Brevkassen: Hvorfor hedder det Mosebøgerne?

Til Bibelselskabet

Hvorfor kalder vi i Danmark de fem første bøger i Bibelen for ”De fem Mosebøger” og ikke ”Pentateuken”, som man gør i de engelsktalende lande? Jeg undrer mig også over, hvorfor vi siger ” Første Mosebog” og ikke ”Genesis” og "Femte Mosebog” og ikke ”Deuteronomium” osv.

Venlig hilsen

Jørgen

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Kære Jørgen

Det korte svar er, at reformationstiden med dens mange bibeloversættelser på folkesprogene gjorde, at folkelige betegnelser som ”Mosebøgerne” blev så dominerende, at de latinske betegnelser næsten forsvandt, bortset fra de lærdes diskussioner. Jeg vil imidlertid gerne uddybe nærmere:

Bibelen i den engelsktalende verden

Det kristne budskab nåede til Irland og England ganske tidligt, fra det 4. årh. og fremefter, i høj grad drevet frem af irske munke. Da England havde været under intens latinsk påvirkning, siden Cæsars erobring af England ca. 54 f.Kr. og ikke mindst siden kejser Claudius erobring i 43 e.Kr., og da engelsk havde modtaget mange latinske ord, vandt den latinske bibeloversættelse Vulgatas navne naturligt indpas i engelsk bibelsprog. Ord som ”Pentateuch”, ”Genesis”, ”Exodus”osv. blev meget hurtigt naturlige engelske ord i folkesproget, da King James Version af biblen blev lavet i 1611. Enhver engelsktalende bibellæser ved eksempelvis, hvad ”Deuteronomy” sigter til.

Bibelen i den germansk- og skandinavisk talende verden

Den germansktalende verden blev først for alvor kristnet i det 7. til 9. årh. Germanerne havde aldrig været under Roms direkte styre- i modsætning til England. Latinske ord var således ikke på samme måde som i England blevet en del af hverdagssproget.

Hvornår betegnelsen ”De fem Mosebøger” er opstået, har jeg ikke kunnet finde ud af. Denne betegnelse er kendt af Luther, og han bruger den uden forklaring i sine fortaler til Bibelens Bøger, f.eks. i hans Fortale til Gammel Testamente fra 1523. Her taler han uden nærmere forklaring om ”Moses' fem bøger”. Det vil sige, at han forudsætter, at hans læsere ved, hvad betegnelsen sigter til. Han siger ikke Genesis, men Moses’ første bog, osv.

Jeg vil gætte på, at betegnelsen ”De fem Mosebøger” stammer fra tiggermunkenes prædikener i senmiddelalderen (12.-15. årh.). Jeg har ikke indsigt i Middelalderens munkefromheds liv. Men jeg vil tro, at over for det kristne lægfolk i de tysktalende områder har tiggermunkene prædiket over Første Mosebog og ikke Genesis, osv. Betegnelsen kan dog gå længere tilbage, måske til munkene i de germanske klostre, som i stor stil sad og afskrev Bibelens bøger mellem 9. årh. og 12. årh.

I den sidste halvdel af 1400-tallet blev der lavet op til 70 forskellige oversættelser af hele Bibelen eller dele af den til folkesprogene – før Luther begyndte på sin oversættelse.

I 1466 udkom den første trykte Bibel på tysk (kaldet Mentelin-Bibelen). Eggestein udgav en anden tysk oversættelse i 1470. Begge disse tyske oversættelser var oversættelser fra Vulgata. De var ikke beregnet for almindelige lægfolk, da de var alt for dyre. Men fordi Vulgatas latinske tekst lå til grund for de tyske oversættelser, hed det ikke Første Mosebog, men Genesis, osv.

Da Luther i 1522 begyndte at oversætte Bibelen til tysk, fulgte han to principper: 1) Han oversatte fra grundsprogene hebraisk, aramæisk (Det Gamle Testamente) og græsk (Det Nye Testamente) og ikke fra Vulgata; og 2) han ville lave en oversættelse, som den almindelige kristne lægmand og lægkvinde kunne forstå og tage til sig og bruge. Derfor valgte han navne, som var kendt af almuen, og ikke de lærdes navne. Derfor sagde han ”Das erste Buch Mose” (Første Mosebog) og ikke ”Genesis”, osv. Det fremgår af hans første oversættelse af GT, som begyndte at udkomme i 1524. Luthers tyske oversættelse af Bibelen blev revet væk og fik en usædvanlig stor udbredelse og måtte trykkes igen og igen. Den blev også meget hurtigt oversat til de skandinaviske sprog (i Danmark: Christian IIIs Bibel fra 1550).

På grund af Luthers bibeloversættelse og hans bibelske udlægninger blev de folkelige betegnelser som ”Mosebøgerne” så udbredte blandt lægfolket, at de latinske betegnelser stort set forsvandt og kun overlevede i de lærdes snævre kredse.

Derfor har reformationens stærke vægt på folkelige, letforståelige bibeloversættelser samt læsningen af Luthers prædikener og bibeludlægninger betydet, at de folkelige betegnelser for bibelbøgerne blev næsten enerådende i de tysktalende og skandinavisktalende lande. Betegnelserne selv synes at være ældre end Luther og hans tid; men Luthers bibeloversættelse og reformationens stærke vægt på bibelordet gjorde, at de folkelige navne (næsten) fortrængte de latinske navne.

Vedrørende navnene på Bibelens første bøger

Lad mig så lige tilføje omkring navnene på Bibelens første bøger. De ældste manuskripter på hebraisk og græsk har ingen overskrifter eller bognavne. Da Mosebøgerne blev oversat til græsk (sker ca. 250 f.Kr.), fulgte man græsk skik, som tilsagde, at en bogrulle skulle have et navn. Første Mosebog fik derfor navnet Genesis (betyder ”oprindelsen”), Anden Mosebog blev kaldt for Exodus (betyder udvandringen”), Tredje Mosebog blev kaldt Leviticus på græsk (= ”det præstelige”), osv. Man navngav bøgerne efter indholdet. Disse navne fulgte med over i de latinske oversættelser, f.eks. Vulgata.

Men de ældste hebraiske håndskrifter til GT har ingen overskrifter eller navne. Blandt jøderne blev der med tiden også et behov for at give bogrullerne navne. Man navngav dem blot ikke efter indholdet, men efter det første ord i bogrullen. Første Mosebog hedder Bereshit (”i begyndelsen”) i jødiske bibler, Anden Mosebog kaldes Shemot (”navne”) efter det første ord, osv. Denne jødiske navngivning går vel tilbage til 2. eller 3. årh. e.Kr.

Venlig hilsen

Carsten Vang

Carsten Vang er teolog og lektor i Det Gamle Testamente ved Menighedsfakultetet. Se hans øvrige brevkasssesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.