Jesus i Getsemane Have. Maleri af Lucas Cranach den Ældre og værksted, ca. 1540. Kilde: Wikimedia Commons.
Jesus i Getsemane Have. I baggrunden ses de følgende begivenheder, hvor Jesus bliver taget til fange. Maleri af Lucas Cranach den Ældre og værksted, ca. 1540. Kilde: Wikimedia Commons.

15.04.2025

Brevkassen: Hvordan kan vi vide, hvad Jesus sagde i Getsemane?

Hvordan kan vi vide, hvad Jesus sagde i Getsemane have? Sådan spørger Torben og både Christian Schøler Holmgaard og Jesper Tang Nielsen giver et svar i brevkassen

Kære brevkasse 

Ifølge evangelierne var Jesus alene, da han bad til Gud i Getsemane Have. Hvordan kan vi vide, hvad han sagde?

Med venlig hilsen
Torben

-----------------------------------------

Svar fra Christian Holmgaard:

Kære Torben

Tak for dit spørgsmål. Det er en skarpsindig iagttagelse, at Jesus ifølge evangelierne var alene, da han bad i Getsemane Have, mens disciplene sov. Hvordan kan man da vide, hvad han sagde?

Spørgsmålet berører et bredere emne i forskningen om evangeliernes oprindelse: Kan de betragtes som øjenvidneberetninger, eller er de et produkt af senere, mere anonyme traditioner i den tidlige kirke? En del moderne forskere har hævdet det sidste – at evangelierne er teologisk formede fællesskabstekster, som kun indirekte bygger på historiske kilder.

Denne opfattelse er imidlertid blevet mødt med velbegrundet kritik fra bl.a. Richard Bauckham (Jesus and the Eyewitnesses) og Peter Williams (Can We Trust the Gospels?). De argumenterer for, at evangelierne netop viser kendetegn på øjenvidnekarakter: præcis navngivning af personer, detaljeret kendskab til lokalgeografi, sociale skikke og konkrete begivenheder, som det er svært at forklare ud fra en sen og generisk tradition. Evangelierne fremstår derfor som baseret på direkte eller indirekte vidnesbyrd fra dem, der kendte Jesus og havde fulgt ham.

I tilknytning hertil har forskeren Birger Gerhardsson argumenteret for, at Jesu ord og handlinger blev fastholdt gennem en disciplineret mundtlig tradition – ikke tilfældigt, men omhyggeligt og bevidst, i tråd med jødiske undervisningsformer på Jesu tid. Jesu undervisning og nøglebegivenheder i hans liv er derfor ikke blot bevaret tilfældigt, men som led i en struktureret og troværdig overlevering.

Når det gælder netop Getsemane Have, kan man med rette spørge, hvornår Jesus skulle have fortalt disciplene, hvad han bad, da han jo blev pågrebet umiddelbart efter. To mulige svar kan nævnes: For det første er det muligt, at Jesus – i det øjeblik han vækkede disciplene og talte til dem – også sagde mere, end evangelierne gengiver direkte. Evangelierne sammenfatter ofte begivenheder og ord og gengiver ikke nødvendigvis alt, hvad der blev sagt. Alternativt kan det være, at Jesus efter sin opstandelse – i de 40 dage, indtil sin himmelfart, hvor han underviste disciplene – har fortalt dem, hvad han bad i de afgørende timer. Evangelierne antyder netop, at Jesus efter opstandelsen brugte tid på at åbne deres sind for forståelsen af hans lidelse og død (jf. Lukasevangeliet kapitel 24 vers 45).

Endelig har den kristne tradition regnet med, at evangeliernes tilblivelse også har været præget af Guds vejledning ved Helligånden. Det er ikke et historisk argument i snæver forstand, men det har understøttet kirkens tillid til, at evangelierne troværdigt gengiver det væsentlige, også når kilderne for os ikke kan rekonstrueres i detalje.

På den baggrund er det ikke urimeligt at betragte Jesu bøn i Getsemane som en del af en nøje overleveret tradition med rødder i øjenvidnernes vidnesbyrd og i sidste ende hos Jesus selv.

Med venlig hilsen
Christian Holmgaard

Christian Schøler Holmgaard er ph.d. og adjunkt i Ny Testamente ved Dansk Bibel-Institut. Læs hans andre brevkassesvar.

-----------------------------------------

Svar fra Jesper Tang Nielsen:

Kære Torben

Tak for dit spørgsmål, som berører et af de helt store problemer i Jesus-forskningen: Hvordan kan man vide, at Jesus faktisk sagde og gjorde det, der står i evangelierne. Det helt korte svar er: Det kan man ikke vide med hundrede procents vished. Lad mig prøve at forklare.

Jesus har helt sikkert levet og har gjort og sagt nogle af de ting, der står i evangelierne. Men han talte aramæisk, og evangelierne er skrevet på græsk. Allerede der er der en forskel mellem ”den historiske Jesus”, der talte aramæisk, og ”evangeliernes Jesus”, der taler græsk.

Så kan man sige: Oversætter evangelisterne ikke blot det, som Jesus sagde på aramæisk? Jo, det gør de formentlig i mange tilfælde. Men faktisk gengiver evangelierne det lidt forskelligt, så det er svært at vide, hvad han nøjagtigt sagde. Således er der jo også forskelle på Markus’, Matthæus’ og Lukas’ beretning om, hvad Jesus sagde i Getsemane Have.

I forskningen siger man, at Markusevangeliet er det ældste evangelium, og forfatterne til Matthæus- og Lukasevangeliet har kendt det. De har så at sige omskrevet Markusevangeliet, idet de har ændret lidt i de ting, som Markus skriver, og tilføjet noget, som Markus ikke har med.

Vedrørende Jesus i Getsemane Have er det ret sikkert, at Matthæus og Lukas har lavet deres egen version af den fortælling, som kendes fra Markusevangeliet kapitel 14 vers 32-42. Hvis man ser i den, vil man se, at Jesus ikke fjernede sig ”et stenkast”, men kun gik ”lidt længere væk” (Mark 14,35). Man kan derfor forestille sig, at Peter, Jakob og Johannes stadig har været inden for høreafstand af ham, så de har kunnet overhøre hans bøn og senere fortælle det videre. Det er en mulig forklaring.

Selv tror jeg imidlertid ikke på det. Jeg tror, at Markus har skrevet en fortælling om Jesus, som ikke i alle detaljer bygger på historisk korrekte oplysninger. Måske har han hørt, at Jesus før sin tilfangetagelse og død var med disciplene i Getsemane Have. Måske har han også hørt, at Jesus bad alene i haven. Da han så skulle skrive om det, skrev han den bøn, som han mente Jesus ville bede i den situation. Matthæus og Lukas har senere bearbejdet bønnen til de udgaver, som findes i deres evangelier. Jeg tror faktisk også, at evangelisterne er klar over, at de en gang i mellem lægger deres Jesus (”evangeliernes Jesus) ord i munden, som ”den historiske Jesus” ikke sagt. Og jeg tror ikke, at de forsøger at skjule det for læserne. Hvorfor skulle Lukas ellers have ændret Markus’ ”lidt længere” til ”et stenkast”, hvilket jo netop gør det umuligt, at nogen har hørt, hvad Jesus bad. Kort sagt mener jeg, at evangelisterne fremstiller en teologisk fortolkning af, hvem Jesus var, og ikke et historisk nøjagtigt referat af hans historie.

I den videnskabelige forskning vil de fleste være mere eller mindre enige med mig. Men det behøver man ikke at være. Under alle omstændigheder ændrer det for mig ikke værdien i det, som ”evangeliernes Jesus” siger, hvis ”den historiske Jesus” ikke har sagt det. Det kan man selvfølgelig også tænke anderledes om.

Med venlig hilsen
Jesper Tang Nielsen

Jesper Tang Nielsen er ph.d. i teologi. Han er præst ved Vartov og Københavns Valgmenigheder. Læs hans andre brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Æslet fortæller den største historie

Årets påskebog for hele familien
æslet
199,95

Forfatter: Kim Fupz Aakeson
Illustrator: Signe Kjær
Sidetal: 32 sider
Indbinding: Hardback
Forlag: Bibelselskabets Forlag
Varenummer: 978-87-7232-347-3
Mål: 21 x 21 cm.