Kære brevkasse

Ville en nulevende person kunne lave en ny trosbekendelse - eller en ny form for kristen tro, som for eksempel ligesom Martin Luther gjorde? Hvorfor ændrer kristendommen sig hele tiden?

Venlig hilsen
gymnasieklassen

-----------------------------------------------

Kære klasse

Tak for jeres interessante spørgsmål.

Jeg vil begynde med et kort svar på jeres første spørgsmål: ja!

Nu til det lidt længere svar. Der er egentlig ikke noget, der stopper nogen i at lave en ny trosbekendelse. Men der er en række udfordringer ved det.

For det første: vil andre end den person, der har udformet trosbekendelsen, også tilslutte sig denne?

Det næste spørgsmål er så, om andre uden for dette nye trosbekendelsesfællesskab vil anerkende trosbekendelsen som kristen? Her kan trosbekendelsesforfatteren med rette kigge mod Den Apostolske Trosbekendelse, som de fleste kristne konfessioner deler. Hvis den nye trosbekendelse bryder med Den Apostolske Trosbekendelse, mindskes chancen for, at den nye trosbekendelse bliver accepteret som kristen af andre kristne.

Martin Luther, som I selv nævner, bryder da heller ikke med Den Apostolske Trosbekendelse, men i stedet med den romerskkatolske kirke.

I den nye lutherske kristendom blev der også forfattet en ny trosbekendelse, som byggede videre på tidligere trosbekendelser, nemlig Confessio Augustana. De fleste af artiklerne heri blev ikke accepteret af den romerskkatolske kirke. Confessio Augustana var da heller ikke bleg for at inkludere (inddrage) flere antiteser, der kritiserede romerskkatolske dogmer.

I nyere tid har man forsøgt at lægge tidligere tiders konfessionelle stridigheder bag sig. Det har man eksempelvis i Leuenbergkonkordien og i Limadokumentet, der ikke som sådan er trosbekendelser, men økumeniske dokumenter - altså dokumenter udarbejdet og underskrevet af flere kristne konfessioner. 

Og det leder os videre til jeres andet spørgsmål: Hvorfor ændrer kristendommen sig hele tiden? Det kan der gives mange svar på - alt for mange til et enkelt brevkassesvar. Der er blandt andet historiske, sociologiske (samfundsmæssige), økonomiske og teologiske grunde til det. Jeg vil holde mig til ét af de mange teologiske svar på jeres spørgsmål:

De fleste kristne mener, at kristendom gerne skulle kunne tale til og med mennesker. Det er svært at gøre, hvis denne tale størkner i én enkelt form og aldrig hen over tid ændrer sig. Dette konstante fokus på, om talen om kristendommen er stivnet eller om den er i dynamisk bevægelse, kaldte teologen Paul Tillich faktisk for Det Protestantiske Princip med henvisning til Martin Luther og starten på protestantismen. 

Læs nogle af bekendelserne her

• Den Apostolske Trosbekendelse - klik her for at læse 
• Confessio Augustana - klik her for at læse
• Leuenbergkonkordien (uddrag) - klik her for at læse 
• Limadokumentet - klik her for at læse 

Mange hilsner
Margrethe Kamille Birkler

Margrethe Birkler er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet. Læs hendes andre brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.