Til Bibelselskabet

I mindst to af julens dejlige salmer bruges rosen som et billede på Jesus. Hvorfra kommer denne tradition med at bruge rosen som billede? Kommer den fra Bibelen?

Venlig hilsen
Anne

--------------------------------------------------------------------

Kære Anne

Kort og klart kan jeg svare: Ja, den kommer fra Bibelen – og så alligevel ikke. Rosen findes kun et par enkelte steder i Det Gamle Testamente og dér naturligvis ikke oprindeligt om Jesus. I Det Nye Testamente har vi det slet ikke. Men de to steder har alligevel fået betydning for den senere sproglige billeddannelse om Kristus.

I Det Gamle Testamente i Esajas’ Bog kapitel 35, vers 1-2 står der:

Ørkenen og det tørre land skal glæde sig,
ødemarken skal juble og blomstre,
den skal blomstre som rosen,
juble med stor fryd.
Den får Libanons herlighed,
Karmels og Sarons pragt.
De skal se Herrens herlighed,
vor Guds pragt.

Dette – og resten af kapitlet – har Grundtvig gendigtet i adventssalmen Blomstre som en rosengård, Den Danske Salmebog, nr. 78. Salmens første halvdel følger nøje Esajas’ profeti om et nyt og bedre fredsrige for de landflygtige israelitter. Salmens anden halvdel tolker profetien, så vi forstår, at den i kristendommen viser frem mod det fredsrige, som Kristus vil skabe; se blot vers 5:

Så i Herrens helligdom
grant Esajas spå'de,
tiden randt, og dagen kom
med Guds lys og nåde,
med den Guds og Davids søn,
som gør end, i lys og løn,
Paradis af ørke.

Det andet sted i Det Gamle Testamente er Højsangen, kapitel 2, vers 1-2, hvor en forelsket ung pige præsenterer sig selv: ”Jeg er Sarons rose, dalenes lilje” og hendes kæreste føjer til: ”Som en lilje blandt tidsler er min kæreste blandt unge piger.” Dette billede af den dejligste rose blev i katolsk tid i Tyskland overført på Jomfru Maria, Jesus' mor. Det ses både i billedkunsten og i salmedigtningen.

Forlægget for En rose så jeg skyde er en tysk julesalme fra 1400-tallet, der handler om Jomfru Maria. Hun er rosen, der vokser op fra Isajs stub (se Det gamle Testamente i Esajas Bog kapitel 11, vers 1) og frembringer en lille blomst midt i den kolde vinter. Denne (meget lange) salme fandt komponisten Thomas Laub og oversatte den i 1920 til de to første vers af den elskede salme. Til disse blev senere tilføjet endnu et vers af valgmenighedspræsten Uffe Hansen, der oversatte et vers fra en gammel protestantisk salme, der havde den oprindelige katolske som forlæg.

Før det havde Hans Adolph Brorson skrevet sin rosensalme: Den yndigste rose er fundet. Også han tager udgangspunkt i billedet af Sarons rose, men nu er det ikke længere en ung kvinde, men Jesus selv, der er rosen. Og for den pietistiske Brorson er Jesus den enlige rose blandt de ”stiveste torne” og ”tidselgemytterne” (jfv. Højsangen kapitel 2, vers 2), som han vil ”rense og ganske forsøde”, dvs. forandre.

Brorsons julesalme har sin rod i påskens lidelsesfortælling og pietismens forkyndelse af menneskets syndighed og nødvendigheden af omvendelse. Men det er som om duften fra rosenbilledet vinder over bodfærdighedens anger, når salmen slutter:

Lad verden mig alting betage,
lad tornene rive og nage,
lad hjertet kun dåne og briste,
min rose jeg aldrig vil miste!

Du kan læse mere i: Anders Malling, Dansk Salmehistorie, bind 1, København 1962.

Bedste hilsner
Else Holt

Else Holt er ph.d. i teologi og tidligere lektor ved Aarhus Universitet med speciale i Det Gamle Testamente. Se hendes brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.