27.04.2015
Brevkassen: Hvorfor fejrer vi store bededag?
Hvad er det for nogle helligdage, der er blevet slået sammen til store bededag? Og hvilke bønner beder man på den dag? Sådan spørger Lisbeth, og Kurt E. Larsen kommer med et svar.
Til Bibelselskabet
Hvad er det for nogle helligdage, der er blevet slået sammen til store bededag? Og hvilke bønner beder man på den dag?
Venlig hilsen
Lisbeth
****************************
Kære Lisbeth
Der var mange flere gudstjenester i tiden efter reformationen, end man kender i dag.
I 1500- og 1600-tallet var Danmark ude i mange krige, og når det kneb for landet, udråbte kongen ”extraordinære” bededage, for at folket skulle samles i bøn, så landet kunne klare sig i krigen og bestå.
Det var en bods- og bededag, for tankegangen var, at landets ulykker skyldtes folkets synder. Derfor skulle folk bekende deres synder (gøre bod) og bede Gud tage sin straf væk. Inspirationen var hentet i Det Gamle Testamente, hvor det ofte var sådan, at Israels folk kom i krise på grund af dets synder, men når folket gjorde bod og bad Gud om nåde, tog han sin straf væk igen. En god konge i Israel sørgede for, at folket blev kaldt til bod og bøn – og de danske konger var inspirerede af Israels konger og gjorde derfor på samme måde.
Sådanne bods- og bededage oprettedes der derfor en del af. Det afhang af de ydre forhold, hvornår og hvor ofte der blev kaldt sammen til ekstraordinære bededage.
Da Danmark blev involveret i den store trediveårskrig, blev det i 1631 fastlagt, at man skulle holde bods- og bedegudstjenester hver fredag i byerne, mens man ude på landet ”kun” havde bededag med gudstjeneste den første onsdag i måneden.
Da dette således var lagt fast, erstattede man i 1686 de mere eller mindre faste, årlige ”extraordinære” bededage af én ”faste-, bods- og bededag”. Den kaldes nu mest ”store bededag” (i kirkens ritualbog hedder den ”bededag”) og ligger fjerde fredag efter påske. I stedet for hver fredag (i byerne) + de løse bededage var der herefter kun én fredag om året sat af til bod og bøn.
Folkekirkens autoriserede bønner til store bededag har dels den gamle tone af bod: En bøn til Gud om tilgivelse og hjælp til at leve et liv, der er omvendelsen værdig – og dels en understregning af, at vi ikke har andet end Gud at stole på og derfor beder til ham.
Venlig hilsen
Kurt E. Larsen
Kurt E. Larsen er professor i teologi og lektor ved Menighedsfakultetet med speciale i kirkehistorie. Se hans andre brevkassesvar.
Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.
Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.
Varme hveder og hvide kjoler
Den liturgiske farve for store bededag er lilla. Det er den farve, kirken bruger for at betegne bøn, faste, bod og eftertanke. Oprindeligt var store bededag nemlig også en dag for bod, altså anger, og faste. I dag er det ikke bodsdelen, der fylder særlig meget, og mange steder er store bededag mest kendt som store konfirmationsdag, de hvide kjolers dag. Men hovedsagen er stadig, at store bededag sætter bønnen i centrum.
