhjertigheden vejer tungest.

Hvis det på en eller anden måde kan tage udgangspunkt i, at Jesus anerkender brud på de 10 bud som følge af nogle følelsesmæssige overvejelser.

Håber, I kan give mig nogle forslag på passager, jeg kan læse igennem. På forhånd tak for hjælpen.

Kasper

**************************

Kære Kasper.

Hvis du vil køre modsætningsforholdet mellem følelser og fornuft ind i din læsning af Det Nye Testamente, kunne du med fordel koncentrere dig om Jesus’ forhold til sabbatsbudet. Der er rigeligt med konfliktstof.  Her er okser, æsler og sønner, der hives op af brønden på en sabbat, et får, der ikke får lov at ligge i grøften sabbatten over og sultne og syge mennesker, der ikke udsættes for unødig ventetid, inden hjælpen når frem.

Konflikten om sabbatsbudet står mellem Jesus og farisæerne/de skriftkloge, der er superideologer i en grad, så de tilsidesætter menneskelivet for at kunne fastholde deres lovbestemte lovlydigheds-ideologi, der dikterer dem, at man ikke må foretage sig noget som helst på en sabbat, heller ikke redde liv.

Men når jeg læser sabbatskonflikterne, tænker jeg ikke i modsætningsforholdet ”følelser-fornuft”, men i ”barmhjertighed-lov”. Jeg ved faktisk ikke, hvor mange følelser, Jesus kom med. Han kom derimod med barmhjertighed. Det var ikke en hvilken som helst barmhjertighed, han implementerede, det var ikke en bred humanistisk venlighed båret af et følelsesmæssigt engagement i menneskers liv, men Guds suveræne barmhjertighed.

Evangelierne giver ikke nogen dybdepsykologisk eller socialpsykologisk introduktion til Jesus' liv og virke. De omtaler ikke traumer fra hans tidligste barndoms oplevelse af fattigdom og flygtningeliv i Egypten som forståelsesramme for følelsesprægede barmhjertighedsgerninger.

Johannesevangeliet bruger sabbatskonflikten til at fremhæve, at Jesus har en guddommelig autoritet, som mennesker ikke kan stille spørgsmålstegn ved. Når Jesus er aktiv på sabbatten, er det Gud selv, der er på færde. Det kan intet menneske og ingen lov gå imod. ”Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også”. (Johannesevangeliet kapitel 5, vers 17).

Jøderne var vrede over, at han brød sabbatten og især over, at han kaldte Gud sin fader og gjorde sig Gud lig (Johannesevangeliet kapitel 5, vers 1-18: Den syge ved Bethesda dam). Det er en reel magtdemonstration fra Jesus' side. Han helbreder på sabbatten, fordi han er Guds søn. Det samme sker, da han helbreder den blindfødte i Johannesevangeliet kapitel 9, vers 1-41. Jesus siger, at han er Menneskesønnen. Der er altså andet end menneskelige følelser på spil her. Det er Gud selv, der bryder loven. Fordi han kan. Fordi han vil. Fordi han har magten til det.

I beretningerne om aksplukningen på sabbatten og helbredelsen af manden med den visne hånd i Markusevangeliet kapitel 2, vers 23 - kapitel 3, vers 6 forlænger Jesus begrundelsen for sabbatsbruddet: ”Sabbatten blev til for menneskets skyld, ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er menneskesønnen herre også over sabbatten.” 

Inden Jesus i synagogen helbreder manden med den visne hånd, spørger han de tilstedeværende: ”Er det tilladt at gøre noget godt eller gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller slå ihjel?” De tav, og farisæerne blev endnu mere vrede på Jesus og besluttede sig for at begå mord. Han, som talte sådan, skulle dø.

I Matthæusevangeliet kapitel 12, vers 1-8 får sabbatsbruddet status som livsnødvendig adfærd, når det handler om sult og sygdom. Så går barmhjertigheden forrest, lovlydigheden kommer i anden række.

På samme måde går det i Lukasevangeliet kapitel 14, vers 1-6: ”Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?” Så selvfølgelig er det tilladt at helbrede på en sabbat. En Gud, der vil lade mennesker og dyr lide druknedøden på bunden af brønden, bare fordi de er kommet galt af sted på en sabbat, mister sin barmhjertigheds autoritet.

Loven, altså det, du kalder fornuften, er altid underordnet barmhjertigheden, altså det, du kalder følelserne. Men samtidig fremgår det klart, at Guds barmhjertighed er topmålet af fornuft, når det gælder skaberværkets overlevelse og opretholdelse.

Med venlig hilsen

Bjarne Lenau Henriksen

Bjarne Lenau Henriksen er cand.theol., frivillig fængselspræst i Horserød Statsfængsel og pensioneret chef for Kirkens Korshær. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.