Brevkassen: Kommer ordet "onani" fra Bibelen?

Kære Brevkasse

I Første Mosebog beskrives en af Juda-sønnerne, Onan, som lader sin sæd gå til spilde på jorden, i stedet for at befrugte sin brors enke (nu hans egen kone). Han straffes med døden af Gud. Jeg spekulerer på, om det danske ord "onani" stammer fra denne bibelske figur?

Derudover er jeg nysgerrig på, om det er syndigt at onanere, hvis man ønsker at følge den kristne leveretning?

På forhånd tak.

Venlig hilsen
En nysgerrig kristen

----------------------------------------------

Kære nysgerrige kristne

Tak for et godt spørgsmål!

Det danske ord onani stammer ganske rigtigt fra navnet på karakteren Onan, som vi møder i Det Gamle Testamente i Første Mosebog kapitel 38 vers 4. 

Onan er søn af Juda, som er søn af folket Israels stamfader Jakob. Fortællingen om Onan er vanskelig at finde hoved og hale i, hvis man ikke er bekendt med en bibelsk ”lov” eller tradition ved navn svogerægteskab eller leviratsægteskab. 

Svogerægteskab
Svogerægteskabet får vi en relativt fyldig redegørelse for i Femte Mosebog kapitel 25. Jeg nøjes med det første vers her: ”Når brødre bor sammen, og en af dem dør uden at have fået en søn, skal den afdødes hustru ikke gifte sig med nogen uden for slægten; hendes svoger skal gå ind til hende, gifte sig med hende og udføre sin svogerpligt mod hende (kapitel 25 vers 5-10).”

Et svogerægteskab kommer altså på tale, hvis en kvinde bliver enke uden at have fået en søn med sin første mand. Hvis manden har en bror, så er broren, enkens svoger, forpligtet til at gifte sig med hende og gøre hende gravid. Parrets første søn vil blive regnet som den døde brors afkom og arving og ikke som svogerens. 

Vi ved simpelthen ikke, om denne tradition faktisk har været praktiseret i jernalderens Palæstina på Det Gamle Testamentes tid, eller om teksten snarere udtrykker en form for ideallovgivning, men det er tydeligt, at teksten er en reaktion på et muligt socialt problem.

I Det Gamle Testamente bliver døtre forsørget af deres fædre, indtil de bliver gift. Derefter sørger deres ægtemænd for dem, og i alderdommen forsørges både mænd og kvinder af deres voksne børn og især af deres førstefødte søn. En barnløs enke falder simpelthen igennem hullerne i dette ganske grovmaskede sociale sikkerhedsnet, og svogerægteskabet er et forsøg på at gribe hende og give hende muligheden for at ”levere” børn til slægten i bytte for mad, husly og beskyttelse.

Det er interessant, at lovteksten i Femte Mosebog også nævner en straf for de mænd, der ikke ønsker at gifte sig med deres afdøde brors kone. De skal anklages og ydmyges offentligt, og så skal de udelukkes fra slægten. Det er en hård straf.

Svogerægteskabet er en regel, der vidner om, at man i Det Gamle Testamente ofte vægter folket, slægten og fællesskabet langt højere end individuelle ønsker, drømme og følelser. Enkens følelser, lyst og ulyst i forhold til at dele seng med sin svoger spiller ingen rolle. Svogerens eventuelle modvilje får trods alt spalteplads i Femte Mosebog, men den anerkendes ikke som en gyldig dispensationsgrund.

Onan
Og lad os nu vende tilbage til Onan i Første Mosebog. Onan er lige præcis en modvillig svoger, der er blevet presset ind i et svogerægteskab med sin svigerinde Tamar. Tamar var gift med Onans storebror Er, men Er ”vakte Herrens mishag” (Første Mosebog kapitel 38 vers 7), og derfor lod Gud ham dø. Onan beslutter sig for at kæmpe imod systemet, så han spilder sin sæd på jorden, hver gang han og Tamar har sex. Men det huer ikke Gud, at Onan ikke spiller efter reglerne, så Gud lader også Onan dø (Første Mosebog kapitel 38 vers 10).

Nu begynder far Juda at ane uråd, og han nægter at lade Tamar gifte sig med Onan og Ers lillebror Shela. Det er egentlig her, at den ”rigtige” fortælling i Første Mosebog kapitel 38 begynder, for Tamar viser sig som en kompromisløs, intelligent og snarrådig kvinde, der ikke helmer, før hun har fået det, som familien Juda skylder hende, nemlig børn, slægt og social sikkerhed.

Men lad os dvæle ved Onan. Navnet Onan er afledt af ʾon på hebraisk, som blandt andet kan betyde styrke og specifikt mænds reproduktive evne. Det er så typisk for Det Gamle Testamentes måde at fortælle historier på, at manden, der straffes med døden for at dyrke ikke-prokreativ sex med sin kone/svigerinde, hedder Onan, som er et navn, der er afledt af ordet for prokreativ virilitet. Manden, der ikke ville producere børn, er opkaldt efter forplantningskraften selv. Den opmærksomme læser vil have hæftet sig ved, at Onan, som onani er opkaldt efter, jo ikke onanerer i klassisk forstand, men bare afbryder samlejet før klimaks. Hvis det skulle være helt rigtigt i forhold til den bibelske fortælling, burde onani altså betyde ’at stå af i Roskilde’ og ikke at masturbere.

Er det syndigt at onanere?
Du spørger også, om det er syndigt at onanere ifølge kristendommen. Bibelen har ikke noget forbud mod masturbation, så hvis vi spørger Bibelen, er svaret nej.

Historisk set har man indenfor kristendommen dog haft et temmelig anstrengt forhold til masturbation, fordi det blev opfattet som et udtryk for en tøjlesløs seksualitet og mangel på selvkontrol.

Anti-masturbations tiltag og kampagner igennem historien kunne man skrive mangt og meget om, og det har jeg ikke plads til her, men afslutningsvis kan jeg nævne, at John Harvey Kellogg (1852-1943) simpelthen opfandt cornflakes, fordi han ønskede at skabe et fødevareprodukt, der ville dæmpe trangen til at masturbere.

Det er uvist, om det faktisk har den tiltænkte effekt.

Med venlig hilsen
Anne Katrine de Hemmer Gudme