Kære brevkasse

Hvordan er Jesus det samme som Gud ifølge treenigheden, når han i Bibelen både siger, at han ikke vil kaldes Gud, og at hans far er Gud, samt at Jesus ikke vil tilbedes som Gud? Hvordan er Jesus Guds søn, hvis Jesus er Gud?

Venlig hilsen
Eleverne

------------------------------------------------

Kære Elever

Tak for jeres spørgsmål om Jesus’ guddommelighed og menneskelighed.

Det Nye Testamente

I Det Nye Testamente er der mange forskellige udsagn om Jesus’ guddommelighed. Jesus siger dog aldrig selv: ”Jeg er Gud”.

Der er imidlertid mange udsagn i Det Nye Testamente, der tyder på, at Jesus kunne have forstået sig selv som Gud. I Matthæusevangeliet kapitel 26 vers 63-64 beder ypperstepræsten Jesus svare på, om han er Guds søn. Jesus svarer ikke direkte, men siger: ”Du sagde det selv”. 

I Johannesevangeliet kapitel 10 vers 30 siger Jesus: ”Jeg og Faderen er et”, og i Johannesevangeliet kapitel 17 vers 21 beder Jesus til Gud som sin far.

Imidlertid opfordrer Jesus andre steder i Det Nye Testamente alle mennesker til at bede til Gud som deres far (Matthæusevangeliet kapitel 6 vers 9).

Endelig må det også nævnes, at Johannesevangelisten skriver, at ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os” (Johannesevangeliet kapitel 1 vers 14). Ifølge Johannesevangeliet er Ordet Kristus, Guds Søn, som blev menneske. Det er Johannesevangeliets juleevangelium.

Der er altså mange udsagn i Det Nye Testamente, der hentyder til, at Jesus er guddommelig, men det siges ikke direkte. Derfor antog de fleste kristne i de første århundreder helt umiddelbart, at Jesus på én eller anden måde var guddommelig uden præcist at definere, hvad det betød. Det rejste efterhånden mange spørgsmål for eksempel, om Jesus er Gud på samme måde, som Faderen, og om der er to guder i kristendommen.

Arius fra Aleksandria

Vi skal faktisk helt op i begyndelsen af 300-tallet før diskussionerne om Jesus’ guddommelighed blev så intense, at en generel afklaring blev nødvendig. I år 318 udbrød der en strid, som er blevet navngivet efter præsten Arius fra Aleksandria i Egypten. Arius hævdede, at Jesus ikke var Guds Søn af natur, men at han var udvalgt af Gud til en særlig opgave. Derfor fik han ærestitlen ”Guds Søn”. 

Det synspunkt blev underbygget med henvisninger til Det Nye Testamente for eksempel Markusevangeliet kapitel 1 vers 9-11, hvor der fortælles om, at Jesus blev døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden. Da Jesus efter dåben steg op af vandet, lød Guds røst fra himlen. Røsten proklamerede: ”Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!”. 

Det blev fortolket sådan, at Gud ved dåben udvalgte Jesus til at være sin søn. Arius havde mange tilhængere, men også mange modstandere. Hans modstandere hævdede, at Jesus ikke blot blev udvalgt til at være Guds Søn, men at han af natur var Guds Søn og dermed lige så guddommelig som Gud Fader selv. Det synspunkt kunne de underbygge med de ovennævnte og mange andre udsagn fra Det Nye Testamente. 

Kirkemødet i Nikæa i 325

Striden mellem tilhængerne af disse to synspunkter blev voldsom i de efterfølgende år. Det fik kejser Konstantin, som var kommet til magten over hele det romerske imperium i 324, til at indkalde til et kirkemøde i Nikæa i 325. På dette kirkemøde skulle den omtalte strid løses. Kirkemødets konklusion var, at Jesus er guddommelig ligesom Gud Fader. Jesus er af samme væsen som Faderen, skrev de. 

Beslutningen blev udtrykt i Den nikænske trosbekendelse, som er det mest betydningsfulde dokument i dette teologiske stridsspørgsmål. Der var dog stadig mange, der holdt fast i Arius’ synspunkt også efter kirkemødet. Striden blev derfor i realiteten ikke bilagt før langt senere. 

Trinitetsteologien

Med konklusionen på kirkemødet i Nikæa i 325 om, at Jesus er af samme guddommelige natur som Gud Faderen, var grunden lagt til den såkaldte trinitetsteologi. Trinitetsteologi blev udviklet i løbet af 300-tallet, men blev dog først endeligt formuleret på et kirkemøde i Konstantinopel (Istanbul) i 381. På dette kirkemøde bekræftede man dels beslutningen fra kirkemødet i 325 om Jesus’ guddommelighed, og dels udvidede man synspunktet til også at inkludere Helligånden. 

Hermed var det fastslået, at både Faderen, Sønnen og Helligånden er guddommelige. Trinitetsteologien, som blev vedtaget i 381, udtrykker, at der er én Gud, og at denne ene Gud fra evighed af har været både Fader, Søn og Helligånd. Den ene Gud har tre selvstændige fremtrædelsesformer eller personer. Disse tre personer i den ene Gud er altid til stede samtidig og virker sammen både i skabelsen, i opretholdelsen af det skabte, i frelsen og i fuldendelsen.

Kirkemødet i Kalkedon i 451

De oldkirkelige definitioner af Guds væsen blev tilendebragt på et kirkemøde i 451 i Kalkedon. På dette kirkemøde drøftede man konsekvenserne af, at de tidligere kirkemøder var nået frem til den konklusion, at Jesus er guddommelig. Problemet med denne konklusion var, at man så måtte forklare, hvordan én person på samme tid både kunne være af guddommelig og af menneskelig natur. 

Det spørgsmål, kunne teologerne på kirkemødet ikke give en logisk og rationel forklaring på. Derfor konkluderede de, at Jesus Kristus var én person med to forskellige naturer, en guddommelig og en menneskelig, der hverken var adskilte eller sammenblandede. Dette synspunkt tilslutter de fleste kirkesamfund sig stadig. 

Venlig hilsen
Anders-Christian Jacobsen

Anders-Christian Jacobsen er professor MSO i dogmatik på Aarhus Universitet. Han er specialiseret inden for kirkefædrene, oldkirken og antikken. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.