Brevkassen: Hvorfor var præsterne sure på Jesus?
Sasja og Karoline vil gerne vide, hvorfor præsterne var sure på Jesus. Erling Tiedemann hjælper med et svar.
Til Bibelselskabet
Hvorfor var præsterne sure på Jesus?
Venlig hilsen
Sajsa og Karoline fra Ærø Friskole
***********************************
Kære Sasja og Karoline
Nogle af præsterne (for det var ikke dem alle sammen) blev sure på Jesus, fordi han med sin kritik af dem trak tæppet væk under den ledende stilling, de var vant til at have i samfundet.
I kan bare prøve at læse kapitel 23 i Mattæusevangeliet; så kan I se, hvordan Jesus skælder ud på de skriftkloge og farisæerne, som mange af præsterne hørte til. Og kernen i Jesu kritik var ikke mindst, at præsterne var dårlige præster, der bandt tunge og uoverkommelige byrder sammen og lagde dem på menneskers skuldre – byrder, de ikke selv ville røre med en finger: "Vé jer, I hyklere, I lukker Himmeriget for mennesker! Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke," sagde Jesus til dem.
Og så blev de sure – som man måske især bliver, hvis man godt ved, at andre har ret i deres kritik af én selv?
Venlig hilsen
Erling Tiedemann
Erling Tiedemann (1932-2015) var forhenværende formand for Det Etiske Råd samt forhenværende medlem af bestyrelsen for Bibelselskabet. Han var desuden medstifter af Catholica.dk. Se hans andre brevkassesvar.
Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.
Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.
Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke.Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. Derfor skal I dømmes så meget hårdere. Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I drager over sø og land for at hverve en enkelt proselyt. Og når det lykkes, gør I ham dobbelt så fortjent til Helvede som I selv.
Matthæusevangeliet, kapitel 23, vers 13-15.
