Brevkassen: Kan man kende sine nærmeste i Paradiset?
Kesse vil gerne vide, om man kan kende sine nærmeste, når man møder dem efter døden. Johannes Værge og Henrik Højlund giver hver deres svar på det spørgsmål.
Til Bibelselskabet
Jeg går og tænker på, om man kan kende sine nærmeste, når man møder dem i Paradiset efter livet på jorden. Hvis jeg eventuelt kunne få et bibelsted, jeg kan hæfte mig ved?
Tak på forhånd.
Med venlig hilsen
Kesse
****************************
Johannes Værge, teolog, forfatter, foredragsholder og tidligere sognepræst, svarer:
Kære Kesse
Vi skal være forsigtige med at gøre os alt for konkrete forestillinger om livet i Guds rige efter døden, men hvad gensynet angår, er det et klart fingerpeg, at Jesus i evangelierne taler om Guds rige i billeder af fællesskab: bryllup og stor fest. Og fællesskab indebærer, at vi kan kommunikere det vil sige nå hinanden og kende hinanden.
Men den himmelske virkelighed har andre regler for vores liv med hinanden end den jordiske - det gjorde Jesus klart i Lukasevangeliet kapitel 20, vers 27-38.
Paulus skriver i Første Korintherberv kapitel 13 om den forvandling, at vi i fuldendelsen skal "kende fuldt ud" og ikke stykkevist som nu.
I Første Korintherbrev kapitel 15 understreger han, at i opstandelsen skal vi alle forvandles fra det jordiske, begrænsede liv til det himmelske og helbredte liv, som han i andre sammenhænge omtaler som det at "være i Kristus"; det er et liv, hvor vi ikke ser hinanden i vores eget ufuldkomne lys, men nyskabes til et fællesskab i Guds anderledes forløsende lys.
Hvis du vil læse noget uddybende, kan jeg henvise til min bog Guds skrøbelige arvinger, hvor kapitel 11 har overskriften "Helbredelsen og gensynet i Guds lys."
Venlig hilsen
Johannes Værge
Læs mere om Johannes Værge, og se hans brevkassesvar.
***********************************************
Henrik Højlund, teolog, sognepræst og formand for Evangelisk Luthersk Netværk:
Kære Kesse
Ja, jeg tror, man kan kende sine kære, alle dem, der døde i troen på Kristus, i Paradiset.
De mange tekster i Biblen, der giver billeder af det kommende gudsrige, giver alle, trods al deres forskellighed, et billede af et meget konkret, håndgribeligt sted, der på en masse måder ligner det, vi allerede kender fra denne jord.
Grundlæggende lyder løftet på, at Gud vil skabe ”en ny himmel og en ny jord”. Vi får aldrig billedet af noget fuldstændig andet, noget vi slet ikke kan forestille os, men altså tværtimod noget vi i allerhøjeste grad godt kan forestille os, en genkendelighed.
Hele opstandelseshåbet er forbundet med en forløsning af det nuværende skaberværk. Ikke en altforandrende nyskabelse. Vi frelses ikke væk fra skaberværket. Gud vedkender sig skaberværkets grundlæggende godhed og skønhed ved at opstandelseshåbet er forbundet med et håb om nyskabelse.
Dertil kommer, at Jesus selv som den opstandne, forherligede er det klareste forvarsel om, hvad der venter os. Og han var fuldstændig genkendelig.
I det store opstandelseskapitel, Første Korintherbrev kapitel 15, forklarer Paulus også en del om, hvad der skal ske med os i opstandelsen, og der får man ikke fornemmelsen af en forvandling til noget fuldstændig andet, men forvandling, der indebærer uforkrænkelighed.
Man kan også tænke på Første Johannesbrev kapitel 3, vers 2:
"Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er."
Da Jesus var på bjerget med nogle af sine disciple, genkendte de Moses og Elias. (Matthæusevangeliet kapitel 17.) Hvordan skulle de kunne være genkendelige efter døden, medmindre de fortsat var sig selv?
Venlig hilsen
Henrik Højlund
Læs mere om Henrik Højlund, og se hans brevkassesvar.
*******************************************************
Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.
Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.
Matthæusevangeliet
Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen. Som det jordiske menneske var, sådan er også de jordiske, og som det himmelske menneske er, sådan skal også de himmelske blive. Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede.
Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige. Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles.
