Kære Brevkasse

Det står mig ikke helt klart, hvorfor Jesus blev dømt til døden. Var det, fordi han kaldte sig jødernes konge, eller var det, fordi han havde lavet ballade i templet, og hvori bestod så den ballade?

I hvilket evangelium står det nærmere - jeg har prøvet Lukasevangeliet, men uden held.

Mange hilsener

Erik S

***********************************

Kære Erik S,

Det er såmænd ikke så underligt, at du synes, det er uklart, hvorfor Jesus blev dømt til døden, for der er forskellige forklaringer i de fire evangelier.

I Markusevangeliet kapitel 14, vers 58 refereres én af anklagerne mod Jesus, nemlig ”at han vil rive templet ned og bygge et nyt, der ikke er bygget af hænder”. Eller sagt på en anden måde: Han vil begå hærværk mod den bestående gudstjenesteordning, den ordning, hvor det at ofre (dyr bl.a.) spiller en afgørende rolle. Det er jo de boder, hvor man kan købe sit offerdyr, Jesus smadrer ved tempelrensningen (bl.a. Markusevangeliet kapitel 11, vers 15-18).

Det er en voldsom handling, Jesus foretager, ved angrebet på templet. Af to grunde: Dels fratager han dermed præsterne deres autoritet og magt – templet er deres område og det eneste sted man må ofre til Gud for at opretholde forholdet til ham. Dels, og det er det afgørende, optræder han, som om han har myndighed fra Gud til at ophæve den tempelkult, som Gud selv har ”godkendt” (se Første Kongebog kapitel 8, vers 10 og frem, hvor ”skyen” er tegnet på, at Guds herlighed nu er i templet).

Markusevangeliet: Jesus overtræder blasfemiparagraffen

Det er det, ypperstepræsterne og de skriftkloge helt fra begyndelsen af Markusevangeliet har været klar over, er faren ved Jesus. Allerede fra kapitel 2, vers 6 er konflikten i gang, og det handler om myndighed. Har Jesus myndighed til at udtale sig på Guds vegne -  tilgive synd – eller er han en svindler, der er grebet af religiøst storhedsvanvid? Ypperstepræsterne og de skriftkloge er overbevist om, at det sidste er tilfældet, og derfor må han skaffes af vejen, for hvis de har ret, så spotter han Gud. Og gudsbespottelse, overtrædelse af blasfemiparagraffen er ingen spøg. Det er en overtrædelse af budet om ikke at misbruge Guds navn. Det kræver dødsdom, mener de religiøse magthavere.

Behagesyge og opportunisme bag dommen

Men Jesus’ landsmænd er jo på dette tidspunkt i verdenshistorien ikke herrer i eget hus, men besat af romerne, og dødsdomme kan kun den romerske statsmagt udstede. Derfor må Jesus for den romerske statholder Pontious Pilatus. Pilatus er som romer vant til at leve i et multireligiøst verdenssamfund. Derfor kan det virkelig ikke hidse ham op, at en mand render rundt og siger, han er Guds søn, og at han har myndighed fra Gud. Enhver er salig i sin tro, har Pilatus vel tolerant tænkt, og i øvrigt er det jo ikke en af Pilatus’ guder, der er tale om. Så Pilatus er egentlig ikke indstillet på at dømme Jesus til døden, men da han ser og især hører folkeskarerne, skifter han mening: ”Pilatus ville gerne gøre folkeskaren tilpas” siger Markusevangeliet lakonisk i kapitel 15, vers 15, og derfor, af ren og skær behagesyge og opportunisme, blev Jesus dødsdømt af den politiske magthaver.

Johannesevangeliet: Det er verden, der dødsdømmer Jesus

Hos Johannesevangelisten spiller tempelrensningen ikke den samme rolle i dommen over Jesus, som hos de andre tre evangelister. Pilatus’ forhør af Jesus er hos Johannes (kapitel 18, vers 33 og frem) nærmest en dannet samtale, hvor det afgørende er at demonstrere Jesus’ kongeværdighed. Og det, der til sidst får Pilatus til at dødsdømme Jesus, er da også et magtpolitisk argument fra folkemængden: Der kan kun være én magthaver, og det er kejseren. Det er ham, den romerske kejser, som Jesus sætter sig op imod med sin forkyndelse. ”Vi har ingen anden konge end kejseren”, lader Johannesevangeliet ypperstepræsterne sige (kapitel 19, vers 15). Det er altså ”verden”, forstået som alt det modsatte af Gud, der i Johannesevangeliet dødsdømmer Jesus.

Apostlenes Gerninger: Gud ville Jesus’ død

Et andet lag i dit spørgsmål om, hvorfor Jesus bliver dødsdømt, er så, hvilken rolle Gud spiller i dommen. Peter siger i sin store pinseprædiken, at Jesus blev udleveret ”efter Guds fastlagte bestemmelse og forudviden” (Apostlenes Gerninger kap. 2, 23), og Jesus forudsiger i evangelierne flere gange sin egen død. Betyder det, at dødsdommen ikke bare er et resultat af, at præsterne tolkede Jesus som en religiøs psykopat, og at Pilatus var bange for sit eget skind? Betyder det, at det også var en nødvendig dom efter Guds vilje - at det var en del af Guds plan, at Jesus måtte dø? Og hvad nu hvis Jesus var blevet frikendt og var død som en gammel mand, fredeligt og mæt af dage? Hvad havde det haft af betydning? Hvis du vil tænke videre ad den vej, er et godt sted at begynde måske at se Martin Scorseses film ”The Last Temptation of Christ” fra 1988 bygget over Nikos Kazantzakis roman ”Den sidste fristelse”, som du også kunne læse. Det handler om, hvad vi egentlig mener, når vi siger, at ”Jesus døde for vores skyld”. Men så er vi allerede i gang med et nyt spørgsmål. Jeg håber, at du har fået svar på det, du stillede.

Med venlig hilsen

Margrethe Dahlerup Koch

Margrethe Dahlerup Koch er cand.theol. og sognepræst i Tim, Stadil og Vedersø. Se hendes andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.